Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Sådan får du det bedst mulige opfølgningsmøde
Det er vigtigt, at du selv er opmærksom på, hvordan du får mest muligt ud af dit opfølgningsmøde. Her får du idéer til, hvad man typisk – afhængig af sin situation – kan bruge opfølgningsbesøg til.
Kontakt lægen med det samme, hvis du får nye symptomer
Ved første opfølgningsbesøg sørger lægen for, at du bliver grundigt informeret om din sygdom, og hvad du skal være opmærksom på. Du får forklaret, hvilke mulige nyopståede symptomer du skal reagere på, og hvordan du kan få hurtig kontakt til hospitalet ved behov.
Anhængig af din sygdom kan lægen også i nogle tilfælde foreslå tilbud om aktiviteter, der kan forebygge sygdom.
Har du en mistanke om, at du har tilbagefald af din kræftsygdom, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere. Lægen vil så vurdere om eventuelle gener eller symptomer bør undersøges nærmere.
Forbered dine spørgsmål til lægen, inden I mødes
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned på forhånd og at tage en pårørende med til samtalen.
Gør opmærksom på bivirkninger eller gener
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Du kan også få justeret din medicin, hvis der er behov for det.
Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du bruge opfølgningsmødet til at tale om generne og få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, som kan hjælpe.
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring.
Få svar på blodprøver og scanninger
Ved opfølgningsbesøget vil du i nogle tilfælde få taget blodprøver og scanningsbilleder, som kan vise, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
I de dage, der går fra undersøgelserne, til du har tid til samtalen med lægen, kan du blive bekymret eller nervøs. Det kan hjælpe at huske på, at svar på blodprøver og eventuelle andre undersøgelser er nødvendige, for at lægen kan give dig et ordentligt svar. Ventetid er derfor uundgåelig.
Tal om dine muligheder for støtte i hverdagen
Hvis du har kræft, har du nogle rettigheder, som kan være en hjælp til at få hverdag og arbejdsliv til at fungere. Du kan få oplysninger om dine rettigheder som syg til f.eks. økonomisk hjælp, hjælp i hjemmet, arbejde og pension. Læs mere:
Senfølger
Man kan opleve, at gener fortsætter efter endt behandling, at de bliver værre, eller at der opstår nye lang tid – måske flere år – efter, behandlingen er afsluttet. Sådanne gener bliver ofte kaldt senfølger. Senfølger vil ofte være kroniske.
Risikoen for senfølger afhænger af intensiteten og typen af behandling. Det kan f.eks. være mundtørhed efter strålebehandling, føleforstyrrelser efter kemoterapi, lymfødem efter operation eller tidlig overgangsalder efter hormonbehandling med østrogen.
Tal med lægen og få gode råd om, hvordan forskellige gener kan behandles, og hvad du eventuelt selv kan gøre for at mindske generne. Læs mere:
Få hjælp til svære tanker og eksistentielle problemstillinger
Hvis du oplever, at du bruger meget energi på bekymringer og angst for tilbagefald, er det en god íde at søge hjælp til at håndtere det. Ved opfølgningsbesøget kan du få hjælp til at tale med en professionel rådgiver.
I tiden efter endt behandling, oplever mange, at der melder sig nogle psykiske reaktioner på det, man har været igennem. Det kan være en følelse af både fysisk og psykisk udmatning. Det kan også være at éns tanker kredser om bekymringer for fremtiden eller tanker om, hvor tæt man har været på at dø.
Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Læs mere her:
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Palliation (lindring) kan være med til at skabe tryghed
Ved fremskreden, uhelbredelig sygdom kan man få palliativ behandling, som er lindrende behandling af gener eller vanskeligheder, der kan følge af svær sygdom. Formålet med palliativ behandling er ikke at kurere kræftsygdommen, men at øge livskvaliteten.
Man kan have behov for lindring af forskellige gener som f.eks. kvalme, smerte, angst og depression, eller behov for f.eks. hjælp til boligforhold eller pension.
Der er flere forskellige muligheder for palliativ behandling, afhængig af den enkeltes behov. Som en del af opfølgningsforløbet kan du bede lægen eller sygeplejersken om hjælp til at få kontakt til andre fagpersoner såsom socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog eller hospitalspræst, som kan hjælpe med at lindre de forskellige følger af sygdommen.
I nogle tilfælde vil det være den praktiserende læge, der er ansvarlig for den palliative behandling. I andre tilfælde vil der være behov for et mere specialiseret tilbud. Det kan enten den praktiserende læge eller hospitalslægen henvise til.
Forbered dig på opfølgningssamtalerne
Mange patienter fortæller, at de i tiden op til et opfølgningsbesøg bliver bekymrede, utilpasse og bange for, om sygdommen er vendt tilbage. Her kan du læse om, hvad du selv kan gøre, for at opfølgningssamtalerne bliver mindre stressfyldte og skræmmende:
Forbered dig på opfølgningsbesøg
Læs mere
Hvis kræften ikke forsvinder
Har man én gang haft kræft, vil det for de fleste ligge i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage, oftest overvældende.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. Mange lever med kræft, hvor sygdommen kan holdes i ro af behandlingen.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.