Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Om tyktarmen

Tyktarmskræft er en kræftform, der udvikler sig som følge af forandringer i slimhindecellerne i tyktarmen.

Illustration, der viser hvordan tarmene ligger inde i kroppen

Tyktarmen er lyserød på tegningen. Leveren er det brune organ øverst til venstre.

Tyktarmen er cirka 150-170 centimeter lang. Den forbinder tyndtarmen med endetarmen, som er de nederste 15 centimeter af mave-tarmkanalen.

Gennem tyndtarmen optager kroppen næringsstoffer fra maden, mens tyktarmen hovedsagelig opsuger salte og vand og danner slim som gør det lettere for afføringen at transportere sig gennem tarmen.

Tyktarmens opbygning

Tarmen kan beskrives som et tyndvægget muskelrør. Væggen består dels af ringformet muskulatur, dels af tre muskelbånd på langs, der blander og transporterer tarmindholdet fremad.

Indersiden af tarmen er dækket af slimhinde. Uden på tarmen og langs karrene, der forsyner tarmen med blod, ligger en masse lymfeknuder som perler på en snor. 'Snorene' er lymfekar, der forbinder lymfeknuderne.

Lymfekarrenes funktion i kroppen er at optage overskydende væske i alle væv og føre væsken til lymfeknuderne. Her bliver væsken renset, før den sendes tilbage til blodbanen.

Tyktarmen (colon) inddeles i fire dele:

Colon ascendens - som er 15 cm lang
Colon transversum - som er 50 cm lang
Colon descendens - som er 25-30 cm lang
Colon sigmoideum - som er 15-80 cm lang

Tyktarmens funktion

I tyndtarmen bliver madens næringsstoffer spaltet og optaget sammen med cirka ni liter væske. Væsken stammer fra maden og de mange sekreter, som tarmsystemet danner.

Tyktarmen optager en mindre mængde vand og salte og danner slim til at lette transporten af det nu faste tarmindhold. Kostfibre og stivelse, som ikke er fordøjet i tyndtarmen, nedbrydes af tyktarmens bakterier og optages.

Tyktarmen indeholder naturligt et meget stort antal bakterier. Bakterierne producerer K-vitamin og danner gasser. Mængden af gasser afhænger af madens sammensætning.

Størstedelen af madens ufordøjelige dele, mest kostfibre fra planter, passerer til tyktarmen. Her spiller de en væsentlig rolle for tyktarmens evne til at arbejde og få tarmindholdet til at passere.

Afføring

Afføringen farves brun af galden og består mest af vand og ufordøjet mad, cellerester og bakterier. Hvis tarmens væske ikke opsuges, og/eller tarmen afgiver øget væske, får man tynd afføring.

Endetarmen er normalt nærmest tom. Mellem toiletbesøg opsamles og opbevares afføringen i tyktarmens nederste S-formede stykke (colon sigmoideum) og til dels i endetarmen. Når den nederste del af tarmen er fuld, udløses en tømningsrefleks, der meddeler hjernen, at tarmen trænger til at blive tømt.

Afføringstrangen kan som regel undertrykkes - i hvert fald for en tid. For mange melder refleksen sig nærmest på klokkeslæt f.eks. efter morgenmaden. Væsentlige ændringer af dette mønster og uden klar grund kan være et faresignal, som man bør drøfte med sin læge.