Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Tyktarmskræft behandles først og fremmest med operation. Valget af behandling afhænger af sygdommens stadie, og af hvordan dit generelle helbred er.
Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.
Hvilken slags behandling, du kan tilbydes, afhænger af hvor i tyktarmen knuden sidder og af dens stadie.
Her kan du læse et kort resumé af teksterne om de forskellige muligheder for behandling ved tyktarmskræft:
Mange kræftknuder bliver fundet som små knuder i en polyp, der kan fjernes med den kikkert, der bruges ved den første undersøgelse af tarmen eller ved en lille lokal operation i bedøvelse. Nogle gange finder lægen først kræftvævet, når en polyp undersøges i mikroskopet. I en del tilfælde er det tilstrækkelig behandling, så man slipper for en større operation:
Når du har fået konstateret tyktarmskræft, bliver der skræddersyet en behandling, der passer særligt til dig. Hvilken behandling der anbefales, afhænger af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, og hvilken behandling du bedst tåler og selv er indstillet på.
Når de forskellige undersøgelser er udført, bliver resultaterne gennemgået i et ekspertteam (såkaldt multidisciplinært team, MDT), som består af røntgenlæger, patologer (dem der undersøger vævsprøverne), onkologer (kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling), og særligt uddannede kirurger. Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling af behandling.
Derefter blive du indkaldt til en samtale med en kirurgisk speciallæge, der vil fortælle dig om den anbefalede behandling. Det er vigtigt at vide, at det er patientens egen afgørelse, hvilken behandling man siger ja til. Ofte er der nogle andre muligheder at vælge imellem. Det er en god idé at have en fra familien eller en ven med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at bede om betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder afprøves. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig.
Når du bliver opereret for tyktarmskræft, fjerner kirurgen kræftknuden og 10-15 cm af tarmen på hver side af knuden. De lymfeknuder, der ligger tæt på knuden, fjernes også. Læs mere:
Hvis det ikke er muligt at få syet tarmens ender sammen under operationen, kan det blive nødvendigt at få en stomi. For at undgå komplikationer efter operationen får nogle en midlertidig stomi. Læs mere:
Ved lidt større kræftknuder i tyktarmen får man i nogle tilfælde kemoterapi før operationen for at få kræften til at skrumpe, og dermed gøre det lettere at få fjernet kræftknuden ved operationen. Det kaldes neoadjuvant kemoterapi.
Efter operation kan du få tilbudt forebyggende kemoterapi, f.eks. hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne tæt på kræftknuden. Formålet er at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage. Det kaldes adjuverende behandling. Læs mere:
Hvis tyktarmskræften har spredt sig, findes der flere forskellige behandlingsmuligheder før og efter behandling af selve kræftknuden. Det kan f.eks. være operation for at fjerne metastaser, kemoterapi eller antistofbehandling:
Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis standardbehandlingen ikke virker. Læs mere om forsøgsbehandling og se, om der er relevante behandlinger for dig:
Her kan du se, hvor man kan blive behandlet for tyktarmskræft i Danmark:
Behandlingen af tyktarmskræft sker i et tæt samarbejde mellem kirurger (som er specialuddannet i tarmkræftkirurgi), røntgenlæger (som vurderer scanningsbillederne), billeddiagnostiker, patologer (som undersøger vævsprøver) og onkologer (medicinske kræftlæger, som står for kemo- og strålebehandling) i et såkaldt multidisciplinært team (MDT).
Teamet vurderer i fællesskab resultaterne af de undersøgelser, du har været igennem og planlægger behandlingen ud fra en helhedsvurdering af netop din situation på baggrund af de undersøgelser, du har været igennem.
Samarbejdet sikrer, at alle behandlingsmuligheder overvejes og diskuteres. Det er dog din beslutning, om du vil tage imod et givet behandlingstilbud. Ofte er der flere behandlingsmuligheder, og det er vigtigt at få en grundig diskussion med din behandlingsansvarlige læge om fordele og ulemper ved de forskellige behandlinger. Det er en god ide at tage en nær ven eller pårørende med.
Operation af tyktarmskræft foregår på kirurgiske afdelinger, specialiseret i tarmsygdomme. Kemo- og stråleterapi foregår på kræftafdelingerne (onkologiske afdelinger).
I Danmark er ekspertisen inden for tyktarmskræft samlet i et fagligt selskab ved navn Danish Colorectal Cancer Group (DCCG), som har eksisteret i ca. 25 år. DCCG udarbejder nationale retningslinjer for udredning og behandling og forvalter en landsdækkende kvalitetsdatabase, som er offentligt tilgængelig:
Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med patientforeningerne til den konkrete kræftsygdom eller med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient
Både kræftsygdommen og behandlingen kan gøre dig træt og fysisk svækket - og bivirkninger fra behandlingen kan påvirke din livskvalitet.
Forskning har vist, at motion forbedrer kræftpatienters livskvalitet og styrker kroppen. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin.
Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Myter, fakta og gode råd om sexlivet - når man har kræft: