Gå til sygdomsliste

Om leveren

Leveren har mange funktioner, blandt andet nedbryder og udskiller den alkohol, medicin, forskellige hormoner og giftstoffer ved hjælp af nogle enzymsystemer.

Om leveren

Leveren er det største organ i kroppen og vejer hos voksne omkring 1,5 kg.

Leveren sidder i højre side af bughulen under mellemgulvet, hvor den er beskyttet af brystkassens nederste ribben.

Leveren er et livsnødvendigt organ. I leveren foregår der flere stofskiftefunktioner, som gør kroppen i stand til at udnytte de næringsstoffer, der er i maden, som vi spiser.

Afgiftning, udskillelse og omsætning af affaldsstoffer

Leveren har en vigtig afgiftningsfunktion, når vi f.eks. indtager lægemidler eller alkohol.

Leveren har også stor betydning, når kroppen skal udskille og nedbryde affaldsstoffer. Affaldsstofferne bliver filtreret over i de små galdegange i leveren og herfra gennem en større galdegang til selve galdeblæren.

Galdeblæren tømmer sig periodevis, hvorved galden løber ud i tolvfingertarmen og videre gennem tarmsystemet. Det er galden, der giver afføringen den brune farve.

Når man spiser et måltid, tømmer galdeblæren sig, og den lille lukkemuskel i tolvfingertarmen åbnes, så galden bliver blandet med fedtstofferne i maden.

Når fedtstofferne bliver blandet med galden, bliver de opløst, så de er klar til at blive optaget i tarmen. Når fedtet er blevet optaget i tarmen, bliver en lille del af galden udskilt i afføringen (farven på afføringen). Men den største del af galden bliver genoptaget i det nederste af tyndtarmen og transporteret til leveren, hvor den bliver brugt igen.

Tegningen viser leveren og nogle af de omkringliggende organer. På tegningen er bugspytkirtlen gennemsigtig, for at man kan se strukturerne bagved.

Leveren er forsynet med to systemer af blodårer, som er arterien og portvenen (vena portae).

  • Arterien (pulsåren) fører det iltede blod fra hjertet til leveren og sørger for, at leveren bliver forsynet med ilt
  • Portvenen fører bl.a. næringsstoffer fra mave og tarme til leveren
  • Der er også en vene, som fører blodet fra leveren tilbage til hjertet 

Leveren kan vokse til normal størrelse efter en operation

Leveren har den enestående evne, at den kan vokse til normal størrelse igen, efter man har fået fjernet en eventuel kræftknude i leveren.

Man kan højst få fjernet op til cirka 80 pct. af leveren, og kun hvis den resterende del af leveren fungerer normalt. Efter en operation, hvor en kræftknude er blevet fjernet, er leverens størrelse lidt mindre, og formen bliver lidt mere rund end normalt.

Læs alt om levermetastaser

Levermetastaser – forsiden


 

Hvis kræften kommer igen

To kvinder sidder med ryggen til på en bænk i en park og taler sammen

Om reaktioner på tilbagefald og om mulighederne for behandling.

Hvis kræften er kommet igen


Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende