Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Der kan være flere former for behandling i et sygdomsforløb med levermetastaser. Det er altid et hold af forskellige specialister, der tilrettelægger den bedst mulige behandling til den enkelte patient.
Der er flere forhold, der har indflydelse på, hvilken behandling man får ved levermetastaser, herunder hvilket organ metastasen kommer fra (typen af kræftceller), samt hvor meget sygdommen har spredt sig. Det kan også være, at man får forskellige former for behandling i et sygdomsforløb med levermetastaser.
Inden du skal behandles, vil lægen forklare dig om behandlingen, om andre behandlingsmuligheder og om risikoen ved behandlingen. Det er påbudt ved lov, at du får denne information og accepterer betingelserne før behandling. Det kaldes 'informeret samtykke', og du kan eventuelt tage dine nærmeste med på råd.
Hvis undersøgelserne viser, at kræften ikke har spredt sig uden for leveren, kan man (ved visse kræfttyper, og da oftest tarmkræft) få tilbudt en operation, hvor kræftknuden bliver fjernet. Hvis kræften både har spredt sig til leveren og til de lymfekirtler, der sidder tæt på leveren, kan man i nogle tilfælde også blive tilbudt operation. Det samme gør sig gældende, hvis kræften har spredt sig til både leveren og lungerne. Ofte vil en operation blive forudgået af og/eller efterfulgt af kemoterapi mhp. at mindske risikoen for tilbagefald af sygdom.
På operationsdagen får man elastikstrømper på og medicin for at forebygge blodpropper. Hvis man f.eks. har en hjerte- eller lungelidelse, forhøjet blodtryk eller sukkersyge, vil en medicinsk specialist muligvis vurdere, om behandlingen af disse sygdomme er, som den skal være.
Operationen foregår i fuld bedøvelse. Ofte får man også lagt et tyndt kateter (epiduralkateter) ind i ryggen. Gennem kateteret får man smertebehandling under og efter operationen.
Det er først under operationen, at lægen kan afgøre, om leveroperationen kan gennemføres. Det er sjældent, at leveroperationen ikke kan udføres, når lægen har besluttet at operere.
Hvis man kun har mindre metastaser i leveren, kan lægen fjerne dem ved en såkaldt kileresektion. Ved en kileresktion får man fjernet metastasen med et lille stykke af det normale levervæv.
Er der mange eller store levermetastaser, kan det være nødvendigt at fjerne halvdelen eller mere af leveren. Hvis knuden sidder tæt ved galdeblæren, er det også ofte nødvendigt at fjerne galdeblæren.
Ved operationen får man fjernet et større eller mindre stykke af leveren, afhængig af kræftknudens størrelse. Hvis leveren er normal, kan man undvære 70-85% af leveren. Levervævet vil ret hurtigt gendanne sig, og det vil opnå omtrent sin normale størrelse i løbet af tre til fire måneder.
Hvis kun en meget lille del af leveren kan bevares, kan leveren ikke gendanne sig, og patienten kan så ikke tåle en traditionel leveroperation. I sådanne tilfælde kan man få den tilbageblivende restlever til at vokse, så den opnår en tilstrækkelig størrelse og funktion, inden man får fjernet den syge del af leveren.
En af disse teknikker kaldes ALPPS ("Associating Liver Partition and Portal Vein Ligation"), og den består af to særskilte leveroperationer.
Ved en leveroperation er der risiko for, at der kan opstå blødning, betændelse i bughulen, hul på galdevejene og dårlig leverfunktion.
Hvis der er mange kræftknuder spredt i leveren, er sygdommen oftest for udbredt til, at man kan opnå helbredelse ved operation.
I stedet kan lægerne i visse tilfælde forsøge at brænde kræftknuderne væk ved hjælp af varmebehandling (kaldet ablation) og/eller behandle med kemoterapi.
I nogle tilfælde er hverken leveroperation eller varmebehandling mulig. I disse tilfælde vil lægen vurdere muligheden for behandling med kemoterapi eller strålebehandling.
Når lægen har fundet kræftknuden ved hjælp af ultralyd, skydes en eller flere små nåle-elektroder ind i knuden, som opvarmes, så kræftcellerne dør.
Ved radiofrekvensbehandling (RFA = radiofrekvens ablation) bliver metastasen opvarmet ved hjælp af radiobølger, så den går til grunde. Det samme princip gør sig gældende ved mikrobølgebehandling (MWA = microwave-ablation).
Ved hjælp af en ultralydsscanning kan lægen placere en nåle-elektrode i kræftknuden. Elektroden varmer kræftknuden op til omkring 65 grader, hvorved kræftcellerne dør.
Ved behandlingen bliver vævet svarende til en kugle på op til 5 centimeter i diameter opvarmet. Behandlingen foregår, mens man er i fuld bedøvelse.
Lægen kan foretage varmebehandling på forskellige måder, der afhænger af, hvor meget kræften har spredt sig:
Varigheden af behandlingen afhænger af, hvilken metode lægen anvender som adgang til leveren (lukket, via kikkert eller åben).
Ved åben adgang eller adgang via kikkert til bughulen får man fjernet tråde eller clips i huden 10 dage efter behandlingen.
De fleste varmebehandlinger foregår lukket, det vil sige, at nålen føres gennem huden og ind til leveren.
