Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Diagnose og stadieinddeling ved lungekræft
Man kan først få stillet diagnosen lungekræft, hvis en vævsprøve viser, at der er tale om kræftceller. Lungekræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Der findes flere undertyper af lungekræft, som inddeles i to hovedgrupper; ikke-småcellet type og småcellet type.
Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den behandling, som er bedst for dig.
Vævsprøve kan vise om det er kræft
Ved mistanke om lungekræft får man taget en vævsprøve (biopsi) fra knuden.
Vævsprøven undersøges i mikroskop for at finde ud af, om der er kræftceller til stede og i så fald, hvilken type lungekræft det drejer sig om.
Nogle kræftknuder i lungerne viser sig at være spredning fra kræft, der er opstået et andet sted i kroppen (lungemetastaser). Her er der altså ikke tale om lungekræft, der er opstået i lungerne.
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.
Ud fra vævsprøverne kan lungekræft inddeles i to hovedgrupper:
- Ikke-småcellet type: 85 pct.
- Småcellet type: 15 pct.
De to hovedtyper lungekræft opfører sig ikke helt ens, og behandlingen er derfor forskellig.
Ikke-småcellet type
Ikke-småcellet type er den hyppigste form for lungekræft. Den består af tre undertyper:
- Adenokarcinom
- Planocellulært karcinom
- Andre
Behandlingen af de tre undertyper er stort set ens, men der er alligevel forskelle.
Småcellet type
Småcellet type er en lidt mere aggressiv type lungekræft. Til gengæld er småcellet lungekræft mere modtagelig for medicinsk behandling.
Yderlige undersøgelser kan vise, om lungekræften har spredt sig
Begge typer lungekræft kan trykke på eller vokse ind i nærliggende organer.
Lungekræft kan desuden sprede sig fra lungerne til lymfeknuder mellem de to lunger og til lymfeknuder på halsen. Spredning kan også ske til andre organer i kroppen via blodet og lymfebanen - oftest til lever, binyrer, knogler og hjerne.
En række undersøgelser kan vise, om der er spredning. Ved undersøgelserne tages ofte en vævsprøve.
Hvis der bliver tale om operation, vurderer lægen også ved operationen, hvor udbredt sygdommen er.
Det fjernede væv og nogle lymfeknuder bliver undersøgt i mikroskop for at se, hvor aggressiv sygdommen er.
Læs mere om de undersøgelser for spredning af lungekræft:
Undersøgelser for spredning til andre organer
Stadieinddeling af sygdommen
Når diagnosen er stillet, kan undersøgelser afklare, hvor udbredt sygdommen er. Det kaldes stadieinddeling.
Stadieinddeling af sygdommen er vigtig for, at lægerne kan vælge den bedst mulige behandling af sygdommen.
TNM-systemet bruges til at bestemme, hvor udbredt sygdommen er
Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM-systemet er det mest brugte.
TNM-systemet kategoriserer:
- T – dvs. knudens størrelse og beliggenhed (tumor)
- N – dvs. spredning til lymfeknuder (nodes)
- M – dvs. spredning til andre organer (metastaser)
Stadie Ia |
Hvis man har en lille tumor (mindre end 3 cm, T=1) |
Stadie Ib-IIIb |
Dækker over mere fremskredne tumorer (T=2, 3 eller 4) og/eller spredning til lymfeknuder i lunge eller brystskillevæg (N=1, 2 eller 3) |
Stadie IV |
Hvis der er metastaser (M=1), har man stadium IV sygdom |
Kræft i lungerne kan være spredning fra anden kræftsygdom (lungemetastaser)
En kræftknude i lungen kan være spredning fra en anden kræftform. Hvis man har kræft et andet sted i kroppen, kan disse kræftceller nemlig sprede sig til lungevævet og dér danne en knude. Dette kaldes en lungemetastase.
Lungemetastaser skal behandles anderledes end kræft, der er opstået i lungen (primær lungekræft).
En metastase består nemlig altid af samme slags celler som den kræftsygdom, den stammer fra. Dvs. at en lungemetastase, der stammer fra brystkræft, består af brystkræftceller og skal behandles som sådan. Læs mere om lungemetastaser og behandling:
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient
Det tager tid at forholde sig til en kræftdiagnose. For nogle kan det være en god idé at søge hjælp og vejledning til at håndtere det.
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok.
Det tager tid at forholde sig til, at man har fået en kræftsygdom – både for én selv og for ens pårørende. Læs mere:
Få hjælp og vejledning til at komme videre
Få hjælp af en professionel rådgiver
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Mød andre i samme situation
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Lungekræft' på cancerforum.
Ryger du?
Hvis du ryger, er det en god idé at stoppe, da det er veldokumenteret, at rygestop ved lungekræft forbedrer både livskvaliteten, prognosen og overlevelsen. Effekten af rygestop kan være på niveau med effekten af lungekræftbehandling med kirurgi, stråling og kemoterapi.
Omvendt kan fortsat rygning efter diagnosen af lungekræft nedsætte livskvaliteten, påvirke alle typer behandling negativt, øge risikoen for ny kræft og medføre nedsat overlevelse.
Læs mere om mulighederne for hjælp til at stoppe med at ryge her:
Kilde: Rygeophør ved lungekræft, Ugeskrift for Læger 2018;180:V01180058.
Læs alt om lungekræft:
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.