Opfølgning efter modermærkekræft

Lægen vil i samarbejde med dig udarbejde et opfølgningsprogram, som er tilpasset dine individuelle behov. I hovedtræk er der tre mulige opfølgningsforløb, som afhænger af, om du har lav, mellem eller høj risiko for tilbagefald.

Opfølgningsforløb ved lav risiko for tilbagefald

Hvis du er behandlet for modermærkekræft i tidligt stadie (T1a tumor uden spredning til lymfeknuder), kan du som regel afslutte opfølgningen allerede efter tre måneder. Du vil så få information om, hvordan du skal holde øje med din hud fremover. Og at du, hvis du opdager forandring i et modermærke eller får et nyt, som ikke ligner de andre, skal henvende dig til egen læge.

I nogle tilfælde bliver du anbefalet at gå til jævnlig hudkontrol hos en hudlæge eller plastikkirurg, det gælder, hvis du har haft modermærkekræft før, du har flere nære slægtninge med modermærkekræft, eller at du har mange modermærker.

Opfølgningsforløb ved højere risiko for tilbagefald

Hvis du er blevet behandlet for modermærkekræft i stadie T1b eller derover, er risikoen for at kræften kan vende tilbage større, derfor vil du blive tilbudt regelmæssig opfølgning på hospitalet. Som udgangspunkt går du til opfølgning i fem år efter behandlingen.

Hvis du er blevet behandlet for modermærkekræft i stadie Ib og IIa, har du en moderat risiko for tilbagefald og vil blive fulgt med klinisk kontrol hvert halve år.

Undersøgelser ved opfølgning for modermærkekræft

Ved opfølgningsbesøgene undersøger lægen:

• Om der er ændringer i arret og i det område på kroppen, hvor modermærkekræften sad
• Om der er ændringer i andre modermærker
• Om du har hævede lymfeknuder i lysken, armhulerne eller på halsen
• Om der er faste hævelser under huden eller rødlige/blålige hudforandringer på området, hvor modermærkekræften sad, og til de nærliggende lymfeknuder

Herefter tjekkes andre modermærker. Hvis et modermærke ser unormalt ud, bliver det fjernet og sendt til mikroskopisk undersøgelse som en vævsprøve.

Hvis du har høj risiko for tilbagefald (ved stadium IIB, IIC og III), bliver du fulgt og undersøgt af lægen hver tredje måned i to år og dernæst hvert halve år i yderligere tre år. Desuden får du en rutinemæssigt PET/CT-scanning efter 6, 12, 24 g 36 måneder.

Hvis man har spredning til andre dele af kroppen (stadium IV), bliver man som regel fulgt på onkologisk afdeling med et individuelt program afhængig af ens sygdom og behandling.

Hvis man har fået påvist mikroskopisk spredning til den eller de sentinelle lymfeknuder, så vil man også få regelmæssig ultralydsscanning af det område, hvor lymfeknuderne sad.

Hvis man får supplerende immunterapi, vil man få foretaget PET-CT skanning hver 3. måned i det år, som den supplerende terapi strækker sig over.

Hævede lymfeknuder kan undersøges ved ultralydsscanning

Hvis du har én eller flere hævede lymfeknuder, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal have dem fjernet med det samme. Lymfeknuder kan hæve af andre årsager end kræft, f.eks. på grund af virusinfektioner, små sår i huden osv.

Hvis de hævede lymfeknuder ikke bliver mindre igen i løbet af 2-4 uger, skal man få dem undersøgt ved ultralydsscanning.

Hvis lægerne finder mistænkelige lymfeknuder ved ultralydsscanningen, udtager de en lille vævsprøve fra dem - en såkaldt finnålsbiopsi. Herefter bliver vævsprøven sendt til mikroskopisk undersøgelse for at se, om der er spredning af sygdommen.

Spørgsmål til lægen

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.

Læs mere:

Læs mere om hverdagsliv og få gode råd til at håndtere eventuelle senfølger efter behandlingen for modermærkekræft:

At leve med modermærkekræft

Læs mere om bivirkninger og senfølger og hvad der kan gøres ved dem: 

Bivirkninger og senfølger 

Kan jeg selv gøre noget? 
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet: 

Hvad kan du selv gøre

Bekymring for tilbagefald  

Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.   
 
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.   
 
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:  

Ved tilbagefald af modermærkekræft

Risikoen, for, at modermærkekræft vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået. For de fleste er det overvældende at få besked om, at kræften er kommet igen, men er det tilfældet, er der flere muligheder for behandling.

Modermærkekræft kan sprede sig til lymfeknuder i nærheden af det oprindelige modermærke (regionale metastaser), eller den kan sprede sig til andre organer i kroppen (fjernmetastaser).

Læs mere 

Behandling ved spredning af modermærkekræft

Vær opmærksom på kroppens signaler 

Symptomer på tilbagefald af modermærkekræft afhænger af, hvor i kroppen tilbagefaldet opstår. Der kan være tale om mange forskellige symptomer. 

På huden kan tegn på tilbagefald være hudfarvede eller blålige knuder i forskellig størrelse. 

Ved lungemetastaser er hoste det dominerende symptom. Hvis der tale om metastaser i leveren eller i knoglemarven kan man få influenzalignende symptomer. Ved hjernemetastaser kan symptomerne være svimmelhed, hovedpine og kvalme.

Hvis kræften ikke forsvinder 

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. 

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente. 

Læs mere:

Hvis kræften er kommet igen

At leve med uhelbredelig kræft

Læs alt om modermærkekræft

Modermærkekræft – forsiden