Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Modermærkekræft opstår i modermærker. Et modermærke er en samling af celler i huden, der producerer pigment.
Modermærker er brunlige og kan have forskellige former og størrelser. Modermærker kommer med alderen, og de ses derfor meget sjældent hos nyfødte og små børn. På dansk skelner vi sprogligt ikke mellem skønhedspletter og modermærker.
I gennemsnit har et voksent menneske cirka 25 modermærker.
På illustrationen kan du se et tværsnit af modermærkekræft i huden.
Under selve modermærkekræften ses to mindre lokale områder med modermærkekræft. Ved siden af modermærkekræften i overhuden ses de normale modermærkeceller (melanocytter).
Da dele af modermærkekræften kan være placeret i huden uden for den synlige modermærkekræft, tager lægerne også huden rundt om modermærket ud, så det kan blive undersøgt under mikroskop.
Huden er vores største organ og beskytter os mod omgivelserne. Huden har mange funktioner. Den rummer blandt andet følesansen, og det er derfor via huden, at man kan mærke berøring og smerte.
Huden regulerer samtidig kroppens temperatur, beskytter os mod UV-lys fra solen, og det er også den, der danner D-vitamin. Huden består af overhud, læderhud og underhud.
Overhuden er et beskyttende lag, der yderst er dækket af et hårdt lag, som fornyes i takt med, at det slides væk. Der findes hovedsagelig tre slags celler i overhuden: pladeceller, basalceller og pigmentceller.
Pigmentceller (melanocytter) danner farvestoffet melanin, der giver huden farve og beskytter mod sollysets skadelige stråler. Det er disse pigmentceller, som kan udvikle sig til modermærkekræft.
Under overhuden findes læderhuden, som er stærk og elastisk. Læderhuden består af et bindevæv af blodkar, svedkirtler, lymfekar, talgkirtler, hårsække og nerver. Bindevævet giver huden styrke.
Størstedelen af underhuden er fedtvæv, der virker som et varmeisolerende lag og beskytter mod stød, tryk og slag udefra.
Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig.
Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.
Sidst ændret:02.01.2020
Overlæge Lars Bastholt (onkolog) og professor, overlæge, dr.med. Lisbet Rosenkrantz Hölmich (plastikkirurg), Dansk Melanom Gruppe (DMG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17