- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Årsager til kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Årsagerne til at man får kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er oftest ukendte. Men overvægt og arvelige forhold kan have en betydning for risikoen for at udvikle CLL.
Kræft kan opstå ved et tilfælde
Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.
Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.
Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.
Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.
Ens etniske oprindelse har betydning
Risikoen for at få kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) hænger sammen med ens etniske oprindelse. Sygdommen rammer eksempelvis kun sjældent asiater.
Overvægt øger sandsynligvis risikoen
Risikoen for at udvikle CLL er sandsynligvis højere, hvis man er overvægtig.
Læs mere om overvægt og kræft:
Arvelige forhold
Nære slægtninge har øget, men kun lille risiko for at få sygdommen.
Læs om arvelig kræft og rådgivning:
Længerevarende udsættelse for ethylenoxid øger sandsynligvis risikoen for CLL (IARC gruppe I)
Ethylenoxid er en gas, der i Danmark bruges i den kemiske industri og især til sterilisation af medicinsk udstyr. Tidligere brugte man også ethylenoxid til at sterilisere krydderier, hvilke har været forbudt i EU siden 1980’erne.
Udsættelse for benzen øger sandsynligvis risikoen for CLL (IARC gruppe 1)
Risikoen for at udvikle CLL øges, hvis man over mange år udsættes for opløsningsmidlet benzen. Benzen findes i benzin og blev tidligere brugt i gummiindustrien, i kemisk industri og på laboratorier. Det har nu i flere årtier været forbudt at bruge det uden for særlige analyselaboratorier.
Insektbekæmpelsesmidlet Diazinon
Insektbekæmpelsesmidlet Diazinon øger sandsynligvis risikoen for leukæmi (IARC 2A).
Stråling eller kemoterapi er ikke årsag til CLL
Der er ikke dokumenteret sammenhæng mellem CLL og radioaktiv stråling eller kemoterapi, som ellers er kendt for at kunne forårsage andre leukæmiformer.
Læs mere om arbejdsrelateret kræft:
Årsager til kræft generelt
Der er mange forskellige årsager til, at kræft opstår. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, kan spille ind. Biologiske faktorer – som f.eks. visse hormoner – kan også have en betydning, mens nogle kræftsygdomme kan være arvelige. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.
Læs alt om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Sidst ændret:26.10.2020
Afdelingslæge, ph.d. i genetik Karin Wadt
Seniorforsker Anja Olsen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
Seniorforsker, cand.pharm. ph.d. Johnni Hansen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. Volume 75 (2000), Ionizing Radiation, Part 1: X- and Gamma (γ)-Radiation, and Neutrons
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)" på Cancerforum.