Opfølgning efter akut leukæmi

Den intensive del af behandlingen for både AML og ALL varer cirka 4-6 måneder. Hvis behandlingen ikke afsluttes med allogen stamcelletransplantation, vil du starte i et opfølgningsforløb, hvor du møder i hæmatologisk ambulatorium cirka en gang om måneden i det første halve år efter afslutningen af den intensive kemobehandling.

Hvor tit skal man til opfølgningsbesøg?

Efter 6 måneder vil man typisk overgå til at blive set en gang hver 1.–3. måned i de næste 2 år. Efter 2 år cirka hver 3. måned.

Risikoen for tilbagefald er størst inden for det første år og falder derefter gradvist. Tilbagefald er sjældent efter 4-5 år. Hvis du er uden tegn til tilbagefald, vil dit kontrolforløb blive afsluttet efter 3 år.

Hvis du er blevet allogen stamcelletransplanteret, afhænger opfølgningsforløbet helt af, hvordan transplantationen er forløbet, og om du udvikler senfølger/komplikationer. Hvis der ikke er opstået problemer efter 5 år, og du er ude af den immundæmpende behandling, kan dit opfølgningsforløb afsluttes.

Hvor foregår opfølgningen?

Opfølgningen foregår på hæmatologisk afdeling på hospitalet. Hvis din behandling på hospitalet er afsluttet, kan det aftales med din praktiserende læge, hvilke blodprøver og symptomer han/hun skal holde øje med.

Hvad sker der ved opfølgningsbesøgene?

Ved besøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for komplikationer, herunder også for senfølger af kemoterapibehandlingen eller stamcelletransplantationen.

Du får taget blodprøver og i nogle tilfælde også knoglemarvsprøver.

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer, gener eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener, der er opstået efter behandlingen.

Spørgsmål til lægen 
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det kan f.eks. være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen, som lægen kan søge at behandle og lindre.    
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud. Tal evt. med din læge på afdelingen, hvis du er i tvivl om et symptom kan være tegn på tilbagefald. 

Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler 
Ved besøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det. Der kan evt. være behov for henvisning til specialiseret genoptræning eller videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling.  

Vurdering af behandling 
Ved opfølgningsbesøgene har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis du har fået en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det ligeledes vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer. 

Læs også:

Læs mere om hverdagsliv og få gode råd til at håndtere eventuelle senfølger efter behandlingen for akut leukæmi:

At leve med akut leukæmi

Læs mere om bivirkninger og senfølger og hvad der kan gøres ved dem:  

Bivirkninger og senfølger

Kan jeg selv gøre noget?  
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet:  

Hvad kan du selv gøre

Bekymring for tilbagefald   
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.    
  
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.    
  
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen.  

Ved tilbagefald af akut leukæmi

Akut leukæmi kan som andre kræftsygdomme komme igen. Hvis der kommer tilbagefald, vil hverdagen være påvirket af nye behandlinger og eventuelle blodtransfusioner. Behandlingen ved tilbagefald bliver tilrettelagt ud fra en individuel vurdering, hvor det er afgørende, om der er specielle forhold, der gør sig gældende for din sygdom.  
 
Hvor stor er risikoen for tilbagefald? 

• Risikoen for tilbagefald er størst til at begynde med, men aftager for hvert år, der går efter afsluttet behandling 
• Risikoen for tilbagefald er størst hos ældre mennesker 
• Det er ikke muligt med sikkerhed at forudsige, hvem der eventuelt får et tilbagefald af sygdommen 

Hvis du får tilbagefald af akut leukæmi, er der fortsat muligheder for behandling. 

Behandling af tilbagefald 
Hvis du får tilbagefald af akut leukæmi, vil du ofte kunne få behandling med kemoterapi igen. 

I nogle tilfælde er allogen stamcelletransplantation også en mulighed, hvis du ikke har fået det tidligere i forløbet. Men en allogen stamcelletransplantation kræver, at der er opnået remission af ens sygdom, dvs. at leukæmien er under kontrol. 

Mulighederne for blive helt rask er noget mindre efter et tilbagefald – men muligheden findes stadig. 

Selv hvis lægerne ikke kan fjerne sygdommen helt, er der alligevel gode muligheder for, at sygdommen igen kan bringes under kontrol. Målet med behandlingen vil så oftest være at kontrollere sygdommen til et omfang, der gør, at du kan klare dig med få indlæggelser og ambulante kontrolbesøg. 

Læs om de forskellige behandlingsmuligheder af akut leukæmi:

Behandling af AML

Behandling af ALL

Hvad er tilbagefald af kræft? 
Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning. 

Lokalt tilbagefald 
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod. 
 
Tilbagefald med spredning 
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen. 
 
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen. 
 
En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller. 

Hvis kræften ikke forsvinder
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. 

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente. 

Læs mere:

Hvis kræften er kommet igen

At leve med uhelbredelig kræft

Læs alt om akut leukæmi

Akut leukæmi – forsiden