Kroppen de sidste uger

Smerter kan påvirke kræfter og tanker

De fleste mennesker med uhelbredelig sygdom oplever fysisk smerte i lettere eller sværere grad. Smerter kan påvirke kræfterne og tankerne, og man kan blive irritabel, opgivende eller angst.

Nogle smerter er der hele tiden, mens nogle smerter kommer og går uden årsag. Man kan også få belastningssmerter, hvis man har brugt kroppen mere, end den kan klare.

Smerterne behandles ofte forskelligt

Det er vigtigt at tale med lægen om smerterne og om, hvilken medicin man kan tage.

Den konstante smerte lindres ofte med langtidsvirkende medicin, der tages på faste tidspunkter.

Til de pludseligt opståede eller anfaldsvise smerter skal man bruge hurtigtvirkende medicin. Det kan være tabletter, dråber, stikpiller eller indsprøjtning. Det er bedst at tage medicinen, så snart smerterne begynder, og ikke vente på, at de måske går over. Hvis smerterne når at blive for stærke, er de sværere at lindre.

Det er meget normalt, at der over tid skal justeres på den medicin, man får for smerter. Derfor er det en god idé at holde tæt kontakt til lægen og gøre ham eller hende opmærksom på ændringer.

Kvalme og opkastninger 

Mange kræftpatienter med fremskreden sygdom er plaget af kvalme. Det er ikke altid, at kvalme fører til opkastning, og man kan også kaste op uden at have haft kvalme forinden.

Kvalme kan som regel behandles eller lindres på flere forskellige måder med kvalmestillende medicin. Der findes både forebyggende og kvalmestillende medicin.

Lider man af kvalme og opkastning, kan det måske hjælpe at ændre lidt på kostvanerne eller at spise eller drikke noget specielt.

Læs mere om kvalmestillende medicin samt om mad og drikke, der er godt mod kvalme:

Kvalme

Åndenød

Det er almindeligt, at patienter med fremskreden sygdom oplever åndenød. Der kan være mange årsager til åndenød. Åndenøden kan bl.a. skyldes lav blodprocent, væskeansamling i lungerne, eller det kan være selve knuden, der trykker.

Hvis det er muligt at gøre noget ved årsagen og behandle åndenøden, bør dette gøres. Åndenød kan gøre en bange for, at man ikke kan få vejret. Denne angst kan gøre åndenøden værre.

Hvis årsagen til åndenøden ikke kan findes eller fjernes, vil der være medicin, der kan afprøves for at hjælpe på både åndenød og angst. Tal gerne med din læge om det.

På trods af åndenøden er det sjældent, at man behøver ilttilførsel. I stedet kan det hjælpe med fysioterapi, f.eks. blid massage, berøring og vejrtrækningsteknik. Det kan også hjælpe at ligge på en anden måde i sengen. Det kan en fysioterapeut eller en sygeplejerske give dig gode råd om.

Kontakt hjemmesygeplejersken og få vejledning til, hvordan man kan økonomisere med kræfterne og andre tiltag for at få det bedre, når åndenøden kommer,

Denne pjece fra Aarhus Universitetshospital har praktiske forslag til åndedrætsøvelser, og til hvordan man f.eks. går på trapper, klæder sig på, løfter tunge ting eller taler i telefon.

Patientinformation 'At leve med åndenød'

Træthed

De fleste mennesker med en fremskreden sygdom oplever træthed og udmattelse. Man får gradvis behov for mere søvn og hvile end tidligere. Det kan være svært at forholde sig til. Også som pårørende kan det være svært at acceptere, at mulighederne for livsudfoldelse bliver mindre. 

Det er desværre sådan, at sygdommen resulterer i mindre energi, og trætheden kan kun i mindre grad hjælpes med medicin, så derfor bliver man nødt til at prøve at indstille sig på begrænsningerne.

I stedet for at fortvivle over, at man ikke orker det, som man tidligere har kunnet, er det bedre at give efter og tillade sig selv at få den hvile, man behøver. Søvn kan være en god lindring i sig selv og kan give mere energi og kræfter.

I takt med at sygdommen udvikler sig, formindskes behovet for at spise og drikke

Den almindelige appetit og lysten til at nyde maden forsvinder gradvis. Det er en naturlig proces. Billedeligt fortalt, er kroppen ligesom en fabrik, der langsomt lukker ned, i takt med at sygdommen udvikler sig, og der er derfor mindre behov for 'brændsel' til maskinerne. 

Mange pårørende ønsker at gøre det bedste for den syge og kræser blandt andet om maden. Det er kendt i vores kultur, at det at nyde et godt måltid mad forbindes med hygge og socialt samvær. Netop derfor kan det være vanskeligt at forstå og acceptere, at den syges krop ikke kan modtage og optage næring som tidligere.

Det er derfor en god idé at spise få, lette livretter, der ikke fylder meget på tallerkenen. Synet af en stor portion mad kan tage den lille smule appetit, der er tilbage.

Det kan blive nødvendigt, at den syge får hjælp til at indtage maden, fordi det kan blive anstrengende at spise og drikke.

Inspiration til retter, der er gode, når appetitten er lille:

Opskrifter ved nedsat appetit

Rolige omgivelser kan hjælpe ved omtågethed og hallucinationer

Man kan blive forvirret, urolig og/eller få hallucinationer i den sidste tid inden døden. Det kan være svært at pege på, hvad uroen kan skyldes.

Omtågetheden kan handle om, at kroppens funktioner er i ubalance i den sidste tid, og det kan gøre, at virkelighedsopfattelsen ændres. Det kan også skyldes behandling med høj dosis af medicin. 

Ubalancen kan f.eks. betyde, at man ser ting, der ikke er der, og at man ikke er til at komme i kontakt med.

Det kan hjælpe med rolige, lyse omgivelser, og at den døende har mennesker omkring sig, han eller hun er tryg ved.

Mad og drikke kan også hjælpe, hvis årsagen til omtågetheden er mangel på det. Det er vigtigt at kontakte lægen, så man kan forsøge at finde årsagen. Nogle gange skal der medicinsk behandling til for at vende situationen.  

Spørg om den døende ønsker ro eller liv omkring sig

Nogle mennesker kan, jo tættere de kommer på døden, ikke magte for mange gæster, så besøgende bliver ofte kun de allernærmeste. Uro i omgivelserne kan også virke forstyrrende. Andre holder af, at der liv omkring dem.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der er det bedste i jeres situation. Spørg den døende, hvad han eller hun ønsker.

Læs mere:

Kroppen de sidste døgn

Læs alt om den sidste tid

Den sidste tid - forside