Gå til sygdomsliste

Behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er først og fremmest kemoterapi i kombination med antistoffer (immunbehandling). For bestemte undergrupper af CLL vil behandling med målrettede lægemidler være den bedste behandling. Mange oplever lange perioder uden symptomer på sygdommen.

Mand, der sidder og spiller guitar foran en bogreol

Modelfoto. Behandlinger for CLL foregår ofte ambulant eller i daghospital. Langt de fleste kan derfor fortsætte med almindelige aktiviteter eller arbejde under behandlingen.

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) kan ikke helbredes, men behandlingen fører ofte til årelange perioder uden symptomer på sygdommen, eller at sygdommen bliver bragt i et roligt stadium, hvor de syge celler er til stede uden at give symptomer.

De fleste behandlinger for CLL foregår ambulant eller i daghospital. Langt de fleste kan derfor fortsætte med en almindelig hverdag under behandlingen. Der kan dog være en vis risiko for infektioner, som kan kræve at man bliver indlagt under dele af behandlingsforløbet.

Inden for de seneste år er der sket et gennembrud i behandlingen af CLL med godkendelsen af  nye flere målrettede lægemidler og et nyt antistof. Det betyder, at især patienter med de mest aggressive former for CLL har opnået en meget bedre overlevelse. Det ses også af en konstant bedring i overlevelsen for patienter med CLL gennem de sidste årtier, hvilket gælder for patienter i alle aldersgrupper.

Overlæge Carsten Utoft Niemann, Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet

Hvornår skal man i behandling?

Nogle oplever ingen symptomer på CLL og behøver derfor ingen behandling. Hvis man får symptomer, som f.eks. ekstrem træthed, vægttab, voldsom nattesved eller blodmangel, vurderer lægerne, om man skal påbegynde behandling. Læs mere:

Hvornår skal man behandles for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)?


Kemoterapi og antistoffer

Behandlingen for CLL vil for de fleste patienter bestå af en kombination af kemoterapi og antistoffer (kemo-immunterapi). Kombinationsbehandlingen bliver individuelt tilpasset – alt efter symptomernes sværhedsgrad, ens alder og ens almene tilstand. Læs mere:

Kemo-immunterapi ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)


Antistoffer

Antistoffer rettet mod leukæmicellerne har dokumenteret effekt sammen med kemoterapi ved CLL. Antistofferne virker ved at få immunforsvaret til at bekæmpe leukæmicellerne. Antistofferne, der bruges ved behandling af CLL, er kunstigt fremstillede, men er fremstillet over de samme skabeloner, som kroppen bruger til at danne de antistoffer (gammaglobuliner), der indgår i immunforsvaret. Læs mere:

Antistoffer ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)


Binyrebarkhormon

I visse tilfælde bliver man behandlet med binyrebarkhormon (Prednisolon®). Det gælder især, hvis ens immunforsvar nedbryder ens egne blodplader eller ens røde blodlegemer, fordi man har fået den såkaldte autoimmunsygdom som komplikation til CLL. I disse tilfælde vil binyrebarkhormon ofte blive kombineret med et antistof:

Binyrebarkhormon ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)


Målrettet behandling

Der er kommet nye behandlingsformer med tabletter, som hæmmer bestemte signaleringsveje inden i de syge celler. På baggrund af en biologisk risikovurdering kan disse behandlinger bruges til nogle patienter med CLL. Læs mere:

Målrettet behandling ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)


Stamcelletransplantation (knoglemarvstransplantation)

Hvis man er under 70 år, og den øvrige behandling ikke længere virker, kan man i nogle tilfælde få en tilbudt en stamcelletransplantation.

Stamcelletransplantation ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)


Forsøgsbehandling

Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kaldes også 'kliniske forsøg', eksperimentel behandling eller 'protokollerede forsøg'. Læs mere:

Forsøgsbehandling ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)


Behandlingssteder

Her kan du se, hvor man kan blive behandlet for kronisk lymfatisk leukæmi i Danmark:

Behandlingssteder for kronisk lymfatisk leukæmi


Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling

En stor undersøgelse har vist, at motion giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet under et kræftforløb. 

Ud over mindre træthed oplevede patienterne også øget tilfredshed i forhold til arbejde, fritid og socialt samvær. Nogle havde også færre bekymringer og mindre søvnforstyrrelser.

Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Det er vigtigt, at du kombinerer træningen med tilstrækkeligt indtag af proteiner og en generelt varieret kost. Hvis du taber dig eller oplever nedsat appetit, skal du supplere med flere mellemmåltider, der indeholder mange proteiner, f.eks. proteindrikke, flødeis eller andre mælke- og kødprodukter. Læs mere og få inspiration til madlavningen: 

Kost til kræftpatienter

Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med patientforeningerne til den konkrete kræftsygdom eller med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.

Kræftpatient
Læs også:

Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:

Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb

Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:

Ny kræftmedicin

Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:

Bivirkninger og senfølger


Læs alt om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) – forsiden

 

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)" på Cancerforum.


Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende