Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Der er mange praktiske ting at forholde sig til i tiden lige efter dødsfaldet – som f.eks. at få lægen til at udfylde dødsattest og at arrangere begravelse.
I dagene efter dødsfaldet erkender man måske kun i glimt, at det menneske, man har mistet, virkelig er væk. Det er en helt almindelig reaktion, som hjælper os til at tage det skete ind i små bidder.
Her kan du se en beskrivelse af de praktiske opgaver, der som regel skal ordnes efter et dødsfald. Vi har samlet opgaverne i et skema, du kan printe ud og krydse af i. Skemaet indeholder:
Det praktiske, der skal ordnes efter et dødsfald, kan virke uoverskueligt, men det kan også være en mulighed for at holde tankerne lidt på afstand.
Når du er klar til, at afdøde skal gøres i stand, kan du vælge at ringe efter hjemmeplejen, hvis dødsfaldet er sket i hjemmet. Hvis den døde er på hospice eller hospitalet, kan du få hjælp af personalet.
Det er næsten altid en hjælp for de nærmeste at se den afdøde.
Du kan bede en nær ven eller en fra familien tage med dig. Det giver en mulighed for at tale med nogen om oplevelsen, både lige efter og senere hen.
Hvis der er børn i familien, er det en god idé at forberede dem:
At gøre den døde i stand betyder for de fleste, at det professionelle plejepersonale vasker afdøde og giver ham eller hende sit eget sæt tøj på.
Du kan selv vælge, om det er personalet eller dig og andre personer tæt på den døde, der gør afdøde i stand. I er også velkomne til at hjælpe personalet med at gøre den afdøde i stand.
Hvis den døde ikke har valgt et sæt tøj, inden han eller hun døde, må du eller andre nærtstående vælge tøj. For nogle giver det mest mening at give afdøde sit yndlings fritidssæt eller nattøj på, for andre er det passende med jakkesættet eller kjolen fra den sidste store fest.
Man kan også købe såkaldte ligklæder hos bedemanden. Ligklæder er en lang hvid skjorte.
Vær opmærksom på, at I skal have valgt tøj, inden den døde bliver lagt i kisten. Herefter er der ikke længere mulighed for at skifte tøj.
Når der er sket et dødsfald, skal en læge bekræfte døden og udfylde en dødsattest. En dødsattest er beviset på, at en person er død. Som regel ringer man efter sin egen praktiserende læge. Du kan ringe til lægen eller lægevagten, når du er klar.
De fleste gør brug af en bedemand i forbindelse med alt det praktiske omkring dødsfald og begravelse. Inden for en dags tid er det en god idé at kontakte en bedemand. Mange bedemænd kan kontaktes døgnet rundt. Du har ikke pligt til at bruge en bedemand.
Vær opmærksom på, at du betaler for hver ydelse, du bestiller hos en bedemand, som f.eks. dødsannonce og bestilling af blomster. Hvis du eller en anden nærtstående har overskud til det, kan det være en overvejelse at kontakte flere bedemænd og sammenligne priser.
På hjemmesiden for sammenslutningen af bedemænd kan du finde oversigter over de ydelser bedemænd tilbyder:
Når du eller bedemanden har anmeldt dødsfaldet til kirkekontoret, bliver afdødes konti spærret kort herefter. Hvis du har fælleskonto med afdøde, kan du ikke hæve penge fra den spærrede konto. Sørg derfor for, at løn eller pension ikke sættes ind på en spærret konto.
Der kan først hæves fra spærrede konti efter første møde i skifteretten.
Udover begravelse eller nedsættelse af urne på kirkegården, kan du vælge at få afdødes aske spredt over åbent hav eller få nedsat urnen på privat grund. For at få lov skal det være afdøde selv, der har ønsket det.
Spredning af aske skal være over åbent hav og ikke en sø eksempelvis. Ved nedsættelse af urne på privat grund skal du have tilladelse af Stiftsøvrigheden, der er den øverste myndighed i hvert stift.
Læs mere om askespredning på Kirkeministeriet hjemmeside:
Læs mere om nedsættelse af urne på privat grund nederst på denne side på Kirkeministeriets hjemmeside
Hvis afdøde gerne ville begraves i overensstemmelse med en anden religions skikke end den danske folkekirke, skal du kontakte det pågældende trossamfund.
