Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Inddrag børnenes netværk
Fortæl de vigtigste voksne i børnenes hverdag, at du har fået kræft, så de kan hjælpe og støtte børnene under sygdommen.
Børn til en syg forælder kan reagere forskelligt på situationen, når de er hjemme, og når de er ude.
Selvom barnet ikke viser de helt store reaktioner derhjemme, så kan deres utryghed komme til udtryk andre steder. Det kan f.eks. være ved, at de bliver mere stille, besværlige eller nærtagende og lettere kommer i konflikt med de andre børn.
Voksne i dit barns hverdag kan hjælpe
Det er en god idé, at de vigtigste voksne i dine børns hverdag ved, at du er syg. På den måde kan de have større forståelse for, hvorfor børnene måske reagerer anderledes, end de plejer at gøre.
De voksne omkring barnet kan hjælpe ham eller hende til at reagere på måder, der f.eks. ikke skaber konflikter med de andre børn.
Fortæl det til børnene først
Det er vigtigt, at børnene ved, at du er syg, før I begynder at fortælle det til deres omgivelser. Så er du sikker på, at de hører det fra dig og ikke fra andre.
Der er flere grunde til, at det er vigtigt, at børn bliver informeret om en forælders sygdom af forældrene selv:
- Børnene føler sig som betydningsfulde familiemedlemmer, der inddrages i vigtige ting i familien. Det styrker tilliden til forældrene
- Så ved du præcis, hvad børnene har fået at vide
- Børnene har haft mulighed for at stille spørgsmål, få svar og få rettet eventuelle forkerte forestillinger om sygdommen osv.
- Børnene ved, at der er åbenhed om sygdommen, og at de altid er velkomne til at stille spørgsmål, få svar og omsorg
Læs mere om, hvordan du kan tale med børnene om sygdom og behandling:
Hvem i børnenes netværk skal vide, du er syg?
Du kan begynde med at overveje, hvem og hvad de skal vide, og hvordan de kan støtte dine børn bedst muligt.
Du kan tage udgangspunkt i, hvad der er til gavn for børnene. Tænk f.eks. over:
- Hvem kan være opmærksomme på børnenes trivsel?
- Hvor bruger børnene mest tid?
- Er der nogen, børnene kommer særligt godt ud af det med?
- Og omvendt: Er der nogle voksne i børnenes hverdag, der har en tone, som du tænker, at børnene bør skånes for?
Du kan evt. tegne et kort over de vigtigste mennesker i dine børns hverdag:
Eksempel på et kort over menneskerne i et barns hverdag. Start med at skrive barnets navn i midten og lav derefter cirkler med de forskellige aktiviteter barnet har i løbet af ugen. Det kan give et overblik over de vigtigste personer i barnets hverdag.
Fortæl det til pædagog eller klasselærer
Daginstitution og skole er betydningsfulde for børnene, fordi de bruger meget tid og har deres daglige kontakt med vennerne her.
Læreren og pædagogen er vigtige for den omsorg og tryghed i hverdagen, der er afgørende for barnets trivsel. Derfor er det en rigtig god idé, at klasselæreren eller pædagogen på stuen ved, at du er blevet syg.
Kræftens Bekæmpelse har lavet en bog til lærere og pædagoger om, hvordan de støtter børn i kræftramte familier. Få bogen i vores webshop:
Andre vigtige voksne i barnets hverdag?
Men det kan også være, at dine børn har et særligt godt forhold til håndboldtræneren, en pædagog i klubben eller legekammeratens forældre, selvom de ikke bruger meget tid med vedkommende.
Dine børn kan også have brug for, at klassekammerater eller vennerne på vejen ved, at du har fået kræft.
Få talt med de vigtigste først
De personer, du mener, kan hjælpe til med at støtte dine børn under din sygdom, er de vigtigste at informere først.
Hvis du laver et kort over børnenes hverdag, kan du sætte en ekstra ring, om de vigtigste mennesker i dine børns hverdag. Det giver et overblik over, hvem du skal informere først.
Fortæl mindre børn om, hvem du informerer og hvorfor
Hvis du har mindre børn, bestemmer du, hvem der skal vide hvad. Men det er en god idé at fortælle børnene om, hvem du fortæller det til, og hvorfor det er godt, at andre voksne ved det. På den måde kan du undgå, at børnene føler, at du går bag om ryggen på dem. Du kan eksempelvis sige:
- Jeg har tænkt mig at fortælle din klasselærer om min sygdom, fordi det kan være, at du ind i mellem bliver sur eller af ked det. Så vil det være nemmere for ham at trøste dig, når han ved, hvad der sker herhjemme lige nu.
