Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Diagnosen kræft i penis kan først stilles, hvis en vævsprøve af knuden eller huden på penis har vist, at der er kræftceller til stede.
Penis består af forskellige typer væv. Typen af kræft afhænger af hvilken type celler, kræften er opstået i. Det finder man ud af ved at undersøge vævet i et mikroskop.
I mikroskopet kan lægen vurdere hvilken type kræftceller, der er tale om, hvor aggressive cellerne er, og om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Der går som regel 1 til 2 uger, før man får svar på vævsprøverne. Læs mere:
Pladeepitelkarcinom kan opstå overalt på penis, men oftest på penishovedet eller forhuden. Denne type kræft vokser som regel langsomt, men kan også udvikle sig hurtigt. Ved tidlig diagnose er behandlingsresultaterne gode.
Verrukøst karcinom er en sjælden type pladeepitelkarcinom på penis. Det ligner en stor vorte, vokser langsomt og spreder sig sjældent til andre dele af kroppen. Verrukøst karcinom kan som regel opereres væk.
Andre typer peniskræft udgør tilsammen mindre end 5 procent og kan være:
Metastaser til penis fra andre kræftsygdomme er meget sjældent, men er set ved kræft i blæren, prostata, nyre, lunger og tyk- og endetarm.
Hvis vævsprøven har vist kræft, danner lægen sig et overblik over, hvor udbredt sygdommen er. Man får derfor foretaget en række undersøgelser.
Disse undersøgelser vil give information om størrelsen af kræftknuden, og om der er spredning til lymfeknuder eller andre dele af kroppen. Dette kaldes stadieinddeling og er et mål for, hvor meget sygdommen har bredt sig i kroppen.
Formålet med stadieinddelingen er at vurdere hvilken type behandling, der er bedst. Læs om undersøgelserne:
Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM-systemet er det mest brugte og giver tre hovedinformationer:
For eksempel betyder T2 N1 M0, at tumoren er vokset ned i svulmelegemerne, og der er spredning til én lymfeknude i lysken, men der er ingen spredning til andre dele af kroppen.
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient
Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan f.eks. tale med din læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen. Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud
Du kan oprette en profil på cancerforum, og dele dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringsselskab, faglige organisation eller bank:
Sidst ændret:13.12.2021
Afdelingslæge, ph.d. Anne Birgitte Als (onkolog) og overlæge ph.d. Kasper Ørding Olsen (urolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Dansk Peniscancergruppe.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17