Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Hvis din forælder har kræft

Det er forskelligt, hvordan man reagerer, når éns forælder eller anden betydningsfulde voksen får kræft. Uanset hvordan du reagerer, skal du vide, at du ikke behøver at stå alene med dine tanker og følelser.

Når én, man er tæt knyttet til, bliver syg, vil man ofte opleve, at der melder sig en masse forskellige følelser og spørgsmål.

Man kan føle sig utryg og blive bange og ked af det. Og man kan begynde at bekymre sig om fremtiden. Bekymringerne kan kredse om, hvordan kræftsygdommen vil påvirke familien, om man skal flytte, eller at man selv eller andre i familien kan blive syge.

Tankerne kan fylde så meget, at det kan gøre det svært at koncentrere sig i skolen og samle sig om lektierne. Det er helt normalt - for en periode. Hvis det bliver ved, og du får sværere ved at passe dit hverdagsliv, kan det være en idé at bede om hjælp til at håndtere tanker og følelser.

Hjælp til unge pårørende

Er du 13-19 år, og har du en alvorligt syg forælder - eller kender du én, der har?

Så kan du få hjælp og gode råd på hjemmesiden erduokay.dk. Du kan også høre om, hvordan andre teenagere oplever at have en forælder, der er alvorligt syg:

www.erduokay.dk

Samtale mellem kræftsyg mor og ung søn i sofa

Ofte kan sygdommen komme til at fylde meget i hverdagen, og der kan være brug for din hjælp. Men husk, at der også skal være plads til, at du kan holde fast i de ting, der er vigtige for dig.

Husk at tage pauser fra sygdommen

Alle de praktiske og følelsesmæssige konsekvenser af en kræftsygdom påvirker ofte hele familien og kan komme til at fylde meget derhjemme. Ens forælder kan være sygemeldt og være hjemme i hverdagene, og behandlingen kan i perioder give ubehagelige bivirkninger som træthed, kvalme og opkast.

Nogle unge oplever at få - eller påtage sig - flere opgaver i hjemmet, fordi den syge forælder ikke magter lige så meget som tidligere. Måske synes du, det er rart at kunne hjælpe til med f.eks. indkøb, madlavning eller tøjvask. Samtidig skal du også have tid til at passe din skole og interesser.

Tal med dine forældre om, hvordan du kan finde en passende balance mellem både at hjælpe til, men også at have tid og energi til at lave nogle af de ting, der er vigtige for dig. Alle har behov for pauser, også dig.

Det er i orden at sige fra

For mange forældre kan det være svært at finde en balance i, hvor meget de skal fortælle om situationen, og om egne tanker og følelser. Nogle kan komme til at fortælle for meget, og andre siger måske for lidt. Begge dele kan være utrygt og skræmmende. Det er i orden at sige fra, hvis du har brug for det.

Det kan også være, din forælder gerne vil have dig med til alle aftaler på sygehuset eller skal have hjælp derhjemme. Det er svært at sige nej til en syg mor eller far, der beder om hjælp. Det gælder ikke mindst, hvis din forælder er alene. Men det er altså helt i orden at sige det, hvis du bliver bedt om noget, du ikke har lyst til eller synes, at du kan klare.

Hvis det er svært at få talt om, og du og din familie har brug for hjælp og støtte, så kan I tage kontakt til en rådgiver i Kræftens Bekæmpelse:

Rådgivning

Hvis du bor hos en enlig kræftramt forælder

Vær opmærksom på, at de fleste kommuner forventer, at børn og unge, der bor hos en enlig kræftramt forælder, påtager sig nogle af de huslige pligter som indkøb, tøjvask og rengøring. Det er muligt at søge kommunen om hjælp til de praktiske opgaver, som I ikke selv kan nå eller klare. Hvis I skulle få afslag på hjælpen, er der mulighed for at anke afslaget. Søg eventuelt hjælp i din lokale kræftrådgivning eller på Kræftlinjen på telefon: 80 30 10 30.

Børn og unge, der bor hos en enlig, kræftramt forælder, har ikke ret til at modtage orlovsydelser.

Som ung kan det være svært at stå alene med pligter og ansvar derhjemme. Selvom din syge forælder måske ikke har så meget lyst til det, er det en god idé, at I får talt om der er andre voksne i omgangskredsen, der kan hjælpe til med praktiske gøremål, omsorg og støtte.

Tal med dine forældre om dine bekymringer

Det er vigtigt, at du taler med dine forældre, hvis du er bekymret eller trist – også hvis dine bekymringer handler om alt muligt andet end sygdommen. For nogle er det rart at tale sammen, når man kører i bil sammen, laver mad sammen eller går tur med hunden - så er der også mulighed for at fokusere på noget andet undervejs. Husk, at det både er i orden og helt naturligt, at du bliver ked af det og bekymret ind imellem, og at det er helt rimeligt, at der også er plads til dine følelser og tanker.

Du kan også tale med andre voksne i dit liv

Nogle unge har det bedst med at være meget hjemme under sygdommen. Så er det nemmere at følge med i, hvordan det står til, og for nogle giver det mere ro. Andre trives bedre med at være mest muligt væk fra hjemmet for ikke at blive mindet for meget om de konsekvenser, kræftsygdommen indebærer i familien.

For nogle kan det være svært at sætte ord på følelserne og at tale med andre om, hvordan man har det. Måske er man flov over de tanker og følelser, man har. Hvis du har svært ved at tale med dine forældre, så tal med dine venner, eller tænk over, om der er andre voksne i dit liv, du ville kunne tale med. Det kan f.eks. være en lærer eller en studievejleder. Du kan også tage kontakt til den nærmeste Kræftrådgivning eller skrive eller ringe til Kræftlinjen.

Kræftrådgivninger

Kræftlinjen