- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Urinrørskræft
- Årsager og symptomer
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Årsager og symptomer på urinrørskræft
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor kræft i urinrøret opstår. Men man men mener, at kronisk irritation af urinrøret eller en udposning i urinrøret kan have en betydning. Symptomerne er ofte vage, men et af dem kan være besvær med at tisse.
Urinrørskræft er en meget sjælden kræftform. Cirka 10-20 mennesker får det om året i Danmark, og lidt flere kvinder end mænd får sygdommen.
Kræft kan opstå ved et tilfælde
Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.
Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.
Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.
Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.
Årsager til kræft i urinrøret
Man kender ikke årsagen til kræft i urinrøret, men kronisk irritation (inflammation) menes at være af afgørende betydning for, at sygdommen opstår.
Desuden gør den en mere modtagelig for at udvikle kræft i urinrøret, hvis man har en udposning (et divertikel) i urinrøret.
Illustrationen viser kvindens bughule fra siden.
Illustrationen viser mandens bughule fra siden.
Årsager til kræft generelt
Der er mange forskellige årsager til, at kræft opstår. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, kan spille ind. Biologiske faktorer – som f.eks. visse hormoner – kan også have en betydning, mens nogle kræftsygdomme kan være arvelige. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.
Symptomerne på kræft i urinrøret er ofte snigende og vage
Symptomerne kan være:
- svie når du tisser
- du skal tisse oftere
- slap stråle, når du tisser
- vandladnings-stop (urinretention)
- en udfyldning (hævelse) ved urinrøret
- blødning
- blod i urinen
- udflåd fra kønsorganet
- du har hævede lymfeknuder i lysken
- smerter i underlivet, specielt i mellemkødet
- fisteldannelse - (rørformet forbindelse fra urinrøret ud til huden)
Støt vores tekster
Her på cancer.dk får du gratis viden om kræft. Viden som du ikke kan finde på dansk andre steder på nettet. Siderne bliver til takket være danskernes private støtte. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer nemlig fra det offentlige.
Læs alt om urinrørskræft
Sidst ændret:11.09.2020
Overlæge, dr. med. Lisa Sengeløv (onkolog) og professor, overlæge, dr.med.Jørgen Bjerggaard Jensen (urinvejskirurg)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.