Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis din kollega har kræft
Hvis din kollega har kræft, kan du være en god støtte, både når kollegaen er sygemeldt, og når han eller hun kommer tilbage på arbejde. Men det kan være svært at vide, hvad du skal sige og hvornår. Her får du råd om, hvordan du kan støtte en kollega, der har fået kræft.
Det er meget forskelligt, om din kollega kan fortsætte med at arbejde, mens sygdomsforløbet står på. Det afhænger af, hvilken type arbejde han eller hun har og af den behandling, din kollega skal igennem.
Nogle bliver så trætte eller utilpasse af behandlingen, at de ikke føler sig i stand til at passe deres arbejde. Andre bliver mindre påvirkede af behandlingen og kan fortsætte med at arbejde, måske på nedsat tid for en periode.
For nogle føles dét at gå på arbejde som en pause fra sygdommen. Arbejdet kan opleves som noget normalt i en tid, hvor sygdommen og behandlingen for en periode har ændret hverdagen.
Hvis jeres kollega ikke ønsker kontakt, kan arbejdspladsen vise opmærksomhed ved at sende noget, I tror jeres kollega vil blive glad for, f.eks. en bog
Find ud af, hvad din kollegas behov er under sygefraværet
Hvis din kollega er væk i længere tid, kan du høre, om han eller hun ønsker at have kontakt med arbejdspladsen undervejs, og hvordan det bedst sker.
Nogle synes, det er nok bare at tale med lederen eller en enkelt kollega, som kan fungere som bindeled til resten af kollegaerne.
I kan også spørge, om vedkommende ønsker at høre om ændringer på arbejdspladsen eller få invitationer til sociale arrangementer o.l. under sygdomsforløbet.
Gode råd til, hvad du kan sige til din kollega
Det kan være svært at finde ud af, hvad det rigtige er at sige til en kollega, som har fået kræft.
Nogle kræftramte ønsker at tale frit og åbent om sygdommen på arbejdspladsen. Andre bruger arbejdet som en pause fra sygdom og ønsker ikke, at sygdommen fylder på arbejdet.
Hvis din kollega ønsker åbenhed på arbejdspladsen, kan det være en god idé at sige, at du ved, hvad der er sket. Så er din kollega ikke i tvivl om, at du er informeret.
Hvis du har svært ved at få indledt en samtale med din kollega, kan du f.eks. sige:
- Jeg er ked af at høre, at du har fået kræft
- Jeg har tænkt meget på dig efter at have hørt, at du har fået kræft
- Hvordan har du det?
- Hvis du mangler noget at sige, så sig ’øv’ eller ’pokkers’ eller noget andet, som viser, at du rummer og anerkender den andens følelser, uden at du forsøger at ændre dem
Prøv at rumme din kollegas følelser
- Mange kræftramte har mest brug for at mærke, at man føler med dem, og at man kan rumme deres følelser, også selv om man måske ikke forstår dem fuldt ud
- Du kan ikke sige noget, som kan fjerne sygdommen
- Du kan oftest heller ikke sige noget, som kan fjerne den kræftramtes bekymringer over sygdommen
Hvis din kollega får tårer i øjnene eller begynder at græde, når samtalen falder på sygdommen, kan du f.eks. sige: ”Jeg kan se, at du bliver berørt. Er det ok at tale om det, eller vil du hellere have, at vi taler om noget andet?”
En ting, der gjorde mig utrolig glad i mit kemo-forløb, var, da nogle arbejdskolleger kom forbi med en pakkekalender til alle decemberdagene inden jul det år.
Kvinde, tidligere kræftpatient
Spørg, hvordan du kan hjælpe
Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst kan støtte, er det en god idé at spørge. For mange kræftramte er det rart, hvis de ikke selv skal bede om hjælpen.
Eksempler på spørgsmål du kan stille din kollega:
- Vil det være okay, hvis jeg ringer eller kommer forbi ind imellem, eller har du mest brug for lidt fred og ro?
- Ringer du til mig, hvis du får brug for hjælp? Eller er det okay, hvis jeg ringer ind imellem og hører, om jeg kan gøre noget?
Ved at give valgmuligheder i spørgsmålene gør du det nemt for din sygemeldte kollega at sige nej tak til et tilbud om hjælp, hvis der ikke er behov for det. Måske har din kollega ikke brug for hjælp fra dig lige nu, men føler sig hjulpet af dig ved at vide, at du er der, hvis behovet skulle opstå.
For nogle kan arbejdspladsen og kollegerne være et tiltrængt frirum fra sygdom og behandling.
Hvis kollegaen ikke ønsker at tale om sygdommen
Nogle betragter arbejdspladsen som et frirum fra tanker om sygdom og behandling, og de ønsker derfor ikke at tale om sygdommen der.
Hvis jeres kollega ikke ønsker at tale om sygdommen, kan I aftale, at han eller hun siger til, hvis behovet ændrer sig. Eller at en af jer med mellemrum, f.eks. hver 2.-3. uge, spørger jeres kollega, om behovet for at tale/ikke tale om sygdommen har ændret sig. Det er en måde at vise jeres kollega, at I ikke har glemt sygdommen, selvom I ikke taler om den.
Du kan også støtte din kollega uden for arbejdstiden
En kræftsygdom lægger pres på hverdagen. Behandlingen kræver ofte meget tid og energi, f.eks. til transport og ventetid på hospitalet.
Hvis du har lyst til at gøre mere for din kollega, kan du f.eks. tilbyde at være chauffør, komme med mad en aften eller give din kollega noget adspredelse fra sygdomssituationen, som f.eks. en tur i biografen.
Hvis du ved, at din kollega vil sætte pris på at få slået græsset eller få en pose nybagte boller, kan du også bare gøre det. Det kan være svært for nogle at sige ja tak til hjælp.
Læs mere og få idéer til måder, du kan hjælpe på:
Når din kollega kommer tilbage på arbejde
Det er forskelligt, hvordan man har det efter et kræftsygdomsforløb. Mange er meget trætte i lang tid efter behandlingen er overstået. Derfor kan de f.eks. have behov for kortere arbejdsdage eller hele fridage. Det kan være, de starter op som delvist raskmeldte og har nedsat arbejdstid.
Det er lederens ansvar at tilrettelægge arbejdsopgaverne, så de passer til din kollegas kræfter og behandlingsforløb. Du kan hjælpe ved at være opmærksom på din kollega og hans eller hendes behov.
Find råd og vejledning, hvis du er arbejdsgiver til en kræftramt:
Jeg havde en kollega, som gav mig en stor kurv med hjemmelavet julemad og kager. Det var helt overdådigt. Og to veninder, der kom med en adventskrans, da de fornemmede, at jeg ikke kunne overskue julen.
Kvinde, tidligere kræftpatient