Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
De vigtigste årsager til modermærkekræft er overdreven soldyrkning og svære solskoldninger, især i barndommen og i ungdommen. Solarier øger også risikoen. Arvelige forhold kan i nogle tilfælde spille en rolle. Mennesker med Parkinsons sygdom kan også have en øget risiko.
Solen og solarier er årsag til modermærkekræft, fordi hudens celler beskadiges af ultraviolet stråling (uv-stråling).
Enhver soldyrkelse øger risikoen for at udvikle modermærkekræft. Solbadning og solarier øger risikoen for alle – og særligt for unge under 18 år og for mennesker med lys hud.
Nogle mennesker er særligt udsatte i forhold til at udvikle modermærkekræft. Det gælder mennesker med:
Solbeskyttelse går ud på at passe på i solen, særligt mellem klokken 12 og 15 hvor næsten halvdelen af dagens uv-stråling falder. Det vil reducere antallet af skoldninger og nedsætte den samlede tid, man tilbringer i solen i løbet af sit liv. Læs mere her:
Personer, der tidligere har haft modermærkekræft, har større risiko for at få en ny modermærkekræft sammenlignet med den øvrige befolkning.
Det kan være en god idé at få tjekket sine modermærker regelmæssigt hos en hudlæge, hvis der er tilfælde af modermærkekræft i familien.
Da der er øget risiko for modermærkekræft hos disse familier, kan lægen holde øje med modermærkerne og opdage udviklingen af eventuel kræft tidligt og sætte behandlingen i gang.
Dog gælder der at, hvis man ikke har ret mange modermærker, har man lav risiko, selv om man har en pårørende med modermærkekræft. I nogle tilfælde kan man selv holde øje med sine modermærker. Hudlægerne vil vurdere din hud og kan instruere dig i, hvordan du selv kontrollerer din hud, hvis du ikke har mange modermærker.
Få procent af tilfældene af modermærkekræft optræder familiært og er arvelige.
Tilstanden skyldes sygdomsdisponerende genvarianter i generne: CDKN2A, CDK4 eller BAP1. Der er internationalt i nogle få familier, fundet sygdomsdisponerende genvarianter i yderligere gener. Nogle forandringer i genet CDKN2A medfører også øget risiko for bugspytkirtelkræft, men det ser ud til primært at være i Sverige og Holland. BAP1-genet medfører også øget risiko for modermærkekræft i øjet, lungehindekræft og nyrekræft.
Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:
Disse arvelige tilstande/sygdomme giver let øget risiko for modermærkekræft:
Li-Fraumenis syndrom er en sjælden arvelig tilstand, og skyldes som regel en genvariant i genet TP53. Familier med Li-Fraumeni har en øget risiko for at udvikle en række kræftsygdomme, som ofte opstår før 30-årsalderen. De hyppigste kræftsygdomme er brystkræft, knogle- og bløddelssarkomer, hjernetumorer, kræft i binyrebarken og leukæmi. Lungekræft ses også - dog meget sjældent. Læs mere:
Xeroderma pigmentosum er en meget sjælden arvelig tilstand, hvor huden og øjnene er ekstremt følsomme overfor ultraviolet lys fra solen på grund af en enzymdefekt, der hindrer den normale reparation af cellerne.
Tilstanden giver høj risiko for kræft i huden (basalcellekræft, pladecellekræft og modermærkekræft), som oftest ses i ansigtet, på læberne, øjenlågene og hårbunden. Risikoen for kræft i øjet og på tungespidsen er også øget. Desuden medfører rygning markant øget risiko for lungekræft.
Solariebrug øger risikoen for at få modermærkekræft med 20 pct. Solarier er imidlertid farligst for unge, da risikoen for at få modermærkekræft er øget med 60 pct., hvis man går i solarium, inden man fylder 35 år. Risikoen for at få modermærkekræft stiger med hyppigheden af solariebrug.
Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge danske kvinder i alderen 15-34 år og den tredjehyppigste kræftform blandt unge danske mænd.
Solariebrug er også farligt, selvom man ikke bliver skoldet, og der er ingen nedre grænse, der kan betegnes som sikker. Australien og Brasilien har forbudt al kosmetisk solariebrug for hele befolkningen, og flertallet af vestlige lande har indført aldersgrænse på 18 år for solariebrug (enkelte lande 16 år).
Modermærkekræft i øjet skyldes ofte mutation i genet BAP1. Hvis det er tilfældet, har man også en vis øget risiko for modermærkekræft i huden og måske også for andre kræftformer. Modermærkekræft i øjet er sjældent arveligt, fordi mutationen er opstået spontant.
Studier af mennesker med Parkinsons sygdom viser, at de kan have en øget risiko for at udvikle modermærkekræft sammenlignet med mennesker, som ikke har Parkinsons sygdom. Forskerne ved ikke med sikkerhed, om det skyldes Parkinsons sygdom eller lægemidlerne, der anvendes til behandling af Parkinsons sygdom, men den øgede risiko skyldes formentlig selve sygdommen.
Parkinson patienter anbefales derfor med jævne mellemrum at få set huden efter for mistænkelige modermærker hos egen læge eller en hudlæge.
Enkelte studier har fundet, at modermærkekræft er lidt hyppigere hos personer, der er fysisk aktive sammenlignet med personer, der er inaktive. Dette skyldes næppe den fysiske aktivitet i sig selv, men med al sandsynlighed, at meget fysisk aktivitet foregår udendørs med udækket hud. Under den fysiske aktivitet påvirkes man derved af uv-stråling, som øger risikoen for modermærkekræft.
Vanddrivende middel kan øge risikoen let for visse typer modermærkekræft
Lægemidlet hydrochlorthiazid er et ofte anvendt vanddrivende middel mod for højt blodtryk. En undersøgelse peger på, at brug af hydrochlorthiazid kan øge risikoen lidt for to undertyper af modermærkekræft (nodulære melanomer og lentigo melanomer). Årsagen er, at hydrochlorthiazid over tid kan gøre huden mere følsom for de skadelige effekter af sollys.
Læs om hydrochlorthiazid på min.medicin:
Der er ikke noget, der tyder på, at gravide kvinder, der får konstateret modermærkekræft, klarer sig dårligere end ikke gravide kvinder. Der er forsket en del i, om graviditet kunne øge risikoen for eller kunne forværre modermærkekræft, men det har ikke kunnet påvises.
Forskning har heller ikke kunnet påvise, at kvindelige kønshormoner i form af p-piller eller hormonbehandling øger risikoen for modermærkekræft.
Det er dokumenteret, at brandmænd sandsynligvis har øget risiko for at udvikle modermærkekræft, da deres arbejde kan udsætte dem for giftig røg fra elektronik, asbest og plastik og sundhedsskadelige kemikalier. Heldigvis har brandmænd gennem årene fået bedre udstyr, der nu beskytter dem mod bl.a. røg og skadelige kemikalier.