Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
At leve med tyndtarmskræft
Det er meget forskelligt, hvordan man har det, mens man får behandling for tyndtarmskræft, og efter behandlingen er færdig. Her kan du bl.a. læse om, hvordan man lærer at leve med en stomi, om kost, familieliv – og også om reaktioner og følelser efter et kræftforløb.
Når man lever med en alvorlig sygdom som kræft, oplever mange at blive mere nærværende i nuet og sætte større pris på familien, vennerne og hverdagen.
Reaktioner og følelser
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig.
Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Læs mere:
Husk at alle forløb er individuelle, og derfor kan (bør) man ikke sammenligne med andres sygehistorie. Hvad der er vigtigt for det ene menneske, kan være ubetydeligt for det andet. Det kan være en hjælp at tale om sine tanker og følelser, for selv at forstå og at kunne være i dette vakuum af en livstruende sygdom.
Kvinde med kræft
At leve med en stomi (ileostomi)
Hvis du har fået stomi, skal du vænne dig til den – uanset om den er midlertidig eller permanent. Det tager tid at lære at passe stomien og finde de rigtige hjælpemidler.
Det er ikke ualmindeligt, at du i den første tid måske føler ubehag ved stomien, og at du måske ikke har lyst til at være sammen med andre mennesker.
Nogle synes, det er svært at klæde sig ordentligt, fordi stomien er i vejen, eller fordi de er nervøse for, om stomien holder tæt, eller om den kan ses eller lugtes af andre.
Få rådgivning fra din lokale stomisygeplejerske
Hvis du har brug for rådgivning, kan du altid kontakte din lokale stomisygeplejerske.
Der findes stomiambulatorier landet over. Du kan finde det ambulatorium, der er tætteste på dig på stomiforeningen Copa's hjemmeside:
Kost og ændret kost, når man har en ileostomi
Mennesker, der har en ileostomi, kan i store træk spise som alle andre. Kroppen har brug for forskellig kost, for at vi kan holde os sunde og raske. Prøv dig frem.
Har du mistanke om, at bestemte fødevarer giver problemer, så undgå at spise dem i en periode. Du kan herefter prøve at tage dem gradvist ind igen - måske de tåles fint i mindre mængder.
Spørg din stomisygeplejerske om der er nogle forbehold, som du bør tage efter den operation, du har gennemgået.
Du må desuden gerne salte maden ekstra, fordi tyktarmen ikke er der til at opsuge de salte, som kroppen har brug for.
Kost og kræft
Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser.
Læs mere om kost og kræft generelt - og find opskrifter på sund mad, der er tilpasset forskellige spiseproblemer:
Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer
Husk at drikke rigeligt med væske
Ved en ileostomi har man ikke tyktarmen til at opsuge væske fra det, man spiser og drikker, hvilket kan give væsketab. Det er derfor vigtigt, at du husker at drikke rigeligt med væske.
Øget væskeindtag er særligt vigtigt, hvis man har mange og tynde afføringer, har svedt meget ved sport og under hedebølge/varmere vejrforhold.
Tørhed i munden, prikken og stikken i fingrene, kramper i benene kan være tegn på væskemangel. Er urinen mørk, fordi man ikke tisser ret meget, kan det ligeledes tyde på væskemangel.
Vigtigt at genoprette salt- og væskebalance ved diarré
Når man har en ileostomi er det ekstra vigtigt at få genoprettet sin væskebalance, når afføringen er vandtynd.
Har du tynd vandig afføring (diarré) i mere end et døgn og mener, at det skyldes sygdom/maveforgiftning/maveonde, bør du kontakte din læge eller stomisygepelejerske.
Husk at øge dit indtag af væske og salt, for at opretholde saltbalancen.
Ved væsketab kan bouillon eller en sukker/salt opløsning som eksempelvis Revolyt®, der kan købes på apoteket, hjælpe til at opretholde saltbalancen i kroppen. I nogle tilfælde anbefales salttabletter.
God råd til at spise, hvis du har ileostomi
- Spis langsomt og tyg maden ekstra godt
- Indtag rigelig væske – mindst 2-3 liter dagligt
- Spis flere små regelmæssige måltider i løbet af dagen
- Prøv dig frem med forskellige typer kost
- Prøv eventuelt at tage et tilskud af HUSK® Psylliumfrøskaller, som fås på apoteket, hos Matas og i en del supermarkeder - det kan gøre afføringens konsistens lidt fastere
Stomiposen skal typisk tømmes 4-6 gange i døgnet
Tyktarmens kan ikke opsuge væske og gøre afføringens konsistens mere fast, når man har en ileostomi. Derfor vil afføringen fra tyndtarmen indeholde en del væske.
Afføring i ileostomien vil normalt komme nogle timer efter måltidet og vil også kunne komme om natten.
Ileostomiposen skal typisk tømmes 4-6 gange i døgnet, afhængig af hvilken posemodel der anvendes.
Afføringen fra en ileostomi indeholder en del fordøjelsesenzymer, som kan give irritation, hvis det kommer i kontakt med huden omkring stomien.
Oplever du, at huden omkring stomien bliver irriteret, kløende, øm og rød, skyldes det ofte, at huden er kommet i kontakt med afføring fra stomien. Søg da råd hos din stomisygeplejerske. Læs mere om stomi:
Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man har det under og efter behandlingen. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet.
Få hjælp hos stomisygeplejersken eller Stomiforeningen COPA
Har du spørgsmål til eller problemer med din stomi, kan du altid kontakte din lokale stomisygeplejerske.
Der findes stomiambulatorier landet over. Du kan finde det ambulatorium, der er tætteste på dig på stomiforeningens hjemmeside copa:
Mest for unge med stomi
Stomiguiden.dk er en guide for unge, der lige har fået stomi
Træning og genoptræning
Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig.
Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.
Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener.
Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning. Læs mere:
Få hjælp og vejledning til at komme videre:
Få hjælp af en professionel rådgiver
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Offentlige rehabiliteringstilbud
På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:
Mød andre i samme situation
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med patientforeningerne til den konkrete kræftsygdom eller med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient
Arbejde under og efter kræftforløbet
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden.
Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension. Læs mere:
Kræftsygdommen kan påvirke din seksualitet
Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Du kan stadig bevare intimiteten:
Mentale teknikker og tro
Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft. Læs mere her:
Ændret kropsopfattelse
Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop.
Måske er kroppen tilsyneladende uændret, men din opfattelse af kroppen er blevet anderledes.
De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:
Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom
Gode råd til bivirkninger og senfølger
Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte.
Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt:
Online samtalegrupper
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Det er en professionel rådgiver fra én af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger, der leder gruppen, hvor du har mulighed for at dele tanker og erfaringer med andre som dig.
Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her:
Bliv medlem
Det er svært at overskue sin kræftsygdom. Derfor tilbyder Kræftens Bekæmpelse gratis rådgivning til alle kræftpatienter og pårørende. Det kan vi kun på grund af vores medlemmer. Vi får nemlig kun tre procent af vores indtægter fra det offentlige. Det er vores medlemmer, der gør det muligt.
Alt om kræft i tyndtarmen:
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?