For nogle er begravelsen en voldsom oplevelse, hvor tabet pludselig går op for en. For andre kan det være en smuk oplevelse, hvor man opdager, hvor mange mennesker afdøde har haft en betydning for. Det kan være, at man bliver overrasket over sin egen reaktion til begravelsen.
Børns deltagelse i begravelsen
Der er mange traditioner omkring selve begravelsen eller bisættelsen, hvem der går først ud, gravøl efterfølgende osv. Mange føler tryghed i at følge traditionerne. Men der er ingen regler, og du behøver ikke at gøre noget, du ikke har lyst til.
Hvis du f.eks. ikke magter, at alle gæsterne skal gå forbi dig efter ceremonien og sige trøstende ord, kan du få præsten til at sige, at de pårørende har ønsket at forlade kirken eller kirkegården før følget.
Du kan eventuelt tale med præsten eller en god ven om, hvad der er godt for dig.
Senest to dage efter dødsfaldet skal man anmelde dødsfaldet på borger.dk. Hvis du ikke kan udfylde den elektroniske anmeldelse, kan du henvende dig til kirkekontoret i afdødes bopælssogn. Det gælder også, hvis den afdøde ikke er medlem af folkekirken.
Anmeld dødsfald:
Find afdødes sogn på sogn.dk:
Mange vælger en kirkelig begravelse eller bisættelse, hvor afdøde enten kommer i en kiste eller i en urne. Den grundlæggende forskel på de to ritualer er, at en begravelse afsluttes ved, at kisten bliver sænket i jorden, mens en bisættelse afsluttes ved, at kisten bliver kørt til krematoriet.
Hvis afdøde tilhører et andet trossamfund end folkekirken, kan begravelsen enten foregå i et kapel på kirkegården eller i trossamfundets kirke.
Man kan også vælge en ikke-kirkelig begravelse (borgerlig begravelse). Læs mere om mulighederne ved begravelse på livogdoed.dk:
Når begravelse eller bisættelse skal arrangeres, kan du gøre det sammen med bedemanden. Du kan også stå for det selv. Der er mange praktiske ting at tage stilling til.
Måske har I haft mulighed for at tale med afdøde om, hvordan han eller hun godt kunne tænke sig sin begravelse. Det kan også være, at du må tage stilling til detaljerne omkring begravelsen, eventuelt sammen med den nære familie. I kan også vælge at lade bedemanden stå for det meste.
Bedemanden kan eventuelt hjælpe dig med at undersøge, om der er mulighed for at få støtte til begravelsen fra kommunen eller Sygesikring Danmark.
Medbring så vidt muligt afdødes personlige papirer til mødet (dåbs- eller fødselsattest, eventuel vielsesattest, eventuelle separations- eller skilsmissepapirer, sygesikringsbevis eller CPR-bevis, eventuelt ægtefælles dåbsattest).
Hvis afdøde ikke ville have en kirkelig begravelse eller ikke var medlem af folkekirken, kan du arrangere en såkaldt borgerlig begravelse. Der er ingen regler for, hvordan sådan en skal foregå, så længe det foregår på en værdig måde.
En borgerlig ceremoni eller mindestund for afdøde kan f.eks. foregå derhjemme, i det lokale forsamlingshus, eller i et kapel, enten på hospitalet eller ved krematoriet.
Vær opmærksom på, at hvis du har haft plejeorlov efter Servicelovens §119 og fået plejevederlag, bevarer du retten til plejevederlaget i indtil 14 dage efter dødsfaldet.
For nogle er det en stor hjælp at komme hurtigt i gang med at arbejde. Det bliver et slags frirum, hvor tankerne kan holde pause fra sorgen. At være på arbejde kan samtidig give en følelse af at få magten tilbage over nogle ting i livet - og man får rum til at handle.
For andre er det en stor belastning at skulle arbejde og fungere blandt andre mennesker. Man kan have følelsen af at være ekstremt sårbar, og det kan være svært at holde koncentrationen.
Uanset hvordan du har det, er det en god idé at være i kontakt med din arbejdsplads, så de ved, hvad der er sket, og hvordan det går. Det vil ofte gøre det nemmere at vende tilbage til arbejdspladsen igen.
Ved mødet i skifteretten skal man tage stilling til, hvordan boet skal skiftes. Man skal blandt andet tage stilling til, om man selv vil stå for skiftebehandlingen, eller man vil have en advokat til at hjælpe sig.