Du kan foreslå dit barn, at hans eller hendes lærer fortæller klassen om din sygdom.
Aftal med større børn, hvem I skal fortælle det til og hvordan
Større børn, fra omkring 3.-4. klasse, har brug for at blive inddraget i beslutningen om, hvem der skal vide hvad. I kan sammen snakke jer frem til, hvem der skal vide, du er blevet syg, og hvordan det skal blive fortalt.
Måske vil dit barn helst have, at hele klassen får det at vide samtidigt af klasselæreren. Det kan også være, at dit barn selv vil sige noget, og læreren kan supplere. Det er en god idé at aftale på forhånd, hvem der siger hvad.
Hvis dit barn ønsker det, og du har energi til det, kan du evt. selv fortælle det til klassen eller være der, når læreren fortæller om din sygdom.
God idé at hele klassen får lidt information
Det kan være, at dit barn foretrækker, at det kun er de tre bedste venner, der får at vide, at du er syg. Men hvis enkelte børn ved det, er der ofte stor sandsynlighed for, at det alligevel spredes.
Du kan tale med dit barn om, at det måske er en god idé, at hele klassen bare får lidt information, så I kan undgå rygter og forkerte informationer om jeres situation.
God idé hvis dit barn er til stede, når læreren fortæller det
Nogle børn vil gerne have, at de andre i klassen får at vide, at du har kræft. Men måske foretrækker dit barn, at det sker, når han eller hun ikke er der.
Her kan det være en god idé at forsøge at motivere dit barn til at deltage, så han eller hun ved, hvad klassekammeraterne ved om jeres situation, og hvordan de har reageret på det. Du kan f.eks. sige:
- Jeg kan høre, du er lidt utryg ved det, der skal ske. Skal vi aftale med læreren, at du bare vil sidde stille på din plads, mens læreren fortæller det? Hvis du alligevel får lyst til at sige noget, kan du bare gøre det.
Andres reaktioner
Du kan forberede dit barn på, at der kan komme forskellige reaktioner på, at du er syg - både fra børn og voksne. Læs her, hvordan du hjælper barnet med at svare:
Aftal med læreren, at der skal være plads til pauser
Børn vil gerne være omsorgsfulde, så det kan også være vigtigt, at klasselæreren f.eks. får fortalt, at børnene ikke hele tiden skal spørge til, hvordan barnets syge forældre har det.
Læreren kan også tale med klassen om, at barnet har lov til at sige 'pas', når det ikke orker at tale om det.
Hvem skal støtte dit barn og hvordan?
Når du skal fortælle om sygdommen til andre voksne i dit barns hverdag, kan du prøve først at overveje, hvordan du helst vil have, de gør eller ikke gør i forhold til dit barn.
De vigtigste voksne i dit barns hverdag kan du opfordre til at støtte dit barn med tilbud om snak eller ekstra opmærksomhed på, at barnet trives. Du kan overveje om der er nære voksne, som også har tid og overskud til at inddrage dit barn i aktiviteter og ture ud af hjemmet.
Andre voksne skal måske blot orienteres og ikke opfordres til at gøre noget aktivt i forhold til dit barn. Det kan give dit barn mulighed for at holde pause fra sygdommen, f.eks. til når barnet er til sport eller andre fritidsaktiviteter.
Eksempler på hvordan andre voksne kan støtte dit barn:
- Ekstra opmærksomhed på dit barns trivsel
- Invitere til samtaler med dit barn
- Give barnet en pause fra sygdommen, hvor der laves hyggelige ting, så barnet kan samle ny energi til at håndtere de udfordringer, der kan være i forbindelse med din sygdom
Vigtige voksne for barnet, f.eks. bedsteforældre, kan være en stor støtte og hjælp i hverdagen for både barnet og den kræftramte forælder.
Ikke alle behøver vide, at du er syg
Det er helt i orden, hvis dine børn ikke har lyst til, at alle ved det. Det kan give plads til nødvendige pauser for børnene, hvis f.eks. musiklæreren ikke ved, at du er syg.
Så handler det ikke om sygdom, når han eller hun er til guitar. Men det er en god idé, at de vigtigste børn og voksne i børnenes hverdag er informerede. Det giver barnet mulighed for at tale om jeres situation, når barnet har behov for det og lyst til det.
