Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Waldenströms makroglobulinæmi er en sjælden type af kræft i blod, lymfeknuder og knoglemarv. Waldenströms sygdom er ofte en fredelig sygdom, som giver ingen eller få symptomer, og som man kan leve længe med.
Ved Waldenströms makroglobulinæmi deler en type af de hvide blodlegemer sig ukontrolleret og ophober sig i knoglemarven, lymfeknuder og milten. Sygdommen hører til den gruppe af kræftsygdomme i blodet, der kaldes non-Hodgkin lymfom eller lymfekræft (lymfoplasmocytoidt lymfom).
Her får du et kort overblik over Waldenströms makroglobulinæmi med links til mere viden:
Årsagen kendes ikke. Der er en let øget risiko for at udvikle sygdommen, hvis en person i den nærmeste familie har den. Læs mere om mulige årsager:
Årsager til Waldenströms makroglobulinæmi
Waldenströms sygdom er ofte en fredelig sygdom, som giver ingen eller få symptomer, og som man kan leve længe med. Hvis sygdommen udvikler sig, vil det ofte vise sig ved en langsomt faldende blodprocent. Der vil desuden efterhånden komme symptomer på blodmangel og måske trykken i maven på grund af en forstørret milt.
Det er en kræftform med langsom udvikling, så den opdages ofte tilfældigt, måske under en helbredsundersøgelse hos lægen.
Man får taget blod-, urinprøver, knoglemarvsundersøgelse og scanning af brysthule og bughule.
Diagnosen Waldenströms makroglobulinæmi kan først stilles, hvis en blodprøve og knoglemarvsundersøgelse har vist, at der er kræftceller til stede.
Læs mere om non-Hodgkin lymfom, som Waldenströms makroglobulinæmi er en undertype af.
Man skal kun behandles for Waldenströms sygdom, hvis man har symptomer på sygdommen. Sygdommen kan ikke helbredes, men man kan i langt de fleste tilfælde bringe sygdommen i ro og fjerne symptomerne. Behandlingen af Waldenströms makroglobulinæmi er oftest kemoterapi.
Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag og kan føre mange tanker og følelser med sig. Læs her om reaktioner, familieliv og arbejde – og find gode råd til kost og motion.
At leve med Waldenströms makroglobulinæmi
Efter behandling tilbydes man at gå til kontrol. Her taler man med en læge, bliver undersøgt og får taget blodprøver.
Kontrol ved Waldenströms makroglobulinæmi
Waldenströms makroglobulinæmi er en sjælden kræftsygdom. Man regner med, at sygdommen opstår hos cirka 25 personer om året i Danmark.
Der er lidt flere mænd end kvinder, der får diagnosen Waldenströms makroglobulinæmi.
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum.
Waldenströms makroglobulinæmi har navn efter en svensk læge Jan Waldenström (1906-1996), som beskrev sygdommen i 1944.
Ordet makroglobulinæmi betyder, at der findes et stort proteinstof i blodet. Da Waldenstrom beskrev sygdommen i 1944, var globulin en betegnelse for det, der i dag kaldes immmunglobuliner.
Sygdommen er karakteriseret ved, at der i blodet findes en unormal type af immunglobulin M (IgM). Hvis mængden af dette store molekyle i blodet bliver stor, kan det føre til, at blodet løber langsommere gennem blodkarrene. En blodprøve, der viser koncentrationen af IgM i blodet anvendes af lægen til at vurdere sygdomsaktiviteten og effekten af en behandling.
Sidst ændret:19.11.2021
Overlæge Lars Munksgaard, Dansk Lymfom Gruppe (DLG)
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17