Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Om tyndtarmen

Tyndtarmen er omkring seks meter lang og ligger tæt slynget sammen i midten af bughulen. Tyndtarmen er et muskulært rør dækket af slimhinde på indersiden.

Tyndtarmen er den del af mavetarmkanalen, der forbinder mavesækken med tyktarmen.

Opadtil modtager tyndtarmen mavesækkens indhold, som efter at have passeret tyndtarmen fortsætter ind i tyktarmen lige ved blindtarmen.

Illustration af mavetarmkanalens organer

Tyndtarmen er gul på tegningen. Leveren er det det brune organ øverst og tyktarmen er lyserød.

Tyndtarmen kan efter funktion inddeles i tre dele:

Tolvfingertarmen er den øverste del af tyndtarmen.

Tolvfingertarmen (duodenum)

Tolvfingertarmen er den øverste del af tyndtarmen, som sidder lige efter mavesækken.

Her bliver føden blandet med galde fra leveren og fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen. Mavesår opstår ofte her.

Jejunum - den midterste del

Jejunum er den midterste del af tyndtarmen, hvor der udskilles fordøjelsesenzymer.

Ileum - den nederste del

Den nederste del af tyndtarmen, hvor de fleste af næringsstofferne optages, hedder ileum. Her er desuden en mindre del af immunsystemet lokaliseret. Ileum fortsætter i tyktarmen nedad til højre i bughulen ved blindtarmen.

Kroppen optager føde og væske i tyndtarmen

I tyndtarmen foregår den endelige nedbrydning og langt den største optagelse af føden.

Tyndtarmens kirtler producerer en række fordøjelsesenzymer, som sammen med sekret fra bugspytkirtlen og galde fra leveren, fordøjer indholdet i tarmen. Til det brug dannes hvert døgn flere liter fordøjelsessekret.

Ved hjælp af fordøjelsessekretet spaltes fødens næringsstoffer til mindre enheder, så de kan optages i kroppen gennem slimhinden i tyndtarmen, som har en meget stor absorberende overflade. Kroppen optager også væske i tyndtarmen.

Tyndtarmen er ophængt i bughulens vægge i et såkaldt 'krøs', hvilket sikrer, at tarmen kan bevæge sig under fordøjelsen.

Ved hjælp af sammentrækninger i tyndtarmens muskulatur bliver føden blandet med enzymerne og transporteret videre gennem tarmen.

Når det meste af føden er opsuget efter ca. fire timer, bliver tarmmuskulaturens bevægelser anderledes og snører sig sammen (peristaltiske bevægelser), så indholdet bliver transporteret mod tyktarmen og endetarmen.

Forskellige typer kræft i tyndtarmen

Der er flere forskellige typer kræft i tyndtarmen, som opstår i forskellige typer celler i tyndtarmen:

Adenocarcinom

Udgør omkring 40 pct. af alle tilfælde af tyndtarmskræft
Opstår i kirtelceller i slimhinden
Ses hyppigst i tolvfingertarmen

Neuroendokrin tumor (NET) i tyndtarmen

Udgør omkring 40 pct. af alle tilfælde af tyndtarmskræft
Opstår i neuroendokrine celler i tyndtarmen
Ses hyppigst i blindtarmen eller ileum

Læs mere om NET:

Neuroendokrine tumorer (NET)

Tyndtarm - NET

Lymfeknudekræft i tyndtarmen

Udgør 10 pct. af alle tilfælde af tyndtarmskræft
Opstår i en lymfeknude i tyndtarmen
Ses hyppigst i jejenum

Læs mere:

Lymfeknudekræft

Bløddelssarkom i tyndtarmen

Opstår i muskel- og bindevæv i tarmen
Ses hyppigst i ileum

Læs mere:

Bløddelssarkomer

Gastrointestinal stromal tumor, kaldet GIST

Opstår i 'mesenkymale celler' i bindevævet i væggen af tarmen - GIST er en særlig type bløddelssarkom
30 pct. af tilfældene ses i jejunum og ileum, 5 pct. ses i tolvfingertarmen og resten af tilfældene ses i andre mavetarmorganer

Læs mere om sygdommen:

GIST

Spredning fra anden kræft (metastase)

Består af den samme slags kræftceller som den oprindelige kræftknude, f.eks. vil en metastase (spredning) til tyndtarmen fra kræft i brystet bestå af brystkræftceller
Spredning til tyndtarmen ses oftest ved bugspytkirtelkræft, æggestokkræft og tyktarmskræft, men også ved f.eks. brystkræft og modermærkekræft
Kræft i andre organer nær tyndtarmen kan vokse direkte ind i tyndtarmen (indvækst). Dette ses oftest ved kræft i tyktarmen.

Læs om behandling af spredning til tyndtarmen under den primære kræftsygdom:

Kræftsygdomme