Fokus på det du ved om sygdommen
Når du skal fortælle om sygdommen til voksne omkring dit barn, er det en god idé at holde fokus på det, du ved nu. Måske du lige har fået diagnosen, og så kan det f.eks. være svært at sige noget om, hvilken behandling du skal have. Du kan f.eks. sige:
- Jeg har lige fået konstateret kræft. Lægerne skal nu lave nogle flere undersøgelser, så de kan lægge en plan for min behandling.
Eksempler på hvordan du kan bede om støtte til dit barn:
Til dit barns favoritpædagog kan du f.eks. sige:
- Jeg fortæller dig det, så du kan være ekstra opmærksom på, om Mikkel trives. Du må meget gerne tilbyde ham at tale om, hvordan det går derhjemme, så han kan få luft for nogle af de ting, han måske nemmere kan snakke med andre end mig om.
Til musiklæreren eller håndboldtræneren kan du f.eks. sige:
- Jeg fortæller dig det, så du ved, hvorfor mit barn måske har en kortere lunte for tiden eller lettere bliver ked af det. Du behøver ikke at tale med ham om det, med mindre han selv kommer til dig. Så kan Mikkel holde lidt pause fra sygdommen, når han er til klaver/håndbold.
Hvordan og hvornår får jeg det sagt?
Det er en god idé at få det fortalt så hurtigt som muligt for at undgå rygter og misforståelser blandt børnene.
For nogle falder det naturligt lige at trække lærer, pædagog eller fodboldtræner til side, når barnet skal hentes, og orientere om sygdommen.
Andre kan ikke overskue det i den krævende tid og vil hellere skrive en mail eller ringe, når børnene er lagt i seng. Du kan også skrive en besked på skolens forældre-intra eller AULA.
Måske kan du også bede læreren eller pædagogen om at hjælpe dig med at få formuleret et brev til de andre forældre eller tage udgangspunkt i dette eksempel:
Vi har fået så meget tilbage, også fra forældre vi ikke har haft talt med. Rigtig mange forældre har svaret, at de vil bakke os op med alt det, de overhovedet kan hjælpe med, og at de rigtig gerne vil lave legeaftaler hos dem i en periode, og at de gerne vil lave aftensmad og køre til fritidsaktiviteter.
Kræftsyg mor
Pædagogen kan fortælle det til børnene i institutionen
Hvis I beslutter jer for, at børnene i institutionen skal vide det, kan I få en pædagog til at fortælle om din sygdom. Pædagogen kan evt. læse børnebøger om kræft.
Klassekammerater og forældre
I skolen kan klasselæreren tage det op i klassens time. Du kan også skrive på forældre-intra til alle forældrene i klassen om, at de gerne må fortælle deres børn om jeres families situation.
Fortæl gerne, hvordan I vil mødes
Det er meget forskelligt, hvordan omgivelserne reagerer, når man får kræft. Nogle lader som om, at ingenting er sket, mens andre spørger meget til kræftsygdommen.
Du kan fortælle til klasselæreren eller pædagogen, hvordan du og dit barn gerne vil mødes. Så kan han eller hun fortælle de andre forældre, hvad I foretrækker.
Her er eksempler på, hvad du kunne sige:
- Vi vil foretrække at blive mødt, som vi plejer. Vi vil gerne tale om, at jeg er syg, og hvordan det går, med dem vi plejer at snakke med.
- Man er altid velkommen til at spørge til min sygdom. Men nogle dage har vi nok brug for en pause, så skal jeg nok sige til.
- Det er vigtigt for os, at man ikke lader som om ingenting er sket, og samtidig har vi ikke brug for at tale om det hele tiden.
Løbende opdatering
For at voksne i dine børns hverdag kan være opmærksomme på børnene, kan du løbende opdatere dem på, hvordan det går.
Du kan eventuelt lave en mailliste med personer, der kan have nytte af at følge udviklingen af din sygdom for at kunne tage sig af dine børn.
Når der er brug for det, kan du sende en kort mail eller en besked på forældre-intra. Emnefeltet kan f.eks. være: "Status på Karlas fars kræftsygdom".
Læs mere om samarbejdet med lærere og pædagoger
OmSorg er et projekt hos Kræftens Bekæmpelse, der arbejder for, at pædagoger og lærere har den viden, der er nødvendig for at kunne hjælpe og støtte børn, der oplever sygdom og død i familien:
Jeg er venner med både lederen af børnehaven og en af pædagogerne på Facebook. Og så har de så kunne læse mine glædesudbrud engang imellem, når der var et eller andet, jeg var færdig med. Når man så mødtes i børnehaven, så behøvede jeg ikke at starte ved Adam og Eva hver gang.
Far 36 år, lymfeknudekræft