Advokaten kan enten være en, man selv kender, eller en, skifteretten udpeger. Hvis man ønsker boet skiftet som det, der hedder bobestyrerbo, er det altid en advokat udmeldt af skifteretten.
Der er mange praktiske ting, der skal tages stilling til og en del papirer at udfylde. Nogle pårørende vil gerne tage sig af den slags opgaver, mens andre ønsker at få professionelle til at tage sig af de opgaver.
Hvis man er gift og har fælleseje og fællesbørn, kan man vælge at sidde i uskiftet bo. Hvis man gør det, skal ens børn først have deres arv, når man dør, eller man senere ønsker at skifte, f.eks. hvis man vil giftes igen.
Det er vigtig, at man nøje overvejer, om man vil sidde i uskiftet bo eller vælge at skifte. Der er nemlig både fordele og ulemper ved begge dele. Ofte er det den bedste løsning at skifte med det samme. Man kan tale med en advokat eller skifteretten, inden man beslutter sig. Læs mere her:
Afdødes digitale post opbevares i fem år efter dødsfaldet. Myndigheder kan dog ikke sende Digital Post til den afdøde. Læs mere:
Hvis afdøde havde en profil på et socialt medie, kan I overveje, hvad der skal ske med profilen. Nogle familier foretrækker, at profilerne lukkes ned. Andre har et ønske om, at profilerne fortsætter.
I nogle tilfælde har den døende skrevet adgangskoder til e-mails og profiler ned til deres pårørende. Er det ikke tilfældet, er det ofte alligevel muligt for de pårørende at lukke profilerne. Kontakt de forskellige sociale medier.
Inden man lukker en profil, er det muligt at gemme billeder, beskeder osv. på sin computer. På Facebook foregår det ved, at man vælger 'Download en kopi af dine Facebook-data' under indstillinger. Det er også muligt at omdanne profilen til et mindesmærke for afdøde.
For pårørende: Luk Facebook-profilen eller lav mindeprofil
For alle: Tag stilling til, hvad der skal ske med din egen Facebook, når du dør
Det kan være svært at finde ud af, hvornår og hvordan man skal rydde op i afdødes ting. Hvornår skal tandbørsten fjernes, skal telefonsvarerbeskeder på telefonen slettes, og hvad skal der ske med afdødes tøj og computer?
For mange er det hårdt at skulle fjerne den dødes dagligdagsting, for så bliver det meget tydeligt, at han eller hun ikke er her mere.
For nogle tager det lang tid før, den afdødes ting ryddes væk. Det kan være fordi, det er for smertefuldt, eller at man forbinder tingene meget stærkt med mennesket og ikke har lyst til at skille sig af med dem før langt tid efter døden. Nogle vælger, slet ikke at rydde ud i afdødes ting, eller kun rydde ud i dele af dem.
Andre har brug for at rydde op hurtigt efter dødsfaldet og fjerne det, der minder om den sidste svære tid
Det kan også være, at man ikke føler, at det er tingene, der forbinder en med den afdøde, men at man bærer personen med videre i tankerne.
Gør det, der føles rigtigt for dig.
Jeg ville ikke aflevere tøjet til genbrugsbutikken, for jeg kunne ikke bære tanken om at møde en mand på gaden klædt fra top til tå i min mands gamle tøj. Det ville være for underligt.
Eva, 55 år
Det er forskelligt, hvad man foretrækker at gøre med den afdødes ting. Det kan f.eks. være, at:
Du kan overveje, hvad der er passer dig og andre af afdødes nærtstående.
Hvis der er forskellige forestillinger om, hvornår I skal gå i gang med oprydningen, kan det være en idé at tage en fælles snak om det.
Det kan være I kan finde frem til et kompromis, f.eks. at starte med en del af tingene, såsom tøjet eller personlige papirer.
Læs mere om muligheder for økonomisk hjælp ved dødsfald:
Du kan gøre kiste eller urne personlig, læs mere på foreningen Liv og døds hjemmeside:
Det er skifteretten, der behandler boet, læs mere på Danmarks domstoles hjemmeside:
I nogle familier opfordrer man til at donere penge til Kræftens Bekæmpelse i stedet for at sende blomster. Her kan du oprette en indsamling, som pårørende kan støtte med en personlig hilsen: