Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Årsager til strubekræft

Rygning og alkohol er væsentlige årsager til strubekræft. Også stærke uorganiske syrer, asbest og arbejde i gummiindustrien kan øge risikoen for at udvikle strubekræft.

Rygning og alkohol øger risikoen

Rygning øger risikoen for at udvikle strubekræft. Det gælder også, hvis man ryger cigar eller pibe.

Strubekræft er meget sjælden hos folk, der aldrig har røget. Jo længere tid man har røget, og jo flere cigaretter man har røget, jo større er risikoen.

Også alkohol øger risikoen for at udvikle strubekræft. Risikoen er større, jo mere alkohol man drikker.

Alkohol forstærker også den skadelige virkning af tobaksrygning, så risikoen er yderligere forhøjet, hvis man både ryger og drikker. Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Læs mere om alkohol og kræft:

Alkohol

Bliv røgfri

Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Der findes mange måder at få hjælp på, hvis man vil holde op med at ryge:

Bliv røgfri

Rygestop under en kræftsygdom

Stærke uorganiske syrer kan øge risikoen for strubekræft

Hvis man i sit arbejde er blevet udsat for dampe fra stærke uorganiske syrer, herunder svovlsyre, er der en øget risiko for, at man kan udvikle strubekræft.

Arbejde i gummiindustrien kan sandsynligvis øge risikoen for at udvikle strubekræft. Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Asbestfibre kan forårsage strubekræft

Verdens asbestproduktion toppede i 1980. Det tager i gennemsnit 40 år, fra man første gang bliver udsat for asbest, til diagnosen kræft stilles.

Det er årsagen til, at kræft, der skyldes asbest, stadig bliver konstateret hos et stigende antal mennesker i Danmark, selvom asbest blev forbudt for mere end 30 år siden.

I Danmark kan man stadig blive udsat for asbest gennem nedbrydning af asbestholdige produkter. Det kan f.eks. være fra bremsebelægninger, asbestholdige isoleringsmaterialer og tagplader eller ved asbestfibre på asbestarbejderes tøj.

Søg erstatning

Ifølge dansk lov kan du søge om erstatning, hvis du er blevet syg af dit arbejde.

Hvis der er mistanke om, at din kræftsygdom er arbejdsbetinget, har lægen pligt til at anmelde det til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen),

Det er en god idé selv at spørge lægen om eventuelt at søge erstatning. Du kan også selv anmelde en arbejdsbetinget sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Læs mere om erstatning:

Erstatning på sundhedsområdet

HPV-infektion kan muligvis øge risikoen for strubekræft

Human papillomavirus (HPV) er en seksuelt overført sygdom, der ikke giver symptomer. HPV er også årsagen til livmoderhalskræft.

Ved dybe kys eller oralsex kan HPV overføres til munden og svælget.

HPV kan muligvis øge risikoen for at få strubekræft, men denne sammenhæng er dog stadig meget tvivlsom, da nogle undersøgelser har fundet en sammenhæng, mens andre ikke har.

Strubekræft giver øget risiko for anden kræft i hoved-halsområdet

Hvis man har haft strubekræft, har man øget risiko for at udvikle kræft et andet sted i hoved-halsområdet.

Kræft kan opstå ved et tilfælde

Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.

Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.

Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.

Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.