Gå til sygdomsliste

Hvad er lungekræft?

Lungekræft opstår i lungernes celler. Der er to hovedtyper af lungekræft, den småcellede og den ikke-småcellede.

Her får du et kort overblik over lungekræft med links til mere viden.

Hvad er lungekræft?

Lungekræft (den småcellede og den ikke-småcellede) opstår i lungernes celler. Der er forskellige muligheder for behandling.

Fakta om lungerne

Lungernes funktion er at sørge for, at kroppen får den nødvendige ilt. Lungerne optager ilt fra den luft, vi indånder. Ilten føres over i blodet og videre ud i kroppen.

Om lungerne

Den vigtigste årsag til lungekræft er tobaksrygning.

Andre årsager kan være luftforurening, radon, ioniserende stråling, asbest, arsen, stoffer fra arbejdsmiljøet, enkelte erhverv og tuberkulose. Frugt, grønt og fysisk aktivitet nedsætter måske risikoen. Læs mere:

Årsager til lungekræft

Gå til læge ved symptomer

Symptomerne på lungekræft er vedvarende hoste, opspyt (evt. med blod), hyppige lungebetændelser, vejrtrækningsbesvær, hæshed, smerter i brystet. Der kan også være symptomer som f.eks. træthed og vægttab. Læs mere:

Symptomer på lungekræft

Undersøgelser kan være scanninger og vævsprøve

Diagnosen stilles ved hjælp af en røntgenundersøgelse af brysthulen, herunder en CT-scanning. Der skal også tages en vævsprøve af det mistænkte område. Vævsprøven bliver oftest udtaget ved en kikkertundersøgelse af lungerne (bronkoskopi). Læs mere om undersøgelser:

Undersøgelser for lungekræft

En præcis diagnose er vigtig for din behandling

Lungekræft i to hovedtyper: småcellet og ikke-småcellet lungekræft. Inddelingen er af betydning for valg af behandling. Vævsprøven viser, hvilken type kræft der er tale om. Læs mere:

Diagnose og stadieinddeling ved lungekræft

Forskellige muligheder for behandling

Behandlingen kan bestå af operation, strålebehandling og kemoterapi eller anden medicinsk behandling.

Hvis kræftknuden i lungen ikke er for stor, kan den fjernes ved operation. Operationen kan evt. suppleres med strålebehandling og/eller kemoterapi. Hvis operation ikke er mulig, kan man evt. få strålebehandling og/eller kemoterapi. Læs mere:

Behandling af lungekræft

Gode råd til at håndtere livet med lungekræft

Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag og kan føre mange tanker og følelser med sig. Læs her om reaktioner, familieliv og arbejde, og find gode råd til kost og motion:

At leve med lungekræft

Opfølgningsforløb efter behandlingen er afsluttet

Når man har afsluttet sin behandling, bliver man som regel tilbudt at møde til opfølgning på hospitalet. Her får du foretaget en CT-scanning og eventuel medicin justeres, og lægerne holder øje med symptomer på tilbagefald.

Læs mere om opfølgningsforløbet og tilbagefald:

Opfølgning efter lungekræft

Lungekræft i tal

Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med cirka 4.560 nye tilfælde om året.

Lungekræft er mest almindeligt hos personer over 70-75 år. Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den:

Statistik for lungekræft

Læs mere om lungekræft

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om lungekræft:

Links om lungekræft

Screenshot fra video om lungekræft

Overlæge Anders Mellemgaard fortæller kort om lungekræft. 2:13 min.

Det er ikke lungekræft, hvis en kræftsygdom spreder sig til lungerne

Vær opmærksom på, at lungekræft og lungemetastaser ikke er det samme.

Lungekræft er kræft, der er opstået i selve lungerne. Kræft, der har spredt sig til lungerne fra en anden kræftsygdom, kaldes lungemetastaser. Lungemetastaser behandles forskelligt alt efter, hvilken kræftsygdom de stammer fra. Læs om behandling af lungemetastaser:

Lungemetastaser

Alt om lungekræft

Lungekræft – forsiden


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.