Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Generelt om kikkertundersøgelser (endoskopi)

Et endoskop er en tynd, oftest bøjelig kikkertslange, der bruges til indvendige undersøgelser af kroppen. Endoskopet kan føres ind gennem kroppens naturlige åbninger. Her kan du læse mere om kikkertundersøgelser generelt.

I endoskopet er der indbygget kanaler til lys, kikkert, sug og en stålwire med en lille tang i enden til at tage vævsprøver samt fjerne små knuder.

Det, lægen ser i kikkerten, kan som regel vises på en tv-skærm, og lægen er også i stand til at tage fotografier ved hjælp af et endoskop.

Billedet viser et fleksibelt sigmoideoskop, som man kan se 60 centimeter op i tarmen med. Kikkertslangen er fleksibelt og bøjer sig efter tarmen.

Kikkertundersøgelser bruges til at opdage kræftknuder

Ved kikkertundersøgelser kan lægen opdage kræftknuder i mange organer, f.eks. mavesæk, spiserør, tarme, blære, lunger og luftveje.

Gennem et endoskop kan lægen:

Tage vævsprøver af synlige forandringer
Fjerne små svulster helt ved at brænde eller laserbehandle området
Standse mindre blødninger
Fjerne fremmedlegemer, f.eks. galdesten
Placere dræn eller stent (et lille rør, der kan skabe passage, hvis kræften blokerer) i en galdegang

Her ses et gastroskop ført ned i mavesækken.

Før undersøgelse med endoskop

Før kikkertundersøgelse af maven skal maven skal være helt tømt, så det er nødvendigt at have fastet i en dag før undersøgelsen
Før undersøgelse af tarmen skal man være fastende, og man skal desuden have udrenset tarmen over nogle dage ved hjælp af afføringsmiddel

Ved øvrige kikkertundersøgelser er der ingen særlige forberedelser.

For bedre at kunne slappe af får man normalt beroligende medicin før undersøgelsen.

Undersøgelse med endoskop

En kikkertundersøgelse kan tage fra få minutter til en times tid, alt efter hvilken type kikkertundersøgelse man skal have foretaget.

Kikkerten er ikke tykkere end en finger. Nogle meget tynde kikkerter er kun omkring en halv cm tykke og kan derfor føres ind gennem næsen.

Det kan være let ubehageligt at få ført kikkerten ind, men normalt giver det ikke smerter. For at lette indføringen får man ofte sprayet slimhinden med lokalbedøvelse, eller spidsen af kikkerten bliver smurt med lokalbedøvelse.

Kikkertundersøgelser foregår normalt ambulant, og det er derfor ikke nødvendigt at være indlagt.

Hvis man har fået beroligende medicin, bør man efter undersøgelsen ikke køre bil eller arbejde ved maskiner.

Der findes forskellige typer kikkertundersøgelser:

Kikkerttype	Føres ind gennem	Undersøgelse af
Bronkoskopi	Næse eller mund via luftrøret ned i bronkierne	Bronkier og lunger
Cystoskopi	Urinrøret	Det indre af urinrøret og blæren
ERCP (endoskopisk retrograd cholangio pancreatiografi)	Munden via spiserøret til mavesækken og tolvfingertarmen	Galdegange og udførselsgange fra bugspytkirtlen – denne undersøgelse er en røntgenundersøgelse med indsprøjtning af kontraststof
Gastroskopi	Munden eller næsen via spiserøret til tolvfingertarmen	Kræft i spiserør, mavesæk og tolvfingertarm – det er den mest anvendte undersøgelsesmetode til disse kræftformer
Koloskopi	Endetarmsåbning, ind i endetarmen og videre ind i tyktarmen	Endetarmen, tyktarmen og det sidste stykke af tyndtarmen
Laryngoskopi (direkte laryngoskopi)	Det ene næsebor	Struben
Rektoskopi endetarmen	Endetarmsåbning og ind i endetarmen	Denne undersøgelse er blevet erstattet af sigmoideoskopi. Rektoskopi af endetarmen anvendes dog stadig til præcis bedømmelse af, hvor højt oppe i endetarmen en knude sidder. Knudens placering har stor betydning for behandlingsformen
Sigmoideoskopi	Endetarmsåbning, ind i endetarmen og videre ind i nederste del af tyktarmen	Nederste del af tyktarmen (sigmoideum) og endetarmen

Bøjelige og stive endoskoper

Bøjelige endoskoper bruges til bronkoskopi, gastroskopi, koloskopi og sigmoideoskopi.

Stive endoskoper anvendes ved laryngoskopi, rektoskopi og laparoskopi.

Ved cystoskopi kan begge typer anvendes.

Endoskopi med ultralyd

Ved kræft i spiserøret, mavesækken og bugspytkirtlen samt ved lungekræft er endoskopisk ultralyd en velegnet undersøgelse til at vurdere, om sygdommen har spredt sig.

Med et ultralydshoved anbragt i spidsen af et endoskop kan lægen scanne patientens organer indvendig, tage celleprøver med stor nøjagtighed og vurdere, om knuden er vokset ind i naboorganer, blodkar eller lymfeknuder.

Læs mere:

Endoskopisk ultralydsundersøgelse

Laparoskopi med ultralyd

Et laparoskop er en kikkert, som bruges til at se på væv og organer i bughulen.

Laparoskopet føres ind via et lille snit gennem bugvæggen, og man er i fuld bedøvelse, mens undersøgelsen foregår.

Før operation for kræft i spiserør, mavesæk, bugspytkirtel, lever og galdeveje, bruger lægen et laparoskop kombineret med ultralyd for at undersøge bughulen for tegn på spredning af sygdommen.

Gennem et stift laparoskop er det også muligt at få foretaget større kirurgiske indgreb i bughulen, f.eks. galdeoperationer. Dette kaldes en kikkertoperation.