Opfølgning efter prostatakræft

Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

I rolige faser af selv uhelbredelig sygdom kan opfølgningen varetages af den praktiserende læge, som man typisk også ser i andre sammenhænge.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at du gør lægen og/eller sygeplejersken opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Opfølgningsbesøgene er også en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op.  
Nogle får et elektronisk spørgeskema (PRO) forud for de ambulante besøg. Spørgeskemaerne giver en god mulighed for at forberede samtalen hjemmefra. 

Hvis du har behov for det, kan du få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, og blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe. 

Undersøgelser ved opfølgningsbesøgene

Lægen vil ofte føle efter prostata med en finger i endetarmen (rektal-eksploration). I visse tilfælde vil lægen supplere med ultralydsundersøgelse i endetarmen (TRUS). 

Du får også taget blodprøver for at bedømme, om du får det bedre af behandlingen, om situationen er uændret, eller om sygdommen breder sig.

Ved mistanke om tilbagefald, får du ofte foretaget knoglescintigrafi og scanninger, eftersom sygdommen oftest spreder sig til lymfeknuder og knoglerne – sjældnere til indre organer som f.eks. lungerne.

Ved tilbagefald kan du ofte blive tilbudt en ny behandling. Læs mere om undersøgelserne:

Undersøgelser af prostatakræft

Opfølgningsforløbet er individuelt og tilpasset dig

Opfølgningsforløbet afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, og hvilken behandling du har fået:

Opfølgning ved forhøjet PSA-tal uden symptomer

Har du fået konstateret forhøjede PSA-værdier i blodet uden symptomer, bliver du ikke nødvendigvis sat i behandling med det samme. 

I stedet bliver du tilbudt at gå til opfølgning – typisk hos egen læge. Her får du målt dit PSA-tal med 3-12 måneders mellemrum med henblik på eventuelt at starte behandling, hvis sygdommen udvikler sig.

Da PSA-tallet hos nogle få mænd ikke stiger, selvom sygdommen udvikler sig, tilbydes man ved opfølgningsbesøget typisk også at få foretaget endetarmsundersøgelse af prostata (rektal-eksploration) og eventuelt få taget vævsprøve af prostata. 

Et tilfældigt fund af forhøjet PSA i blodet hos en mand uden symptomer kan skyldes en lille kræftknude i prostata. Mange tilfælde af kræft i prostata vokser meget langsomt og vil derfor aldrig give symptomer. Populært siger man om små langsomt voksende kræftknuder i prostata, at man ikke dør af dem, men med dem.

Hvis man således får konstateret prostatakræft i et meget tidligt stadium, kan det være svært at beslutte, om man skal se tiden an eller behandles med operation/strålebehandling. Begge behandlinger har bivirkninger, der kan være mere belastende end generne af sygdommen, såfremt den ikke udvikler sig voldsomt.

Hvis PSA stiger, eller lægen opdager en knude i prostata ved opfølgningsbesøget, kan du sammen med din egen læge overveje fordele og ulemper ved yderligere undersøgelser og behandling. En MR-scanning af prostata kan optimere beslutningen.

Opfølgning efter helbredende behandling

Har du fået helbredende behandling, går du typisk til opfølgning på hospitalet 3, 6 og 12 måneder efter afsluttet behandling. 

Hvis du via et elektronisk spørgeskema (PRO) angiver, at du ikke har generende bivirkninger, og PSA-prøven er umålelig, behøver du ikke nødvendigvis at møde op på hospitalet. Du kan så bare afvente et nyt skema.

Hvis du har angivet mindre gener, kan du få en telefonkonsultation med en specialuddannet sygeplejerske. Hvis du har større problemer, skal du møde op i ambulatoriet.

Når du er behandlet med operation, vil du typisk blive afsluttet fra ambulatoriet efter et år, og derefter blive fulgt af egen læge. Der bliver udarbejdet en ny individuel behovsvurdering og lægges en plan for den efterfølgende opfølgning og rehabilitering hos egen læge. Planen er bl.a. afhængig af din oprindelige sygdomsstadie og sygdommens aggressivitet. 

