Gå til sygdomsliste

For lærere, pædagoger og elever

Hvad gør du som lærer eller pædagog, når et barn er i sorg? Du er en vigtig voksen, når et barn er i sorg. Som lærer, pædagog eller anden fagprofessionel kan du være en støtte, når livet derhjemme er helt anderledes, end det plejer at være.

Lille dreng kigger ind i kameraet

Som lærer eller pædagog kan du gøre en forskel for et barn i sorg.

Mange børn, der oplever alvorlig sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie, fortæller, at de føler sig ensomme og anderledes end deres jævnaldrene. Du kan ikke fjerne deres savn eller sorg, men du kan for eksempel hjælpe deres omgivelser til at forstå deres situation og følelser lidt bedre. Det kan være med til, at de føler sig mindre ensomme.

Hvad gør du som lærer eller pædagog, når et barn er i sorg?

For at støtte et barn i sorg kan du for eksempel:

  • Tale med barnet om sygdommen eller dødsfaldet
  • Hjælpe med at fortælle om situationen derhjemme til klassekammerater og venner
  • Have et godt forældresamarbejde

Få vejledning og inspiration:

OmSorg

"Min klasselærer holder meget øje med, hvordan vi har det, og spørger os, hvordan det går. Nogle af mine andre lærere har også gjort det. Det er rart. Så ved man, de tænker på, hvordan man har det… at de ikke bare er ligeglade”

15-årig pige med tidligere kræftsyg mor
Grundbog til pædagoger: 'Små børns sorg'
forsiden af bogen små børns sorg som viser et lille barn der leger

Hvordan støtter man børn i dagtilbud og deres familier igennem sygdom, dødsfald og sorg?

Det kan du finde svar på i grundbogen 'Små børns sorg' præsenterer dybdegående viden om børns sorg og støttebehov i dagtilbud. 

Find bogen her - hvor du også finder inspirationsvideoer med eksperter, forældre og en dagtilbudsleder:

Små børns sorg

Podcast: Sådan kan lærere hjælpe et barn i sorg
grafisk reklame for podcastserien om børn som pårørende

I ny podcast fra Kræftens Bekæmpelse giver eksperter gode råd til lærere om børn og sorg. Podcasten skal hjælpe de mange lærere, der er usikre på, hvordan de bedst støtter elever, der oplever sygdom eller død i allernærmeste familie. Lyt med her: 

Podcastserien 'Børn som pårørende'

Telefonrådgivning

Hvis du selv eller sammen med dine kollegaer har brug for at vende en konkret situation, kan du ringe til os. Det er gratis at modtage rådgivning over telefonen.

Rådgivning og vejledning

Kursus i børns sorg

Det er muligt at deltage i både kortere og længerevarende kurser om børns sorg. Se vores kursustilbud:

Kurser og foredrag om sorg

Alle børn i sorg skal have støtte

I OmSorg (Kræftens Bekæmpelse) arbejder vi for, at ingen børn skal stå alene med deres sorg. Det vil sige, at det ikke alene er sorg i forbindelse med kræftrelaterede dødsfald eller sygdomme, du kan finde vejledning og materialer til.


Til skoleelever

Kræft er et emne, der ofte arbejdes med i skolerne. Det kan f.eks. være, I diskuterer solarier eller rygelovgivning i samfundsfagstimen. Det kan også være, I i biologi taler om, hvad kræft er, eller I ser på statistikker i matematiktimen.

På vores skolesite kan du finde viden om kræft - og også få idéer til temaer, du kan skrive opgave om:

cancer.dk/skole

Lærere, pædagoger og elever

Undervisningsmateriale til små og store elever

På skolesitet finder du undervisningsmaterialer om bl.a. fuldkorn, sol, rygning alkohol og sorg.

Undervisningsmaterialer


Læs alt om børn, unge og kræft

Børn og unge - forsiden


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning