Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis barnet reagerer med vrede eller trods
Nogle børn reagerer med vrede og trods, når mor eller far har fået kræft. Det kan være, at barnet begynder at slå, bide eller afprøver grænser. Vreden kan f.eks. skyldes, at børnene føler sig utrygge, savner fysisk kontakt eller føler sig oversete.
Alle børn reagerer ind imellem med vrede og trodsighed. Vi bruger barndommen til at øve os i at have følelser og lære at håndtere dem, så der må være plads til forskellige følelsesmæssige reaktioner.
Her på siden kan du læse om, hvordan du kan hjælpe dit barn, hvis vreden har taget over eller bliver uhensigtsmæssig, f.eks. hvis kammeraterne ikke vil lege længere.
Vrede hos børn
Vrede og trods kan komme til udtryk f.eks. ved, at børnene:
- Reagerer voldsomt på mindre konflikter
- Nægter at følge aftaler
- Bliver fysiske og slår
Det kan være, at du oplever, at I har flere skænderier end normalt, eller at børnene har vanskeligere ved at omgås de andre børn i institutionen eller skolen.
Vrede og trods kan skyldes ikke-dækkede behov
Hvis børn reagerer med vrede, aggressioner og trods, kan det være børns måde at vise de voksne, at de ikke har det så godt.
Måske kan barnet mærke et indre pres, som han eller hun ikke kan sætte ord på. Derfor er det en god idé, at barnets nære voksne prøver at forstå, hvad barnet gerne vil vise eller fortælle med sin adfærd.
Når barnet reagerer med vrede, kan barnet have nogle behov, det ikke får dækket, f.eks. behovet for sikkerhed, tryghed eller omsorg.
Det kan være, at børnene føler sig utrygge, fordi sygdommen fører en ændret hverdag med sig. Måske er børnene bange for, at du skal dø fra dem. Det kan også handle om, at børnene føler sig oversete og reagerer med vrede for at få opmærksomhed og omsorg.
Hold fast i aftaler og regler i en ændret hverdag
Hvis børnene reagerer med at prøve grænser af, kan det handle om, at børnene tester, om du stadig er der som forælder og sætter rammer.
Usikkerheden kan komme til udtryk ved at teste, om man stadig skal spise sine grøntsager, lave lektier eller være hjemme på det samme tidspunkt, som før sygdommen kom til.
Børn har brug for, at man så vidt muligt holder fast i aftaler og rutiner, da det kan give en følelse af tryghed i den nye situation.
Børn har brug for en forudsigelig hverdag
Børn har brug for hjælp til at reagere anderledes
Det er vigtigt at hjælpe børnene med at reagere på en anden måde end med vrede, da vrede børn sjældent får den omsorg, de i virkeligheden har brug for. Vrede børn risikerer tværtimod at blive mødt med afvisninger, fordi du og andre kan blive trætte af børnenes adfærd.
Børn har særligt behov for at blive forstået, når de viser omgivelserne, at de ikke har det godt, ved at reagere med vrede.
Spørgemetode: Hvis det er svært at tale med barnet
Det er vigtigt at få snakket med børnene om de tanker og følelser, der kan være, når mor eller far får kræft. Så børnene ikke går alene med bekymringerne.
I nogle familier glider samtalerne nemt, når der stilles åbne spørgsmål til barnet, som f.eks.: - Hvorfor tror du, du bliver så vred? Eller: - Hvad går du og tænker på?
I andre familier har børnene svært ved at sætte ord på de tanker og følelser, de har. Barnet lukker samtalen ved f.eks. at svare: -Det ved jeg ikke, eller - Ikke noget.
Her kan det måske hjælpe at bruge spørgemetoden til at åbne op for samtaler.
Tal med barnet om vreden og find sammen frem til, hvad der kan hjælpe
Det kan være svært for børn at sætte ord på, hvorfor de er vrede eller mere besværlige, end de plejer at være. Hvis vreden betyder, at barnet bliver fysisk og slår eller sparker, kan man hjælpe med at finde bedre måder at komme af med frustrationerne på.
Du kan bruge denne spørgemetode, der består af fem trin, til at åbne op for samtalen:
- Beskriv for barnet, hvad du har bemærket: - Jeg har lagt mærke til...
- Del dine opfattelser af, hvorfor du tror, det sker: - Jeg tror, det handler om...
- Anerkend barnets reaktion: - Jeg kan godt forstå, du har det sådan...
- Spørg om, hvad barnet tænker om det du siger: - Hvad tænker du om de ting, jeg siger?
- Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet: - Hvad tror du kan hjælpe?
I boksen herunder kan du læse konkrete eksempler på sætninger, du kan bruge på hvert trin. Du kan tilpasse sætningerne til jeres situation og måde at tale sammen på.
