- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Peniskræft
- Symptomer
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Symptomer på peniskræft
De tidligste symptomer kan være kløe, en brændende følelse under forhuden, en farveændring eller en fortykkelse af huden. Oftest kan man kun se ændringerne, når forhuden er trukket tilbage.
I starten kan peniskræft være svær at genkende som kræft, og ændringerne kan blive overset. Mange mænd har haft symptomer i et års tid, før diagnosen stilles.
Her kan du læse om:
- Symptomer på forstadier
- Symptomer på peniskræft
- Symptomer på fremskreden peniskræft
Gå til lægen, hvis du har symptomer
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Forstadier til peniskræft (carcinoma in situ)
Carcinoma in situ er et forstadie til peniskræft. Ved forstadier til kræft er cellerne forandrede, så de ligner kræftceller, men forandringerne er ikke brudt gennem grænserne mellem de forskellige væv (in situ). Forandringerne kan blive i dette stadium i flere år, men kan udvikle sig til peniskræft.
Forstadier, der kan udvikle sig til peniskræft af typen planocellulært karcinom:
Navn på forstadie |
Udseende |
Placering |
|---|---|---|
| Bowens sygdom | Et enkelt, farvet, skællet eller skorpebelagt område | Skaftet af penis, mellemkødet eller over kønsbehåringen |
| Queyrat erytroplasi | Velafgrænset, stærkt rødlig forandring | Penishovedet eller forhud |
| Balanitis xerotica obliterans (Lichen Sclerosus et atroficus) | Lyse og ofte velafgrænsede hudforandringer | Penishovedet og forhud |
| Bowenoid papulose | Mange, let forhøjede papler i nuancerne røde til violette | Som regel på skaftet af penis |
Forstadier til peniskræft kan have meget forskelligt udseende:
Symptomerne på peniskræft kan være:
- Ændret farve af penis eller forhuden – eventuelt blå/brun
- Udvækst, der ligner en vorte, blist eller blære – især på penishovedet eller forhuden
- Sår, der ikke heler inden for 4 uger – især på glans (penishovedet) eller forhuden
- Blødning fra penis, eventuelt under forhuden
- Ildelugtende udflåd, betændelse
- Vanskelighed med at trække forhuden tilbage (phimosis)
- Udslæt – hvide pletter, røde, skællede pletter eller røde, fugtige pletter
Eksempler på, hvordan kræft i penis kan se ud.
Selvundersøgelse af testikler og penis
Alle mænd bør være opmærksomme på at undersøge testiklerne for forandringer for at opdage eventuel testikelkræft tidligt. Det er en god idé samtidigt at se efter eventuelle forandringer på og omkring penis.
Ved mere fremskreden peniskræft kan man også få symptomer som:
- Hævet lymfeknude i lysken
- Træthed
- Mavesmerter
- Hævet ben (lymfødem)
- Vægttab
- Problemer med at komme af med vandet
Gå til lægen hvis du er i tvivl
Det kan være svært at se, om man har forandringer i huden, der kan være tegn på kræft. Er du i tvivl om, du har symptomer på kræft, så gå til lægen.
Støt vores tekster
Her på cancer.dk får du gratis viden om kræft. Viden som du ikke kan finde på dansk andre steder på nettet. Siderne bliver til takket være danskernes private støtte. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer nemlig fra det offentlige.
Læs alt om peniskræft
Sidst ændret:13.12.2021
Afdelingslæge, ph.d. Anne Birgitte Als (onkolog) og overlæge ph.d. Kasper Ørding Olsen (urolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Dansk Peniscancergruppe.
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?