Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

At leve med strubekræft

Efter behandling for strubekræft er det normalt at døje med hæshed, mundtørhed og sejt slim. For nogle vil det være nødvendigt at lære at bruge stemmen på en ny måde. Læs bl.a. om, hvad du selv kan gøre, hvis du har bivirkninger og senfølger, og hvordan du kan øge din livskvalitet.

Alvorlig sygdom påvirker livet og hverdagen, både én selv og familien. Men mange fortæller, at de - når det første chok har lagt sig - oplever at blive bedre til at leve i nuet og værdsætte de små ting i hverdagen.

Gener efter strålebehandling af strubekræft

Omfanget af bivirkninger afhænger af, hvor stort et område, der er blevet bestrålet, og hvor meget stråling, man har fået.

Nogle har kun få gener, mens andre får gener, der påvirker deres dagligdag. De mest almindelige gener, du kan opleve efter strålebehandling af strubekræft, er:

Mundtørhed og en oplevelse af, at maden ændrer smag
Synkebesvær og smerter i munden
Slimhindeproblemer
Hæshed
Hævelse på halsen

Mundtørhed og sejt spyt

Mange døjer med mundtørhed efter at have fået strålebehandlet struben. Det skyldes, at spytkirtlerne ofte bliver skadet under behandlingen, og der derfor ikke længere produceres så meget spyt.

Generne bliver som regel mindre med tiden, når behandlingen er afsluttet, men mange må leve med mundtørhed i større eller mindre grad resten af livet.

Nogle oplever også, at spyttet ændrer sig og bliver mere tykt eller ’sejt’. Man kan blive behandlet med stoffet glycopyrron (Robinul®, Robinul-Neostigmin®). Antidepressiv medicin kan også have effekt. Spørg din læge til råds, så I sammen kan finde ud af, hvad der hjælper dig bedst.

Mundtørhed og sejt spyt kan være meget generende og gøre det svært at tale, spise og synke. Der er dog en række ting, du selv kan gøre, for at mindske generne.

Ud over altid at have en flaske vand på dig, kan det også hjælpe med kunstigt spyt eller spytstimulerende midler, som du kan få på apoteket. Det kan f.eks. være sugetabletter, sukkerfrit tyggegummi, mundspray og tandpasta.

Lægen, tandlægen eller apoteket kan hjælpe dig med at afgøre, hvilket produkt der er bedst for dig.

Læs mere om årsager til mundtørhed og få gode råd til, hvad du selv kan gøre for at mindske generne:

Gode råd ved mundtørhed og synkebesvær

Årsager til mundtørhed

Vælg mad, du har lyst til

Hvis din smagssans ændrer sig, er det bedste, du kan gøre, at forsøge dig frem og vælge den mad, du har lyst til at spise, og som ikke giver dig ubehag.

Måske smager kolde eller tempererede retter bedre end varme. Du kan sagtens spise kold mad både middag og aften, hvis det smager dig bedst. Det er også en god idé at spise flere mellemmåltider for at sikre, at dit behov for næring bliver dækket.

Smagssansen kan ændre sig

Du kan også opleve, at din smagssans bliver påvirket, og maden enten smager anderledes eller af ingenting.

Smagsforandringerne opleves forskelligt fra person til person: Nogle synes, at maden smager for salt, for syrligt eller slet ikke af noget, mens andre oplever, at maden får en metallisk smag.

Smagsforandringerne kan vare i flere måneder efter, behandlingen er afsluttet. For nogle kan generne være varige.

Da det i forvejen kan være svært at spise al den mad, der er behov for, er det en god idé at prøve dig frem. Læg mærke til, om der er råvarer, du skal undgå, og om der er nogle, der smager dig bedre end andre. Læs mere her for gode råd til, hvad du kan gøre for at få maden til at smage bedre:

Gode råd ved smagsforandringer

Kost ved synke- og spisebesvær

Mundtørhed, sejt slim, ændret smagssans - og måske sår i munden - kan gøre det svært at spise og synke, og det kan være en udfordring at holde vægten både under og efter behandlingen.

Hvis det er svært at holde vægten, er det godt at spise fedtholdig mad for at få så mange kalorier som muligt - suppleret med eller helt erstattet af proteindrikke. For nogle er det nødvendigt at få mad gennem en sonde for en tid.

Mange har glæde af at få råd og vejledning fra en diætist om, hvordan man kan spise mest hensigtsmæssigt.

I Kræftens Bekæmpelses opskriftsamling finder du opskrifter, der er synkevenlige. De er markeret med en blå prik. Enten er retterne flydende, eller også har de meget væde og sauce. Ofte vil der også være et tip om, hvordan du kan gøre retten endnu mere synkevenlig.

Find gode råd og opskrifter her:

Kost til kræftpatienter

Opskrifter

Læs mere om bivirkninger og senfølger efter strålebehandling af strubekræft her:

Sene bivirkninger og senfølger efter strålebehandling af hoved-halsområdet

Gener efter en operation af strubekræft

Hvis man har fået fjernet struben, skal man trække vejret gennem en åbning på halsen.

Den luft, man indånder, er kold og tør, og luftrøret reagerer ved at danne mere slim. Slimen er sej og kan være svær at hoste op. Det anbefales derfor, at man bruger et filter, som filtrerer og fugter luften, inden den kommer ned i luftrøret.

Hvis man får fjernet strubehovedet og stemmebåndene, kan man ikke tale som tidligere. Man kan lære at tale forståeligt igen, men det vil lyde anderledes end før operationen. Du kan læse mere her:

Gener efter operation af strubekræft

At tale igen efter operation af strubekræft

Se film om, hvilke bivirkninger man risikerer at få efter behandlingen af hoved-halskræft. 3:45 min.

Gode råd om bivirkninger og senfølger

Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. Læs mere om typiske bivirkninger og senfølger ved kræftbehandling generelt:

Bivirkninger og senfølger

Bivirkninger ved strålebehandling

Reaktioner

Alvorlig sygdom en kæmpe omvæltning, som for de fleste fører en masse uvante tanker og følelser med sig.

Der er forskel på, hvordan og hvornår man reagerer. For nogle kommer reaktionen måske først, når behandlingen er færdig. Det kan overraske én, ligesom omverdenens reaktioner også kan overraske én - på godt og ondt. Du kan læse mere om typiske reaktioner her:

Reaktioner og følelser

Hjælp hinanden

De mange følelsesmæssige svingninger både under og efter et sygdomsforløb kan påvirke parforholdet. Reaktionerne er helt naturlige, men kan være svære at håndtere.

Mange pårørende oplever til tider at føle sig magtesløse og i tvivl om, hvordan de kan hjælpe bedst muligt.

Ingen kan læse tanker, så tal med hinanden og hjælp hinanden med, hvordan I kommer bedst igennem forløbet sammen.

Det er vigtigt at balancere mellem nogle gange at være patient/pårørende med alt, hvad det indebærer, og andre gange bare være dem, I var før sygdommen. Find råd og vejledning her:

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Tal med hinanden og hjælp hinanden med, hvordan I kommer bedst igennem forløbet sammen. Det er vigtigt at balancere mellem nogle gange at være patient/pårørende med alt, hvad det indebærer, og andre gange være dem I var før sygdommen.

Ændret kropsopfattelse

Din sygdom og behandlingen gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop.

Det kan også være, at kroppen ser uændret ud, men at din opfattelse er blevet anderledes.

De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:

Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom

Mange oplever også, at sygdom og behandling får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt.

Hvis du er i et parforhold, kan det måske være nødvendigt at finde hinanden igen som kærester og måske også finde andre måder at være sammen på for at bevare intimiteten. Læs mere:

Seksualitet

Træning og genoptræning

Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det.

Motion styrker kroppen og vil også give dig mere energi. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er fin. Mange oplever at føle sig bedre tilpas efter at have rørt sig.

Læs mere om motion og træning, når du har kræft, og få idéer til, hvordan du kan få mere motion ind i din hverdag:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener.

For at have ret til genoptræning er det vigtigt at få en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet. Du kan læse mere her:

Genoptræning

Arbejde under og efter kræftforløbet

Nogle kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår.

Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension. Læs mere:

Arbejde og kræft

Mentale teknikker som mindfulness kan give ro

Mentale teknikker som mindfulness, visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling.

Oplever du tankemylder kan især mindfulness være en god hjælp. Læs mere og få gode råd til at komme i gang med mentale teknikker:

Mentale redskaber

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man har det under og efter behandlingen. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet.

Legat

Patienter, som lider af svære senfølger eller er uhelbredeligt syge af kræft i hoved-halsområdet, kan søge Vera og Albert Hills Mindefond. Find ansøgningsskemaet på Dahancas hjemmeside:

Ansøgningsskema til Vera og Albert Hills Mindefond

Brug app til at bede om praktisk hjælp

Det kan være svært at bede om hjælp, når man har kræft. Og som pårørende kan det være svært at finde ud af, hvordan man konkret kan hjælpe.

Med appen 'Sammenholdet' kan du oprette et netværk, hvor I kan koordinere opgaver som madlavning, børnepasning og transport - og du kan opdatere dit netværk på, hvordan det går i sygdomsforløbet.

Hent 'Sammenholdet' gratis i App Store eller Google Play.

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen:

Find en kræftrådgivning nær dig

Ring eller skriv med en rådgiver på Kræftlinjen

Offentlige rehabiliteringstilbud

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:

Sundhedstilbud

Mød andre

I gruppen 'Hals- og mundhulekræft' på cancerforum kan du dele dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende:

Cancerforum.dk

Du kan også møde andre i en lignende situation som dig gennem Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede (DLHM). Foreningen henvender sig til personer med varig nedsættelse af talefunktionen efter operation eller stråleterapi i hals- og mund:

Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede (DLHM)