Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Undersøgelser ved Waldenströms makroglobulinæmi

Ved mistanke om Waldenströms makroglobulinæmi får man taget mange blod- og urinprøver. Desuden får man undersøgt knoglemarven og foretaget scanning.

Har lægen fået mistanke om, at man har Waldenströms makroglobulinæmi, bliver man henvist til nærmere undersøgelse på en hæmatologisk specialafdeling på et hospital.

Lægen vil spørge dig om:

Hvilke symptomer har været tilstede og hvor længe. Specielt spørger lægen efter feber, nattesved, vægttab, hovedpine, svimmelhed og øjensymptomer. Har der været infektioner, blødningstilbøjelighed eller øget træthed
Har du andre medicinske sygdomme
Tidligere behandlinger
Allergier
Har du familie med tilsvarende kræftsygdomme - lymfekræft (malignt lymfom) eller knoglemarvskræft (myelomatose)
Hvilken slags medicin får du
Er du eksponeret fra omgivelser/arbejde mv.

Almen lægeundersøgelse

Lægen måler din puls, blodtryk, temperatur og åndedræt og vurderer din almen tilstand og gangfunktion. Lægen mærker også efter forstørrede lymfeknuder og undersøger maven for udfyldninger (forstørret milt, knuder mv.).

Lægen vurderer, om du har tegn på træthed, blege slimhinder, blå mærker, infektioner og sår. Det gør han for at bedømme din knoglemarv og dit immunsystem.

Læs mere om almen lægeundersøgelse generelt:

Almen lægeundersøgelse

Blodprøver og knoglemarvsundersøgelser er vigtige undersøgelser

Lægen vurderer blodprøvesvarene, specielt:

Blodprocent (hæmoglobin), hvide blodlegemer (leukocytter - antal og type) og blodplader (trombocytter) som udtryk for knoglemarvsfunktionen
Immunglobulinerne (antistofferne), specielt IgM, da M-komponenten er karakteristisk for sygdommen. De andre immunglobuliner er også vigtige, da for lave værdier kan være et udtryk for, at immunsystemet er hæmmet
Væske- og elektrolyttal, herunder nyrefunktion, levertal, infektionstal og undersøgelse for en række virus

Læs mere:

Blodprøver

Knoglemarvsundersøgelsen er en helt central undersøgelse, hvor lægen i lokalbedøvelse med en nål tager en vævsprøve af knoglemarven fra bagsiden af hoftebenskammen, som blandt andet indeholder blodceller.

En patolog kan ved mikroskopi se, om der er kræftceller til stede i knoglemarven, og i så fald hvordan sygdommen opfører sig inde i knoglemarven: Hvor meget fylder den, skubber den andet til side, og hvordan ser de enkelte celler ud.

Knoglemarvsundersøgelse

Scanninger

Endelig får man foretaget en CT-scanning og evt. ultralydsundersøgelse af hals, bryst og mave for at se, om der er forstørrede lymfeknuder. Nogle gange skal man også have taget vævsprøver af eventuelle forandringer, der er fundet ved CT-scanningen (f.eks. fra lymfeknuder).

Ultralydsscanning

CT-scanning

På baggrund af de udførte undersøgelser kan lægen ofte stille en præcis diagnose

I få tilfælde viser den rigtige diagnose sig først lang tid efter de første symptomer er opstået. I sådanne tilfælde vil gentagelse af de allerede udførte undersøgelser kunne komme på tale. Det er vigtigt, at du får en præcis diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.