Du følges i typisk 5-10 år. Cirka en tredjedel af alle, der har fået helbredende behandling, risikerer tilbagefald enten som lokalspredning eller spredning til andre dele af kroppen (fjernmetastaser). Tilbagefald er muligt selv efter flere år.

Ved besøgene får du målt dit PSA-tal, så et eventuelt tilbagefald kan opdages så tidligt som muligt, og så du i så fald kan starte ny helbredende behandling.

Opfølgning ved spredning og når du får antihormonbehandling

Har du prostatakræft med spredning og får hormonbehandling, bør du følges i ambulatoriet eller hos egen læge hver 3. eller hver 6. måned, for at du kan få:

• Justeret behandlingen og sikret effekten
• Hjælp ved eventuelle bivirkninger til behandlingen
• Behandlet eventuel spredning
• Behandlet eventuelle komplikationer

Du bliver fulgt resten af livet. Opfølgningen foregår – afhængigt af ens individuelle forhold – med 3, 6 eller 12 måneders mellemrum. I en velbehandlet og stabil sygdomsfase vil kontrollen foregå hos den praktiserende læge, som vil samarbejde med den behandlende afdeling på hospitalet (det kaldes shared care).

Hvis sygdommen videreudvikler sig, bliver man ofte alment påvirket af sygdommen, dvs. især træthed og smerter, der begrænser hverdagen. I så fald bliver du fulgt af den type specialister, som du måtte have behov for.

Behandling af gener ved hormonbehandling

Hormonbehandling kan medføre rejsningsbesvær og en slags overgangsalder med bl.a. hedeture, som kan dæmpes med medicin.

Hormonbehandling kan stimulere vækst af brystvævet og give ømme brystvorter, men en enkelt strålebehandling på brysterne kan modvirke dette.

Afkalkning af knoglerne og risiko for knogleskørhed kan forebygges med kalk og D-vitamin tilskud.

Medicin kan mindske rejsningsproblemer

Flertallet af opererede og strålebehandlede mænd oplever stærkt nedsat evne til at få rejsning. Dog vil cirka halvdelen af mændene med medicinsk hjælp genvinde rejsningsevnen tilstrækkeligt til at kunne gennemføre et samleje. Det afhænger dog både af ens rejsningsevne før behandlingen samt sygdommens lokale udbredelse.

De typiske bivirkninger vil blive forsøgt behandlet ved opfølgningsbesøgene, der typisk følger 3, 6 og 12 måneder efter endt operation eller strålebehandling. 

Læs mere om, hvordan behandlingen kan påvirke sexlivet:

Seksualitet efter behandling af prostatakræft

Læs mere:

Læs mere om hverdagsliv og få gode råd til at håndtere eventuelle senfølger efter behandlingen for kræft i prostata:

At leve med prostatakræft

Læs mere om bivirkninger og senfølger og hvad der kan gøres ved dem:  

Bivirkninger og senfølger

Kan jeg selv gøre noget?  
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet:  

Hvad kan du selv gøre

Bekymring for tilbagefald  
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.   
 
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.   
 
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:  

Ved tilbagefald af prostatakræft

Hvis prostatakræft vender tilbage efter behandlingen, er det ofte muligt at få tilbudt ny behandling. Den nye behandling afhænger af, hvor i kroppen tilbagefaldet er, og hvilken behandling du har fået tidligere.

Mistanke om tilbagefald kan skyldes, at PSA-tallet stiger, eller at du får symptomer, som da sygdommen opstod. PSA 'sladrer' oftest længe før, eventuelle symptomer støder til. 

Det er vigtigt at få kontrolleret sit PSA-tal, da det kan afsløre et eventuelt tilbagefald af sygdommen. Du får kontrolleret dit PSA-tal ved opfølgningsbesøgene. 

