Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Undersøgelser for peniskræft

Ved mistanke om kræft i penis bliver man henvist til hospitalets afdeling for sygdomme i nyrer, urinveje og kønsorganer (urologisk afdeling). Her får man under lokal bedøvelse taget en vævsprøve fra det ændrede område på penis. En specialist vurderer også, om der er tegn på at kræften har spredt sig.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om sygdommen har spredt sig og hvor meget.

Man kan først få stillet diagnosen peniskræft, når en vævsprøve (biopsi) af det ændrede område (patologisvaret) viser, at der er tale om kræftceller. Lægen bruger svaret fra vævsprøven til at planlægge behandlingen. Læs mere:

Vævsprøve – biopsi

Undersøgelser for spredning med PET/CT-scanning

Hvis vævsprøven viser, at der er kræft i penis, undersøger lægen også, om kræften har spredt sig.

Hvis peniskræft spreder sig, sker det oftest til lymfeknuderne. Det spreder sig som regel først til lymfeknuderne i lysken, så til lymfeknuderne i bækkenet og derefter til andre dele af kroppen.

Det er derfor meget sjældent, at der findes metastaser i bækkenet eller andre steder, hvis der ikke er spredning til lymfeknuderne i lysken. Peniskræft spreder sig sjældent med blodet til andre dele af kroppen.

For at undersøge om der er spredning, får man en PET/CT-scanning af bughulen, bækkenet, lysken og brystkassen. Hvis scanningen viser hævede lymfeknuder i bækkenet, får man taget en vævsprøve efterfølgende for at afgøre, om der er tale om kræft.

Læs mere om, hvordan en PET/CT-scanning foregår:

PET/CT-scanning

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:19 min.

Sentinel node (vævsprøve af lymfeknuderne)

Hvis scanningen ikke viser tegn på spredning til lymfeknuderne i bækkenet, får man fjernet nogle få lymfeknuder ved en metode kaldet en sentinel node. Det er et mindre indgreb, som oftest sker samtidig med operationen på penis.

Den lymfeknude, der først modtager lymfevæsken og dermed eventuel spredning med kræftceller fra kræftknuden, kaldes sentinel node (skildvagtslymfeknuden). Hvis sentinel node ikke indeholder kræftceller, er det usandsynligt, at kræften har spredt sig, og man kan så undgå en større operation.

Sådan foregår 'sentinel node'-metoden

Lægen kan finde skildvagtslymfeknuder ved at sprøjte et radioaktivt sporstof og et blåt farvestof ind omkring kræftknuden på penis.

Lymfekarrene fører sporstofferne til lymfeknuderne i lysken. Under operationen følger lægen sporstoffet til skildvagtslymfeknuden. Skildvagtslymfeknuden fjernes og sendes til mikroskopi.

Hvis lægen finder kræftceller i den skildvagtslymfeknude, der er blevet fjernet, får man ved en senere operation fjernet resten af lymfeknuderne i lysken. Det sker for at fjerne eventuel kræftspredning til de andre lymfeknuder.

Hvis der ikke er kræftceller, er det ikke nødvendigt at fjerne flere lymfeknuder, da det er usandsynligt, at kræften har spredt sig til andre lymfeknuder eller til andre steder i kroppen.

Vævsprøve af lymfeknuder der kan føles uden på huden

Hvis man har forstørrede lymfeknuder i lysken, kan lægen tage en vævsprøve fra lymfeknuden ved hjælp af en nål for at afgøre, om forstørrelsen skyldes kræft eller en infektion. Hvis der stadig er mistanke om spredning til lymfeknuden, selvom vævsprøven er negativ, vil lægen fjerne hele lymfeknuden til nærmere undersøgelse. Desuden får man lavet en PET/CT-scanning for at vurdere, om der er spredning til andre dele af kroppen. Læs mere:

Vævsprøve – biopsi

Blodprøver

Man vil også få taget blodprøver for at undersøge for infektion, blodmangel og nyrernes funktion. Læs mere:

Blodprøver

Tidsfrister for undersøgelser og behandling

Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.

Pakkeforløb for kræft

Læs alt om peniskræft

Peniskræft – forsiden

Sidst ændret:13.12.2021

Tekst:

Digital redaktør Anne Møller Gaardsted og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Afdelingslæge, ph.d. Anne Birgitte Als (onkolog) og overlæge ph.d. Kasper Ørding Olsen (urolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Dansk Peniscancergruppe.

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

Rådgivning

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Peniskræft" på Cancerforum.