Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Diagnose og stadieinddeling af tyktarmskræft

Diagnosen tyktarmskræft kan først med sikkerhed stilles på baggrund af en vævsprøve. Tyktarmskræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Stadieinddelingen er vigtig for at kunne vælge den bedste behandling og for at kunne vurdere chancen for at blive kræftfri.

For at kunne beskrive, hvor udbredt tyktarmskræften er, bruger lægen systemer, der inddeler sygdommen i stadier. Stadiet vil være afgørende for, hvilke behandlingsmuligheder lægerne kan anbefale og for chancen for at blive kræftfri.

Inden behandlingen går i gang, vil du få foretaget en række scanninger, som kan fortælle, hvilket stadie kræften er i. Lægen bruger stadiet til at vælge den primære behandling, du skal have. Oftest er den primære behandling operation, hvor et stykke tyktarm med kræftknude og lymfeknuder bliver fjernet.

Efter operationen bliver det fjernede stykke tyktarm undersøgt, og lægen kan på den baggrund vurdere, om der er brug for yderligere behandling, og om der er risiko for, at sygdommen kommer igen.

Overordnet inddeles tyktarmskræft i fire stadier, betegnet ved romertal:

Stadie l - Kræftvæv er kun påvist på tarmens inderside og vokser ikke gennem tarmens muskellag
Stadie ll - Kræftvævet vokser gennem tarmens muskellag, men der er ikke påvist yderligere spredning
Stadie lll - Kræften har spredt sig til tarmens lymfeknuder
Stadie lV - Kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, f.eks. lever eller lunger

To kvinder sidder i en sofa, kigger på en mobiltelefon og taler sammen.

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.

Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient

Stadieinddelingen er baseret på en mere detaljeret kortlægning af kræftsygdommen efter det såkaldte TNM-system, som beskriver selve kræftknuden og dens eventuelle spredning til tarmens lymfeknuder og andre steder i kroppen:

T beskriver, hvor dybt kræftknuden (tumor) er vokset i tarmvæggen
N beskriver graden af spredning til lymfeknuder (nodes)
M beskriver om der er spredning til andre dele af kroppen (metastaser)

Kategorier i TNM-systemet for tyktarmskræft:

Tx: Udbredning i tarmvæggen er ikke vurderet.

T1: Knuden er vokset ned under slimhinden (submucosa).

T2: Knuden er vokset ned i tarmens muskellag.

T3: Knuden er vokset gennem tarmens muskellag.

T4: Knuden infiltrerer andre organer eller bughinden (peritoneum).

N0: Der er ingen spredning til tarmens lymfeknuder.

N1: Der er spredning til maksimalt tre lymfeknuder.

N2: Der er spredning til fire eller flere lymfeknuder.

M0: Der er ingen fjernmetastaser (spredning til andre organer).

M1: Der er fjernmetastaser.

Eksempel på hvordan systemet bruges:

For eksempel betyder T3 N1 M0, at kræften er vokset gennem tarmens muskellag, at den har spredt sig til højst tre lymfeknuder, men at der ikke er spredning til andre organer (fjernmetastaser).

Reaktioner når man har fået kræft

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden lige efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Du kan få hjælp her:

Lige fået kræft

Reaktioner og følelser

Råd til pårørende

Her kan du få hjælp:

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning