Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Årsager til Waldenströms makroglobulinæmi

Det vides ikke, hvorfor nogle får Waldenströms sygdom. Nogle mutationer har betydning for sygdommens forløb.

Ændrede gener påvirker udviklingen af sygdommen

Forskere har påvist fejl i kræftcellernes gener hos næsten alle patienter med Waldenströms makroglobulinæmi. Ændringerne er opstået efter fødslen og er så vidt, man ved, ikke arvelige.

De to mest fremtrædende mutationer af betydning for udvikling af Waldenströms makroglobulinæmi er:

MYD88-genet på kromosom nummer 3 (hos flere end 90 pct. af patienterne) og
CXCR4-genet på kromosom nummer 2 (hos 30-35 pct. af patienterne)

Flere tilfælde af Waldenströms makroglobulinæmi i nogle familier

De fleste med Waldenströms makroglobulinæmi er den eneste i deres familie med sygdommen. Nogle gange findes Waldenströms makroglobulinæmi dog hos to eller flere i en familie, og man kalder det så ’Familiær Waldenströms makroglobulinæmi’.

Man kender ikke årsagen til, at der i nogle familier er flere tilfælde af Waldenströms makroglobulinæmi. Det kan være, at de berørte familiemedlemmer alle har en særlig modtagelighed for sygdommen, eller de kan have været udsat for de samme miljømæssige påvirkninger.

Sygdommen er, så vidt man ved ikke arvelig, men i en amerikansk undersøgelse blandt mere end 1000 Waldenström-patienter havde 1 ud af 4 (25%) en nær slægtning med kræft udgået fra det lymfatiske system (lymfeknuder, milt og knoglemarv). Det peger mere i retning af en risiko for at få visse sygdomme på grund af en tilbøjelighed til nemmere at få skader (mutationer), som kan føre til sygdom i det lymfatiske system.

Kræft kan opstå ved et tilfælde

Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.

Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.

Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.

Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.