Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Om blodet og knoglemarven

I blodet findes der tre forskellige typer af blodceller: de røde blodlegemer, de hvide blodlegemer og blodpladerne. Blodcellerne dannes i knoglemarven ud fra de såkaldte stamceller.

Illustration af skelet og den røde knoglemarv

Blodcellerne dannes i den røde knoglemarv, som findes i kraniet, ribben, brystben, ryghvirvler, bækken og i den øverste ende af overarms- og lårbensknoglerne. Den røde knoglemarv er her vist med rødt.

Røde blodlegemer

De røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen og bortskaffer affaldsproduktet kuldioxid (CO2).

Har man for få røde blodlegemer, har man blodmangel (anæmi). Symptomerne på blodmangel er især træthed og åndedrætsbesvær.

Hvide blodlegemer

De hvide blodlegemer består af to hovedtyper:

Neutrofile granulocytter, der udgør kroppens første forsvar mod infektioner
Lymfocytter, der spiller en stor rolle for regulering af immunforsvaret

Har man for få hvide blodlegemer, får man oftere infektioner.

Blodpladerne

Blodpladerne er kroppens første forsvar mod blødninger.

Har man for få blodplader, eller fungerer blodpladerne ikke normalt, vil almindelige blødninger som f.eks. næseblod, kvinders menstruation eller blødninger i hud og væv, vare længere end normalt, og blødningerne kan opstå uden en klar årsag.

Blodets celler dannes i den røde knoglemarv. Her findes de stamceller, som kan blive til røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.

Knoglemarv

Knoglemarven findes inde i knoglerne, især i brystbenet, ribbene, ryghvirvlerne og bækkenet.

Hvad sker der i kroppen, når man har kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)?

CLL opstår i de stamceller, der danner en bestemt type hvide blodlegemer, kaldet lymfocytterne. CLL gør den undergruppe af lymfocytterne, der hedder B-lymfocytterne, syge, og de ophobes i blodet, knoglemarven, milten og lymfeknuderne.

Når lymfocytterne ophobes i knoglemarven, kan de øvrige blodceller ikke altid dannes normalt. Dette kan føre til mangel på røde blodlegemer, hvilket kan give lav blodprocent (blodmangel) eller mangel på blodplader, hvilket kan give tendens til blødning og blå mærker.

Øget tendens til infektioner

Ophobningen af lymfocytter i knoglemarven kan også føre til mangel på andre typer af hvide blodlegemer (granulocytter), hvilket kan give tendens til infektioner.

CLL kan også hæmme antistofproduktionen (gammaglobuliner) fra de normale immunceller og funktionen af de normale immunceller, hvilket kan bidrage til en øget risiko for at få infektioner.

Fordi CLL opstår i immunsystemet, kan man i nogle situationer få autoimmune sygdomme, som gør, at kroppen nedbryder de almindelige blodplader og røde blodlegemer for hurtigt.

Hævede lymfeknuder kan være et synligt tegn på CLL

Ophobning af lymfocytter i lymfeknuderne kan ses som hævelse af lymfeknuderne, hvilket kan føles på halsen, i armhulerne og i lysken. Ophobning i milten kan for nogle patienter føles som en trykken i den øvre venstre del af maven.