Er kræftknuden svær at komme til eller ligger i tæt kontakt til andre organer, kan varmen beskadige f.eks. mavesæk, tolvfingertarm, galdeblære og store blodkar. Derfor får man i disse tilfælde ofte foretaget behandlingen ved enten en kikkertoperation eller en åben operation til bughulen.
I visse tilfælde kan man få foretaget både en leveroperation og en varmebehandling under samme operation.
Varmebehandling er en rutineprocedure på de afdelinger, som håndterer leverkirurgiske indgreb.
Komplikationer til varmebehandling kan være en byld i leveren og siven af galdevæske, men det er sjældent nødvendigt med endnu en operation. Det er under 5 pct., der får komplikationer i forbindelse med ablation.
Resultatet af behandlingen afhænger af, hvor udbredt kræften er i leveren på tidspunktet for behandling.
Hvis metastasen ikke er tilgængelig for operation eller varmebehandling, eller hvis den har vokset sig for stor, kan strålebehandling være en mulighed.
Strålebehandlingen kan ved små metastaser gives som stereotaktisk strålebehandling. Ved stereotaktisk strålebehandling får man nogle få koncentrerede behandlinger med højdosis røntgenstråling fra mange vinkler ind mod et lille afgrænset område.
Det raske levervæv er meget følsomt for strålebehandling og sætter en begrænsning for, hvor store områder af leveren der kan udsættes for strålebehandling.
Der kan være forbigående kvalme og diarré under og umiddelbart efter behandlingen. I sjældne tilfælde kan der komme stråleskader på tarmen eller nedsættelse af leverfunktionen.
Hvis der er mange metastaser i leveren, er kemoterapi ofte den eneste mulighed for behandling. Kemoterapi kaldes også cellegifte eller cytostatika.
Nogle patienter får en kombination af flere typer af kemoterapi for at øge effekten, uden bivirkningerne bliver for kraftige.
Man får som regel kemoterapien ind i en blodåre gennem en tynd slange (et drop). Blodet bringer medicinen rundt i hele kroppen og dermed også til metastaserne i leveren.
Hvilken kemoterapi, man får, afhænger af, hvilken type kræft metastaserne stammer fra. Ved tyk- og endetarmskræft bliver behandlingen med kemoterapi ofte suppleret med antistoffer, som er mere målrettede lægemidler. Vævsprøver kan være med til at afgøre, om behandlingen skal suppleres med antistof.
Behandling med nye former for kemoterapi har de senere år givet positive resultater. Overlevelsen er forbedret fra få måneder til flere år.
Hvis lægen ikke kan fjerne metastaserne ved en operation (hvis der f.eks. er for mange), vil man blive tilbudt kemoterapi. Virker behandlingen med kemoterapi godt, kan det være, at man efterfølgende kan få lokalbehandling eller blive opereret.
Hvis man har fået fjernet al kræftvævet ved en leveroperation, vil man som regel blive tilbudt kemoterapi for at mindske risikoen for tilbagefald (recidiv).
Regional kemoterapi er en behandling, hvor man får kemoterapi direkte gennem leverarterien, som går ind i kræftknuden i leveren. Behandlingen kaldes også lokal kemoterapi eller Hepatisk Arteriel Infusion (HAI).
Man kan få regional kemoterapi, hvis man udelukkende har sygdom i leveren, og hvor almindelig kemoterapi ikke virker. Regional kemoterapi kan være en mulig behandling ved spredning fra forskellige slags kræftsygdomme. Behandlingen bliver endnu anset som eksperimentel behandling, når det gælder behandling af levermetastaser.
Formålet med regional kemoterapi er at mindske kræftknudens størrelse, så man efterfølgende kan blive opereret.
Efter behandling for levermetastaser kan man få smerter omkring mellemgulvet, som ofte stråler op mod mod højre skulder.
Efter lokalbehandling i leveren er der en lille risiko for blødning, udsivning af galde i bughulen og dannelse af en byld i leveren.
I meget sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at blive opereret igen på grund af galdevæske og blod i bughulen.
Efter behandling for levermetastaser bliver man indkaldt til kontrolbesøg, for at lægen kan se, om behandlingen er tilfredsstillende, og for at man kan få hjælp til gener eller komplikationer ved behandlingen.
Kontrollen foregår på kirurgisk eller onkologisk afdeling. Det er en god idé at tage en ven eller et familiemedlem med til kontrolbesøgene. Mange har glæde af at skrive eventuelle spørgsmål ned og tage dem med til lægen.
Fire uger efter man har fået lavet varmebehandling, får man taget blodprøver og en CT-scanning af leveren. Har man fået operation, får man lavet en CT-scanning af brystkassen og bughulen efter 3 måneder.
Hvis undersøgelserne ikke viser tegn på kræft, bliver man indkaldt til yderligere kontroller efter 6, 12, 18, 24, 36, 48 og 60 måneder. Ved disse kontroller bliver man scannet og får taget nye blodprøver.
Som regel kan man leve helt normalt og uden begrænsninger i kost- eller drikkevaner efter en leveroperation med åben adgang eller adgang via kikkert til bughulen.
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Myter, fakta og gode råd:
Find ud af, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Fysisk aktivitet for kræftpatienter
Information om at gå til kontrol- eller opfølgningsforøb: