Årsager til nyrekræft

Rygning øger risikoen

Rygning øger risikoen for kræft i nyren. Risikoen ser ud til at blive højere, jo flere år man har røget, og jo flere cigaretter man har røget om dagen. Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Bliv røgfri

Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Når man holder op med at ryge falder risikoen for kræft i nyren år for år. Der findes mange måder at få hjælp på, hvis man vil holde op med at ryge.

Bliv røgfri

Rygestop under en kræftsygdom

Overvægt øger risikoen

Overvægt øger risikoen for at udvikle nyrekræft, og risikoen er højere, jo mere overvægtig man er. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor, men sammenhængen mellem overvægt og nyrekræft skyldes formentligt, at overvægt og fedme påvirker kroppens hormonelle mekanismer.

Derudover øger overvægt risikoen for at få forhøjet blodtryk, og forhøjet blodtryk øger risikoen for at udvikle nyrekræft. Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Alkohol og nyrekræft

Enkelte studier peger på, at et lavt til moderat indtag af alkohol måske nedsætter risikoen for nyrekræft. Forskere ved ikke, hvorfor det forholder sig sådan. Måske skyldes det alene, at et højt væskeindtag nedsætter risikoen for nyrekræft, fordi det betyder, at urinen bliver fortyndet. Læs mere om alkohol som årsag til kræft: 

Alkohol og kræft

Triklorethylen øger risikoen for at udvikle nyrekræft (IARC gruppe1)

Det er dokumenteret, at triklorethylen (TRI) øger risikoen for at udvikle nyrekræft. TRI anvendes bl.a. til affedtning af metal, og blev tidligere - i mindre omfang - brugt til tøjrensning. 

Stoffer der sandsynligvis øger risikoen for nyrekræft (IARC 2A):

• Uorganiske arsenforbindelser - arsenforbindelser har tidligere især været brugt til imprægnering af træ med henblik på at øge holdbarheden.
• Kadmium og kadmiumforbindelser - kadmium har tidligere været brugt især til fremstilling af batterier. Kadmiumforbindelser har tidligere hovedsagelig været anvendt som (røde) pigmenter til brug i plast, glas og maling til metal.
• Metal-svejserøg
• Perfluoroktansyre (PFOA) - PFOA har været brugt på en række områder på grund af dets af vand- og olieafvisende virkning. Det har f.eks. været brugt i tæpper, polstring, beklædning, gulvvoks, tekstiler, pap-emballage til fødevarer, brandslukningsskum og fugemasser.

Trykkeri-processer

Trykkeri-processer øger muligvis risikoen for nyrekræft (IARC 2B). 

Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Sygdomme, der øger risikoen for at udvikle nyrekræft

Man har en øget risiko for udvikling af kræft i nyrerne, hvis man har kronisk nyresvigt eller gennem mange år har udviklet talrige væskefyldte blærer (cyster) i nyrerne (polycystiske nyrer).

Der er ingen sikker sammenhæng mellem medfødte polycystiske nyrer og nyrekræft.

Patienter med både type 1 og type 2 sukkersyge har øget risiko

Man kender ikke grunden til, at diabetespatienter har en øget forekomst af nyrekræft, men forskellige mekanismer relateret til den dårligere blodsukkerregulering har været foreslået.

Hvis man har sukkersyge, anbefales man som alle andre at:

• Følge de generelle råd om at leve sundt
• Være opmærksom på symptomer på kræft og gå til læge ved mistanke

Og desuden følge de tilbudte sukkersygekontroller og undersøgelser.

Arvelig nyrekræft (renal celle carcinom)

Kræft i nyrerne er arvelig i cirka 3-5 pct. af tilfældene. Der kan være mistanke om arvelig nyrekræft hvis:

• Flere personer i din nærmeste familie har eller har haft nyrekræft
• Der er en ophobning af de samme typer kræft i din familie, herunder nyrekræft
• Du har haft flere knuder i én eller især begge nyrer
• Du har fået nyrekræft før 45-årsalderen

Man kan kontakte sin egen læge for at få en henvisning til et genetisk rådgivningscenter, hvis man har mistanke om arvelig kræft i nyrerne.

Genetisk rådgivning og undersøgelse for arvelig nyrekræft

Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema (stamtræ), hvor alle syge og raske slægtninge bliver optegnet. Skemaet danner grundlag for en risikovurdering. På baggrund af risikovurderingen vurderer lægen, om man kan have en øget risiko for kræft i nyrerne og eventuelt skal tilbydes en genetisk analyse (gentest).

Genetisk analyse består af en undersøgelse af en blodprøve eller en vævsprøve fra én i familien, som har eller har haft sygdommen. Prøven bliver undersøgt for, om man er bærer af en sygdomsdisponerende genvariant, der medfører øget risiko for nyrekræft.

Selvom lægen ikke finder en sygdomsdisponerende genvariant, er det ikke helt udelukket, at man alligevel har en genetisk disposition til nyrekræft, da det endnu ikke er muligt at undersøge alle gener.

Hvis der findes en sygdomsdisponerende genvariant for arvelig nyrekræft i familien

Hvis der findes en sygdomsdisponerende genvariant hos en i familien med kræft i nyrerne, kan raske slægtninge herefter blive testet for at se, om de har arvet genvarianten og dermed har en forøget risiko for kræft i nyrerne.

Nogle af de arvelige syndromer med øget risiko for nyrekræft giver også øget risiko for andre kræftsygdomme. Patienter med disse syndromer bliver derfor som regel tilbudt individuel kontrol med scanninger for kunne opdage eventuelle knuder tidligt.

Arvelige syndromer med øget risiko for nyrekræft

De mest kendte syndromer er:

• Von-Hippel-Lindau (VHL) syndrom
• Birt-Hogg-Dubé syndrom
• Arvelig Papillært renalcellecarcinom
• Tuberøs sclerose kompleks
• Cowden syndrom
• Arvelig leiomyomatose og renalcellecarcinom
• Arvelig hyperparathyroidisme-kæbetumor syndrom
• Papillær thyroideacarcinom associeret renalcellecarcinom
• SDHB-associeret arvelig paragangliom/phaeochromocytom
• Konstitutionel kromosom 3 translokation
• Familiær renalcellecarcinom
• BAP1-syndrom

Ved disse syndromer er der 50 pct. sandsynlighed for at give den sygdomsdisponerende genvariant videre til hvert af sine børn uanset køn. Men det er ikke alle bærere af genvarianter, der udvikler nyrekræft, da en række forhold skal være opfyldt, før der opstår kræft.

Von Hippel Lindaus syndrom

Von Hippel Lindaus sygdom er en sjælden arvelig sygdom karakteriseret ved dannelse af cyster og tumorer bestående af små blodkar (hæmangioblastomer) i forskellige organer - hyppigst lillehjernen, øjets nethinde, rygmarven, nyrer og binyremarv. Medfører øget risiko for nyrekræft og neuroendokrin tumor i bugspytkirtlen. Kaldes også hæmangioblastose.

Birth-Hogg-Dube syndrom

Birth-Hogg-Dube syndrom er en sjælden arvelig tilstand med mange godartede tumorer i huden (ansigt, hals, opadtil på kroppen), cyster i lungerne, og/eller sammenklappet lunge (pneumothorax) samt øget risiko for nyrekræft og godartede tumorer i nyrerne.

Tuberøs sclerose kompleks

Tuberøs sclerose er en arvelig sygdom karakteriseret ved hudforandringer og adskillige godartede tumorer i hjernen og andre organer, epilepsi og i nogle tilfælde udviklingshæmning. Der er desuden en mindre øget risiko for nyrekræft og kræft i hjernen kaldet gigant celle astrocytom.

Cowden syndrom

Cowden syndrom er en arvelig tilstand karakteriseret ved mange godartede tumorer (hamartomer), et stort hoved og en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, tyk- og endetarmen, nyren eller modermærkekræft. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen.

Læs mere:

Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?

Arvelige cancersyndromer

Om arvelige nyrekræft på Rigshospitalets Videnscenters hjemmeside

Alt om nyrekræft

Nyrekræft – forsiden