Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Sådan foregår en blodprøve

Som kræftpatient får du taget en del blodprøver i løbet af din sygdom. Du kommer ikke til at lide af blodmangel.

Mennesket har 5 liter blod i kroppen og gendanner hurtigt blodet.

Du vil ofte få taget blodprøver med en tynd kanyle fra en blodåre, der hvor albuen bøjer. Du kan opleve en ganske let, kortvarig smerte.

En blodprøve kan også tages fra håndleddet eller fra et kateter, hvis man har fået anlagt et permanent venekateter. Et venekateter er et tyndt rør, som er ført ind i en blodåre ligesom en nål, og ligger der i kortere eller længere tid, så man nemt kan tage prøver og give medicin uden at skulle stikke på ny.

Du får ikke blodmangel

Selvom du tit får taget blodprøver, vil du ikke lide af blodmangel. Mennesket har 5 liter blod i kroppen, og man gendanner hurtigt blodet. Bioanalytikeren eller sygeplejersken tager ca. 5 milliliter pr. glas. Der tages som regel fleres glas, ofte 2 - 5, afhængig af, hvad der skal undersøges for. Man bliver normalt kun stukket én gang.

Svar på blodprøven

I nogle tilfælde får du udleveret svaret på blodprøven med det samme på det ambulatorium, hvor du får taget blodprøven.

I andre tilfælde får du svaret fra lægen på den afdeling, hvor du f.eks. går til kontrol. Som regel får du svar inden for 1-2 døgn.

Laboratorieskema

I laboratorieskemaet står en mængde tal, som siger noget om, hvor dine blodprøver ligger i forhold til et normalområde eller referenceområde, som angiver de værdier, hvor 95 pct. af alle prøver befinder sig.

Laboratorieskemaet er i dag elektronisk, således at lægen har tallene på en skærm. Herfra kan man printe værdierne ud, så du kan få dem og eventuelt se på dem i fred og ro derhjemme.

Blodprøver kan variere fra dag til dag

En enkelt blodprøve kan sjældent stå alene. Og som regel skal der flere forskellige blodprøver til for at vurdere, hvordan et organ fungerer.

Blodprøver varierer fra dag til dag, så hvis du får samme blodprøve flere dage i træk, vil blodprøveresultaterne sjældent være helt ens.

Små afvigelser fra normalområdet behøver ikke betyde, at du er syg. Tallene i en blodprøve skal altid ses i forhold til alle de andre undersøgelser, du skal igennem. Tal med din læge om blodprøverne.

Laboratorieskema

Hvor ofte skal man have taget blodprøver?

Når du har en kræftsygdom, vil du få taget mange blodprøver; både omkring diagnosetidspunktet, mens du er i behandling, og nogle gange også når du går til opfølgning.

Omkring diagnosetidspunktet

I begyndelsen tages der blodprøver, så lægen kan stille diagnosen og bestemme, hvor udbredt sygdommen er. Blodprøverne viser også, om de vigtigste funktioner i organismen er normale.

Det er vigtigt at finde ud af, om du har andre sygdomme udover kræftsygdommen. Det kan have stor betydning for den behandling, du skal have.

I behandling

Mens du er i behandling, og især hvis du får kemoterapi får du taget mange blodprøver. De kan eventuelt vise, om behandlingen virker, hvordan du tåler behandlingen, og om den eventuelt skal ændres.

Til opfølgning

Når du går til opfølgning, får du nogle gange taget blodprøver for at holde øje med, om alt fortsat er normalt. Det er dog langt fra alle former for kræft, der kan følges med blodprøver.

Prøverne kan vise, om de blodprøver, der var påvirkede på grund af din kræftsygdom, er normale igen. Lægen kan også nogle gange se, om der sker ændringer, som kan være tegn på et eventuelt tilbagefald.

Forhøjede tal behøver ikke altid betyde kræft

Det stof, der hedder prostataspecifikt antigen (PSA) kan være forhøjet ved prostatakræft, men det kan det også være ved blærebetændelse.

Hvornår er PSA forhøjet?

Sidst ændret:14.12.2017

Tekst:

Ida Nymand Ammundsen

Foto:

Tomas Bertelsen

Kilde:

Professor, dr.med. Niels Kroman

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

Rådgivning