Stigning i PSA-tal efter operation kan være tegn på tilbagefald 
En vedvarende stigning i PSA-værdien efter bortoperation af prostata kan være tegn på, at sygdommen har spredt sig.  Forhøjet PSA-tal er dog ikke altid ensbetydende med, at kræften har spredt sig. 

Nogle mænd – uden tegn på spredning – men med forhøjet PSA-tal vil som regel få tilbudt strålebehandling, hvor prostata tidligere har siddet. 

Stigning i PSA-tal efter strålebehandling 
Efter strålebehandling (indvendig eller udvendig) falder PSA hos de fleste til under 1,0 ng/ml. PSA-tallet kan falde i op til et år efter afsluttet strålebehandling.  

En forbigående stigning i PSA efter strålebehandling kan ses hos 20-40 pct., men har ingen betydning.  

Det tyder på tilbagefald af sygdommen, hvis PSA-værdien stiger til mere end 2,0 ng/ml over det laveste PSA-tal, man har fået målt efter strålebehandlingen. 

Udvikling af symptomer efter overvågning af forhøjede PSA-værdier 
Mænd, som får symptomer efter at have gået til opfølgning for forhøjede PSA-værdier uden behandling, kan få tilbudt hormonbehandling, operation eller strålebehandling  

Om en stigning i PSA-tallet kræver behandling afhænger af en lang række forhold. Derfor bør man altid diskutere fordele og ulemper igennem med lægen, inden man siger ja eller nej til behandling. 

Læs mere om behandling af prostatakræft: 

Behandling af prostatakræft (oversigt) 

Prostatakræft kan sprede sig til andre dele af kroppen (metastaser) 
Prostatakræft spreder sig oftest til nærliggende lymfeknuder eller til knoglerne. Spredning kan i princippet ske til hele skelettet, men sker oftest til den nedre del af rygsøjlen, bækkenet og ribbenene. 

Kræft i prostata spreder sig i sjældnere tilfælde til lymfeknuderne over mellemgulvet, lunger, lever, hjerne og huden. 

Symptomer på fremskreden prostatakræft 
Fremskreden prostatakræft kan medføre træthed, blodmangel, smerter, knoglebrud, lammelser som følge af tryk på rygmarven, nyresvigt, manglende appetit og vægttab, lymfødem (hævelser) og blødning fra prostata. 

Undersøgelser for spredning 
Eventuel spredning (metastaser) kan i blodprøverne medføre forhøjede levertal (alkaliske fosfataser), forhøjet nyretal (kreatinin) og forhøjet PSA-tal. 

Ud over blodprøver bliver man undersøgt med knoglescintigrafi og med (PET-)CT- eller MR-scanning. Læs mere: 

Behandling ved spredning

Livsforlængende og lindrende behandling af fremskreden prostatakræft 
Hos mænd med prostatakræft, der har spredt sig (kaldes også fremskreden eller udbredt prostatakræft), ses de bedste resultater med hormonbehandling - typisk i midlertidig kombination med enten kemoterapi eller strålebehandling mod prostata. 

Hormonbehandling er ikke helbredende, men kan bremse sygdomssymptomerne og lindre sygdommen, uanset hvor den har spredt sig til.

Men hormonbehandling vil med tiden holde op med at virke (hormonresistent sygdom). I det tilfælde kan man få tilbudt supplerende behandling f.eks. kemoterapi. Læs mere: 

Behandling af hormonresistent prostatakræft 

Det er meget forskelligt, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig - den kan udvikle sig over en årrække.  

Læs mere om lindrende behandling af fremskreden prostatakræft: 

Lindrende behandling af prostatakræft 

Behandling af knoglemetastaser

Hvis kræften ikke forsvinder
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. 

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente. 

Læs mere:

Hvis kræften er kommet igen

At leve med uhelbredelig kræft

Læs alt om prostatakræft:

Prostatakræft – forsiden