Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af Waldenströms makroglobulinæmi
Man skal kun behandles for Waldenströms sygdom, hvis man får symptomer på sygdommen. Behandlingen af Waldenströms makroglobulinæmi består oftest af kemoterapi i kombination med antistofbehandling.
Patienter med Waldenströms sygdom har takket være større fokus på sygdommen oplevet markant forbedrede behandlingsmuligheder, og flere oplever at skifte til kemofri behandling, som lader til at være mindre bivirkningstungt og mindst lige så effektivt
Overlæge Lars Munksgaard, Hæmatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus
Hvis man ikke har symptomer på sygdommen, går man til jævnlige kontroller hos sin læge. Lægen tager så blodprøver og kontrollerer den almene helbredstilstand. Ud fra sygehistorien, gennemgang af lymfeknuder og blodprøver gør lægen i samråd med patienten en status på, om sygdommen kræver behandling.
Der er endnu ingen helbredende behandling, men man kan i langt de fleste tilfælde bringe sygdommen i ro og fjerne symptomerne.
Antistofbehandling - især i kombination med kemoterapi
Lægen kan vælge mellem flere typer kombinationsbehandling af antistof og kemoterapi.
Mange patienter med Waldenströms makroglobulinæmi får kemoterapi
Behandlingen indeholder i den indledende fase oftest kemoterapi. Behandlingen fjerner kun symptomerne, men sygdommen kan ofte være bragt helt i ro i 5 år eller længere.
Behandling med binyrebarkhormon (dexametason/prednisolon)
Binyrebarkhormon kan få lymfocytterne til at aktivere såkaldt ’programmeret celledød’
Behandling med proteasomhæmmeren bortezomib
Bortezomib, som også bruges til behandling af knoglemarvskræft, er et celledræbende middel af typen proteasomhæmmer, der medfører, at kræftcellerne ikke kan dele sig og derfor dør.
Målrettet (targeteret) behandling med immunterapi (proteinkinasehæmmere
Målrettet behandling med ibrutinib kan bruges, hvis man ikke er egnet til kemoterapi, eller man allerede har fået mindst en anden type behandling.
Understøttende behandlinger
Understøttende behandlinger forebygger eller behandler symptomer, komplikationer og bivirkninger til kræftbehandlingen, når egentlig helbredelse ikke er mulig.
Blodprøver bruges til at se, om behandlingen virker
Når man får kemoterapi, skal man have taget blodprøver for at se, om man kan tåle behandlingerne. Blodprøverne bruges også til at se, hvordan behandlingen virker på sygdommen.
Hvis kemoterapien påvirker de normale celler i knoglemarven for kraftigt, bliver antallet af normale hvide blodceller eller blodplader for lavt. Hvis det sker, kan det være nødvendigt at holde pause med kemoterapien eller at give en lavere dosis.
Hvis kemoterapien virker som ønsket, vil man i blodprøverne se, at blodprocenten stiger, og IgM værdien og M-komponenten falder. Samtidigt vil symptomerne på sygdommen blive færre, og livskvaliteten forbedres, hvis behandlingen har den ønskede effekt.
Man kan ofte fortsætte sine daglige gøremål
Som regel kan man fortsætte sine sædvanlige daglige gøremål og passe eventuelt arbejde, selvom man af og til skal møde til ambulant kontrol og blodprøver. Ambulant betyder, at man kommer hjem samme dag.
Behandlingsvarigheden er ofte bestemt ud fra internationale undersøgelser, men hvis man tåler kemoterapien dårligt, vil lægen overveje at skifte til anden behandling eller helt at stoppe tidligere end planlagt.
Mange gentagne behandlinger med kemoterapi kan medføre, at knoglemarven bliver slidt og dermed kommer til at fungere dårligere. Hvis det sker, vil man få nogle af de samme symptomer pga. kemoterapien, som sygdommen også kan give (træthed, blødninger i hud og slimhinder samt infektion).
Behandling bringer sygdommen i ro uden at helbrede
Da sygdommen i mange tilfælde er fredelig, er behandlingens mål at bringe sygdommen i ro med en behandling, som giver så få bivirkninger som muligt. Antistofbehandling er ved at være etableret som et selvstændigt behandlingstilbud, som altid bør overvejes som det første, hvis ikke M-komponenten er for høj.
Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med patientforeningerne til den konkrete kræftsygdom eller med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient
Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling
Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer. Bivirkninger fra behandlingen kan også nedsætte livskvaliteten.
En stor analyse har vist, at motion giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet i forhold til helbredet.
Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Læs mere
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling.
Ny kræftmedicin
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Bivirkninger og senfølger
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød.
Kost til kræftpatienter
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud.
Kræft og seksualitet
Myter, fakta og gode råd.
Alt om Waldenströms makroglobulinæmi
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?