Eksempler på sætninger til spørgemetoden:
Hvis det giver mening, kan du forberede barnet på samtalen med at sige:
- Hvis vi nu skulle blive lidt klogere på, hvorfor du bliver så vred, så tænker jeg, at vi måske skulle lege detektiver og prøve at finde ud af, om du er mest vred eller ked af det, og hvad du måske er ked af?
1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket
At beskrive hvad du ser, kan give barnet en følelse af at blive set. Du kan eksempelvis begynde med at sige:
- Jeg har lagt mærke til, at du nemt bliver vred på de andre børn og på mig i øjeblikket. Og at du nogle gange kommer til at slå andre.
2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror det sker
Giv derefter dine bud på de forskellige grunde, du tænker, der kan være til barnets ændrede opførsel. På den måde giver du barnet nogle forskellige tolkninger, som det kan afvise eller acceptere. Du kan f.eks. sige:
- Og jeg tænker, at det måske handler om, at det hele er lidt svært for tiden. Og måske bliver du lidt bange over, hvad der skal ske?
- Det kan også være fordi, du er vred over, at der ikke er lige så meget tid til at lege og rigtig være sammen nu?
- Måske du er vred på dig selv over noget, du har sagt eller gjort? Eller noget du ville ønske, du havde gjort anderledes?
3. Anerkend barnets reaktion
For at give barnet en oplevelse af, at der er plads til at reagere på situationen, kan du sige, at det er en almindelig reaktion, og at du godt kan forstå den.
- Jeg ved, at andre børn også synes, det er svært og kan blive vrede, når deres mor eller far bliver syg.
- Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært.
4. Spørg om, hvad barnet tænker
Hold øje med dit barns reaktion på det, du siger. Du kan lade dig guide i samtalen af, hvordan barnet reagerer. Du f.eks. sige:
- Jeg lagde mærke til, at du reagerede, da jeg sagde, at du kan blive lidt bange for, hvad der skal ske. Hvad kom du til at tænke på?
Du kan også spørge helt åbent:
- Hvorfor tænker du, at du bliver så vred?
5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet
Sammen kan I prøve at finde frem til, hvad I kan gøre for at hjælpe barnet til at reagere på en anden måde end ved at blive så vred. Du kan starte med at sige:
- Man må ikke slå, der er ingen mennesker, der bryder sig om at blive slået, så vi må finde ud af, hvad kan du gøre næste gang, du mærker, at du har lyst til at slå. Har du nogle idéer?
Hvis barnet har svært ved at finde idéer, kan du tilbyde din hjælp, ved f.eks. at sige:
- Når du mærker, at du har lyst til at slå, vil det så hjælpe dig, at gå et andet sted hen? Eller kunne det måske hjælpe, at gå ned og spille fodbold, eller at tale med mig om, at du er vred?
Hvis I er kommet frem til, at barnet savner opmærksomhed, kan du f.eks. sige:
- Har du nogle idéer til, hvad vi kan gøre for, at vi kan have lidt mere tid sammen?
- Måske kan vi aftale, at jeg putter dig om aftenen, og så kan vi snakke om, hvad du tænker på?
Skab en rar situation, når I skal snakke om vigtige ting
Du må forberede dig på, at børns måde at forholde sig til ukendte eller svære emner er, at de går ind og ud af svære samtaler. Det betyder, at børn taler lidt om det svære emne, hvorefter de ofte skifter til almindelige emner som f.eks.: - Hvad skal vi have til aftensmad? Hvorefter barnet måske vender tilbage til det svære emne.
Det kan derfor være en god idé at skabe en rar situation, hvor der både er plads til at tale om det svære emne og om alt muligt andet. Det kan f.eks. være at:
- Tage barnet med ud at køre en tur i bilen
- Spille et spil med barnet
- Gå en tur med barnet
I sådanne situationer får barnet tid til at tænke over tingene og sunde sig, samtidig med at I hygger jer.
Aftal et andet tidspunkt, hvis barnet har brug for tid
Hvis barnet i første omgang ikke har lyst til at tale om sine reaktioner, kan du invitere til at snakke sammen senere. Du kan f.eks. sige:
- Jeg tror det her er noget, du har brug for at gå og tænke lidt over. Skulle vi ikke lave en aftale om, at vi taler om det igen. F.eks. på lørdag? Fordi det er vigtigt for mig, at du har det godt. Det skal vi to prøve at gøre noget ved, så du får det godt.
Andre voksne kan tale med dit barn
Nogle gange kan det være nemmere for barnet at snakke med en voksen, der ikke selv er berørt af situationen - det kan være en klasselærer, en pædagog, en af kammeraternes forældre eller en rådgiver.
