Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Undersøgelser ved nyrebækken- og urinlederkræft
Ved mistanke om kræft i nyrebækkenet og urinlederne får man foretaget en CT-scanning af nyrer og urinveje (CT-urografi) og en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi) og af urinleder og nyrebækken (uretero-nefroskopi).
Hvis din praktiserende læge har mistanke om nyrebækken- og urinlederkræft, bliver du henvist til nærmere undersøgelse hos en urolog (urinvejskirurg) - et såkaldt pakkeforløb. Læs mere:
Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Lægen (urologen) vil spørge til din vandladning. Ved smerter i lænden vil lægen spørge om, hvordan smerterne føles, og hvor de præcist sidder.
Desuden føler lægen efter, om der er ømhed, hvor nyrerne sidder, eller om der måske kan føles en knude. Du får også taget blodprøver og undersøgt din urin for blod.
Ved hjælp af en række undersøgelser kan lægen få mere viden om sygdommens karakter. De første undersøgelser er som regel en CT-scanning af nyrer og urinveje (CT-urografi) og en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi).
Hvis der er mistanke om nyrebækken- og urinlederkræft, får du foretaget en kikkertundersøgelse (uretero-nefroskopi) af urinlederne og nyrebækkenet. Dette sker i fuld bedøvelse.
Ved samme undersøgelse kan lægen tage en vævsprøve (biopsi) og en celleprøve. Prøverne bliver sendt til undersøgelse hos patologen (vævslægen), som undersøger, om det er kræft.
CT-scanning af nyrer og urinveje (CT-urografi)
CT-urografi er en røntgenundersøgelse, der ved hjælp af kontraststof kan vise nyrerne, urinlederne og blæren på et røntgenbillede.
Hvis du har blod i urinen, bliver man først undersøgt med CT-urografi og derefter med en kikkertundersøgelse af blæren.
Ved CT-urografien får man sprøjtet et kontraststof ind i en blodåre i armen. Kontraststoffet udskilles koncentreret i nyrerne. Da røntgenstrålerne ikke kan gå igennem kontraststoffet, kan man på røntgenbillederne se en aftegning af nyrerne og nyrehulrummet.
Undersøgelsen kan blandt andet vise, om man har sten i nyrer og urinveje, om urinen har svært ved at løbe fra nyren, eller om man har en knude i nyren, nyrebækkenet eller urinlederne. I forbindelse med kræft kan CT-urografien oftest vise, om en eventuel knude har bredt sig uden for nyrebækkenet eller urinlederne til det omkringliggende væv.
Læs mere om, hvordan CT-scanning af nyrer og urinveje foregår:
CT-urografi – scanning af nyrer og urinveje
Kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi)
Da en knude i nyrebækkenet eller urinlederen kan være ledsaget af en knude i blæren, undersøger lægen blæren med en fleksibel kikkert (cystoskop).
Kikkerten er en tynd og bøjelig slange med lys, der føres gennem urinrøret til blæren. Gennem kikkerten kan lægen se det indre af urinrøret og blæren.
Inden en kikkertundersøgelse af blæren bliver man lokalbedøvet i urinrøret. Selve undersøgelsen varer 3-5 minutter og kan være lidt ubehagelig, men giver normalt ikke smerter.
Fleksibel kikkert (cystoskop), der bruges til at undersøge blæren.
Kikkertundersøgelse af nyrebækkenet og urinlederne (uretero-nefroskopi)
Uretero-nefroskopi er en kikkertundersøgelse af nyrebækkenet og urinlederne.
En tynd og bøjelig kikkert føres ind gennem urinrøret. Gennem ureteroskopet kan lægen se det indre af urinlederne og nyrebækkenet og derved afklare endeligt, om der er kræft i nyrebækkenet eller urinlederne.
Undersøgelsen foregår, mens man er i fuld bedøvelse. Læs mere om kikkertundersøgelser:
Generelt om kikkertundersøgelser
Vævsprøve
Hvis kikkertundersøgelsen viser en knude i nyrebækkenet eller urinlederne, tager lægen en vævsprøve fra knuden med en tang via kikkerten. Hvis knuden er lille og ser overfladisk ud, sker det, at lægen fjerner den med det samme med laser eller varme.
Det fjernede væv bliver sendt til undersøgelse i mikroskop, som kan vise, om der er tale om kræft. Læs mere om vævsprøver her:
Undersøgelse af urin for kræftceller (cytologisk undersøgelse)
Ved en kikkertundersøgelse (cystoskopi) kan lægen tage en urinprøve fra til nærmere undersøgelse. Urinprøven bliver sendt til en undersøgelse, den bliver undersøgt ved hjælp af et mikroskop for at se, om der er kræftceller til stede.
Bestemmelse af nyrefunktionen (renografi)
Hvis du skal have fjernet den ene nyre og urinleder på grund af kræft, kan lægen foretage en renografi for at være sikker på, at den anden nyre kan dække den samlede nyrefunktion. En renografi viser, hvor godt de to nyrer fungerer i forhold til hinanden.
Ved en renografi får man sprøjtet en lille dosis radioaktivt stof ind i en blodåre. Stoffet koncentreres i nyrerne. Lægen sammenligner de to nyrers funktion ved at følge, hvor hurtigt stoffet koncentreres og udskilles i de to nyrer.
Normalt yder hver nyre halvdelen af den samlede nyrefunktion.
Yderligere undersøgelser kan vise, om kræften har spredt sig
Afhængig af knudens karakter kan kræften sprede sig. Nyrebækken- og urinlederkræft spreder sig oftest til nærliggende lymfeknuder, lunger og knogler.
Ved hjælp af en PET/CT-scanning kan man sandsynliggøre, om knuden har bredt sig til lymfeknuder i nærheden af nyrebækkenet og urinlederne eller til andre steder i kroppen. Læs mere om PET/CT-scanning:
På baggrund af alle undersøgelserne opnår lægen den viden til at stille den præcise diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Læs alt om nyrebækken- og urinlederkræft
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.