Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Børn har brug for en genkendelig og forudsigelig hverdag
Børn trives bedst med aftaler og rutiner. Det kan skabe tryghed for barnet under mors eller fars kræftsygdom, hvis hverdagen ligner sig selv mest muligt.
Rutiner som f.eks. at lave lektier sammen kan give børnene en følelse af tryghed.
Det skaber tryghed for børn at have en hverdag med genkendelige rammer og rutiner. De fleste børn trives bedst, når de ved, hvad de kan forvente af hverdagen.
Det kan virke forvirrende og utrygt for børnene, hvis der bliver slækket for meget på de aftaler, I normalt har i hverdagen.
Rutiner er vigtige for mindre børn
Især for mindre børn er det en god idé at holde fast i jeres dagligdagsrutiner. De større børn kan bedre håndtere, at rutinerne ændrer sig, og at I f.eks. spiser aftensmad på et andet tidspunkt.
Hold fast i aftaler med større børn
Hvis I har større børn, er det en god idé, at jeres aftaler og regler ikke ændrer sig pga. sygdommen. Det kan f.eks. være at holde fast i tidspunktet for, hvornår børnene skal være hjemme om aftenen.
Nogle børn, især i skolealderen, prøver at udfordre de gældende aftaler og prøve grænser af, for at se, om de kan få lov til mere, nu hvor du eller din partner måske har mindre overskud pga. af sygdommen.
At prøve grænser af er en del af børns almindelige udvikling. Men det kan også være en måde for børnene at forsøge at skabe kontakt på, selvom det sjældent fører til en god relation. Læs mere om, hvordan barnet kan reagere med vrede og modstand:
Hvis jeg alligevel dør om 14 dage, så gider jeg ikke være sur de sidste 14 dage. Det var sådan jeg gik og havde det. Så gider jeg ikke tage kampen med ham om, hvorvidt han skal spise sin grød eller ej. Men sundhedsplejersken gav os det råd, at vi skulle handle, som vi hele tiden havde gjort. Og det var faktisk godt.
Mor 28 år, modermærkekræft
Styr på det praktiske
Det er vigtigt for især mindre skolebørns trivsel, at der er styr på hverdagsting, som at have madpakke med (eller penge til at købe for), at idrætstøjet bliver husket, at man får afleveret sedler til skolen osv.
I en periode kan du måske ikke stå for de opgaver, du plejer at tage dig af hjemme hos jer. Der kan være brug for, at din partner eller en anden tæt på overtager dine praktiske gøremål, så børnenes hverdag så vidt muligt fungerer, som den plejer.
I kan f.eks. holde et familiemøde, hvor I får overblik over de daglige opgaver og laver en plan for, hvordan de bliver løst.
Lav en fælles kalender
I familier med større børn kan det måske være en idé at lave en fælles kalender. Her kan I skrive ind, hvornår den næste undersøgelse, samtale eller behandling er, så børnene altid kan kigge der.
På den måde kan de få et overblik over hverdagen og vide, hvornår de kan stille spørgsmål til, hvordan samtalen eller behandlingen gik i dag.
Få andre til at hjælpe med det praktiske
Nogle forældre oplever, at det er svært, når man pludselig ikke kan ordne de ting derhjemme, som man plejer at kunne. Men det kan være nødvendigt at lade din partner eller evt. andre stå for nogle af dine opgaver, så du kan bruge de kræfter, du har, på at være sammen med børnene.
Det kan også være hårdt for den raske forælder at skulle 'arbejde dobbelt' og samtidig skal være en støtte for dig og jeres børn.
For nogle forældrepar kan det hjælpe at få snakket om, hvor mange kræfter I har, og hvordan I bedst prioriterer dem, så de vigtigste opgaver bliver løst først.
Måske kan venner eller familie hjælpe jer med praktiske eller følelsesmæssige behov. Mange i netværket vil ofte gerne hjælpe. De fortæller, at I bare skal sige til. Men de har ofte brug for, at I fortæller dem, hvad I konkret har brug for hjælp til.
Det kan derfor være en hjælp at lave en fælles huskeliste, så de praktiske ting, du normalt tager dig af i forhold til børnene, ikke bliver glemt under sygdomsforløbet. Læs mere:
Idéer til at lette hverdagen
For at skabe mere tid til børnene, kan I f.eks.:
- Købe færdigmad eller take away
- Få hjælp til f.eks. tøjvask, rengøring, indkøb og madlavning
- Tilmelde børnene skolemad, hvis jeres kommune har den ordning
Børn kan reagere på ændrede voksenroller
Når den ene forælder får kræft, sker der ofte det, at opgavefordelingen mellem forældrene bliver ændret.
Nogle af de ting, den syge forælder før tog sig af, f.eks. putning, tandbørstning, madlavning, at køre børnene til og fra fodbold, overtages måske i højere eller mindre grad af den anden forælder.
For børn giver rutiner og forudsigelighed i hverdagen tryghed. Derfor kan især mindre børn reagere med modstand og måske vrede på de ændrede voksenroller. Barnet ønsker måske, at 'alt skal være ved det gamle'. Hvis dit barn reagerer sådan, kan du forklare, hvorfor det for en periode er nødvendigt med forandringerne.
Ændringerne kan også give anledning til, at børnene får gode oplevelser og samvær med den forælder, der ikke er syg.
Alene med det praktiske?
Hvis du er alene med børnene, kan du måske have brug for at få hjælp til de praktiske opgaver. Måske er der én i dit netværk, der f.eks. kan hente børnene fra institution og lave mad til dem, når du skal til undersøgelse.
Eller måske kan du aftale med en anden forælder fra dit barns klasse, at han eller hun holder dig opdateret i forhold til tilmeldinger, afleveringer og lignende i skolen. Læs mere om praktisk hjælp i hverdagen:
