Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
De fleste børn ønsker at deltage i deres forælders begravelse eller bisættelse. Det er vigtigt, at barnet er forberedt på, hvordan begravelsen forløber.
I dag anbefaler man, at børn får lov til at komme med til deres mor eller fars begravelse.
Det gør man, fordi begravelsen eller bisættelsen er en anledning til at mindes den døde forældre sammen med alle de andre, der holder af afdøde. Det er også en måde at gøre tabet virkeligt for barnet.
Børn kan også føle sig holdt uden for fællesskabet omkring at sørge, hvis de ikke får lov til at komme med til begravelsen.
Begravelsen og bisættelsen kan også hjælpe barnet med at forhindre skræmmende fantasier om, hvad der er sket med afdøde mor eller far.
Børn kan have behov for at være med i forberedelserne til begravelsen, især børn i skolealderen. Nogle børn har helt bestemte ønsker til f.eks., at forælderen skal have tegninger med i kisten, eller at der skal synges den godnat sang, mor eller far altid sang.
Vi valgte en hvid urne, for så kunne vores tre børn male på den. De malede skyer og græs på den.
Far til tre
Det er vigtigt at inddrage børnene, fordi det efterfølgende kan fylde meget hos børn, hvis de f.eks. synes, at far havde det forkerte tøj på i kisten.
Børnene kan eksempelvis være med til at beslutte:
Det er en balance, for børn har ikke brug for at få for meget ansvar for begravelsen. Du kan spørge børnene, om de har nogle ønsker til begravelsen.
Spørg gerne helt konkret:
- Synes du, at blomsterne skal være en bestemt farve?
- Synes du, at vi skal spise smørrebrød sammen efter begravelsen?
- Er der en kage, du tænker ville være god?
Børn har brug for at være forberedt på, hvordan begravelsen eller bisættelsen kommer til at forløbe. På den måde kan børnene på forhånd begynde at forberede sig psykisk, og begravelsen vil derfor virke mindre utryg.
Det kan være en god idé at forberede barnet på:
Inden begravelsen starter, kan du eller en anden tæt voksen tage børnene med ind i kirken, så børnene kan blive fortrolige med kirkerummet.
- Når vi kommer ind, vil der nok være blomster over det hele. Det er fra mennesker, der tænker på mor og kommer til at savne hende.
Mors kiste står oppe ved alteret. Den er hvid, og ovenpå er der også blomster. Mors døde krop ligger inde i kisten sammen med de tegninger, du har lagt til hende.
Kirkeklokkerne vil ringe, og det store orgel vil gå i gang. Det kan godt lyde meget højt. Så starter vi med at synge en salme.
Børnene kan også have brug for at blive forberedt på, hvordan du og de andre gæster kan reagere i kirken.
Du kan f.eks. sige:
- Jeg kommer nok til at græde meget i kirken. Det er fordi, jeg er så ked af, at mor er død, og jeg kommer til at savne hende meget. Det kan være, at der er flere af de andre gæster, der også kommer til at græde, eller måske bliver de meget stille, fordi de tænker på mor og os.
Især mindre børn har brug for at være sammen med en voksen under hele begravelsen. Det er vigtigt, for at børnene ikke føler sig alene i sorgen, og så der er nogle til at svare på spørgsmål under gudstjenesten. Hvis barnet har brug for at komme ud, før ceremonien er slut, kan den voksne følge barnet ud.
Det kan godt være, at det ikke er dig selv, der skal have opmærksomheden på børnene under begravelsen. Du skal have mulighed for at være der under hele seancen.
Du kan vælge en voksen, barnet er tryg ved, f.eks. en god ven af familien eller et familiemedlem, der kan tage sig af børnene.
Det kan også skabe tryghed for det lille barn at have en bamse, en sut eller lidt lækkert at spise med under begravelsen.
Måske er det en god idé for jer at bede en ven af familien eller en anden om tage billeder i kirken, af kisten osv. Så kan billederne bruges som en hjælp til at mindes, når I sammen snakker om dagen efterfølgende.
Familiens mindste børn, der er for små til at huske, kan også have brug for at se billederne, når de bliver ældre.
Billederne vil have en vigtig funktion i forhold til at tale om tabet, og som dokumentation for at barnet var med til den fælles afsked med mor eller far.
Nogle børn har ikke lyst til at komme med til begravelsen. Det er ikke en god idé at tvinge barnet til at tage med, men du kan prøve at motivere barnet til at deltage.
Du kan f.eks. forklare barnet, at det er godt at være med, fordi man bagefter kan fortryde, at man ikke var med. Du kan også fortælle, at vi ikke er alene om at være kede af det, og at der er mange, der holder af mor eller far, som også savner hende eller ham.
Ofte bunder barnets manglende lyst til at deltage i begravelsen i en usikkerhed eller utryghed. Det kan ofte overvindes ved at forberede barnet på, hvad der skal ske, og gøre ham eller hende tryg, f.eks. ved at forsikre om, at eksempelvis moster Anna nok skal være der hele tiden.
Ved større børn kan man også foreslå at en god ven og vennens forældre deltager. Udover at være tryghedsskabende under begravelsen, bliver vennen dermed 'vidne' til afskeden med barnets forælder. Det kan være rart for barnet at have en ven at tale med begravelsen om.
Hvis barnet stadig ikke har lyst til at tage med, kan du f.eks. sige, at barnet ikke behøver at bestemme sig med det samme. Så kan barnet tænke lidt over det, før du tager det op igen.