Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Undersøgelse og diagnose af urinrørskræft

Lægen vil som regel lave forskellige urinmålinger og tage en vævsprøve, hvis der er mistanke om kræft i urinrøret. Man kan også få foretaget en MR-scanning og en kikkertundersøgelse af urinrøret og blæren.

Sygdommen opdages som regel sent på grund af de ukarakteristiske symptomer.

En sjælden kræftsygdom

Kræft i urinrøret udgør mindre en 1 pct. af al kræft i urinvejene. Der er ca. 10-20 nye tilfælde årligt i Danmark.

Undersøgelser hos urolog

Ved mistanke om en kræftknude i urinrøret, bliver du henvist til nærmere undersøgelse hos en urinvejskirurg (urolog).

Mænd får undersøgt prostata med en finger i endetarmen, mens kvinder får en gynækologisk undersøgelse. Du får også taget urin- og blodprøver, som bliver undersøgt på et laboratorium.

Du kan også få foretaget forskellige urinmålinger (flow- og resturinmåling), som evt. kan vise en kurve, der giver mistanke om en forsnævring (striktur) i urinrøret.

Kikkertundersøgelse (cystoskop) af urinrøret og blæren

Lægen undersøger også urinrøret og blæren med en fleksibel kikkert (cystoskop).

Kikkerten er en tynd og bøjelig slange med lys, som lægen fører gennem urinrøret til blæren.

Inden kikkertundersøgelsen bliver du lokalbedøvet i urinrøret. Selve undersøgelsen varer 3-5 minutter og kan være let ubehagelig, men giver normalt ikke smerter.

Gennem kikkerten kan lægen se det indre af urinrøret og blæren. Hvis lægen opdager knuder, tager han vævsprøver (biopsi) af dem. Læs mere:

Generelt om kikkertundersøgelser

Læge holder kikkert (cystoskop) i hænderne

Fleksibel kikkert (cystoskop), der bruges til at undersøge blæren.

Vævsprøve kan vise, om der er til kræft

Hvis der er et mistænkeligt område i urinrøret, vil lægen ofte taget en vævsprøve (biopsi) for at afgøre, om der er tale om et forstadie til kræft, eller om det er kræft.

Det fjernede væv bliver sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller tilstede, og hvilken type kræft, det drejer sig om. Det tager nogle dage, før man kan få svar på undersøgelsen.

Det kan være vanskeligt at stille diagnosen kræft i urinrøret, da vævsforandringerne kan være svære at se. Det tager nogle dage, før man får svar på prøven. Læs mere:

Vævsprøve

Du får en MR-scanning, hvis en vævsprøve viser, at der er kræftceller til stede, eller hvis der stadig er mistanke om kræft i urinrøret. Scanningen kan vise, hvor omfattende sygdommen er i området omkring urinrøret. Læs mere:

MR-scanning

Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient

Typer af kræft i urinrøret

Der findes flere forskellige typer af kræft i urinrøret. De tre hyppigste typer hos begge køn er:

urotelialt karcinom (55%)
planocellulært karcinom (22%) og
adenokarcinom (16%)
resten er sjældne tumorer, f.eks. modermærkekræft

Undersøgelser for spredning

Hvis der er fundet kræft i urinrøret, får man en PET/CT-scanning, der kan be- eller afkræfte, om det er sandsynligt, at sygdommen har spredt sig. Kræften kan være vokset ind i vævet omkring kræftknuden, have sat sig i lymfeknuder i nærheden af blæren eller have spredt sig til andre organer. Læs mere:

PET/CT-scanning

Man inddeler kræften i stadier

Lægerne inddeler urinrørskræft i forskellige stadier alt efter, hvor meget sygdommen er vokset og efter, om den eventuelt har spredt sig.

Læger bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling, der vil have den bedste effekt. Din læge finder derfor først ud af, hvilket stadie din sygdom er i, inden han planlægger din behandling. Så ved han, hvilken behandling der passer til dig. Læs mere om stadier:

Stadieinddeling af kræftsygdomme

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Læs mere:

Hvis du lige har fået kræft

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning