Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Det er meget forskelligt, hvordan man har det, mens man får behandling for kræft i urinleder og/eller nyrebækken, og efter behandlingen er færdig. Her kan du læse om bl.a. kost, familieliv og reaktioner – og om hvordan man kan håndtere bivirkninger.
Hvis du har fået fjernet den ene nyre, vil den anden nyre overtage funktionen. Du behøver derfor ikke tage specielle hensyn, hvis du kun har én nyre. Når du først er kommet dig efter operationen, kan du genoptage dit arbejde og dyrke sport.
Det samme gælder for kosten. Hvis du er blevet opereret for nyrebækken- og urinlederkræft har du - ligesom alle andre - bedst af at følge de almindelige kostråd om at spise grønt, groft og magert.
Du kan også styrke din krop under behandlingen ved at have fokus på, hvad du spiser. Læs mere og find opskrifter på mad, der gør dig godt:
Når man lever med en alvorlig sygdom som kræft, oplever mange at blive mere nærværende i nuet og sætte pris på familien, vennerne og hverdagen.
Når man er blevet opereret for kræft i nyrebækken og/eller urinleder kan man få nogle følger. Nogle kræver behandling, mens andre er af mere kosmetisk karakter.
Efter en ’åben operation' kan bugvæggen under operationssåret blive slap. Den bliver slap, fordi nerverne til musklerne er skadet og ikke aktiverer musklerne. Derved bliver musklerne slappe og kan ikke holde bugvæggen på plads, der derfor buler ud. Det fejltolkes ofte som brok, men det er alene en kosmetisk gene, der desværre ikke kan korrigeres ved operation.
Efter en kikkertoperation kan man få brok (udposning) i operationsarrene, hvilket kræver behandling med operation. Får du problemer med brok, kan du tale med din praktiserende læge eller den afdeling, hvor du går til opfølgning.
I meget sjældne tilfælde, hvor det har været nødvendigt at få fjernet den eneste fungerende nyre, kan man som erstatning for nyrernes funktion få renset blodet i en kunstig nyre. Det kaldes dialyse. Det vil sige, at man med tekniske hjælpemidler får fjernet kroppens affaldsstoffer.
Du får tilbudt rådgivning hos en sexolog 3 måneder efter operation for nyrebækken- og urinlederkræft.
Hvis du oplever, at kræftsygdommen og behandlingen har betydning for, hvad du kan, vil og har lyst til seksuelt, kan du her læse mere om, hvordan du kan bevare intimiteten:
Sexolog og sygeplejerske Else Olesen er tilknyttet Senfølgerforeningen og svarer på spørgsmål om samliv og seksualitet efter kræftbehandling. Det er gratis og helt anonymt. Du kan stille dit spørgsmål her:
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig.
Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Læs mere:
Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Motion styrker kroppen og vil også give dig mere energi. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin. Mange oplever at føle sig bedre tilpas efter at have rørt sig.
Læs mere om motion og træning, når du har kræft, og få idéer til, hvordan du kan få mere motion ind i din hverdag:
Fysisk aktivitet for kræftpatienter
Efter behandlingen har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.
Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte. Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt.
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Det er en professionel rådgiver fra én af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger, der leder gruppen, hvor du har mulighed for at dele tanker og erfaringer med andre som dig.
Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her:
Det kan være svært at bede om hjælp, når man har kræft. Og som pårørende kan det være svært at finde ud af, hvordan man konkret kan hjælpe.
Med appen 'Sammenholdet' kan du oprette et netværk, hvor I kan koordinere opgaver som madlavning, børnepasning og transport - og du kan opdatere dit netværk på, hvordan det går i sygdomsforløbet.
Hent 'Sammenholdet' gratis i App Store eller Google Play.
Nogle vil være i stand til at passe deres arbejde under behandlingsforløbet, mens andre er nødsaget til at være helt eller delvis sygemeldt.
Hvis du ikke kan fortsætte med at arbejde på normale vilkår, kan du måske komme i fleksjob, hvor du er ansat på nedsat tid og derudover får tilskud fra kommunen. Læs mere om mulighederne:
Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft.
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte:
Det er svært at overskue sin kræftsygdom. Derfor tilbyder Kræftens Bekæmpelse gratis rådgivning til alle kræftpatienter og pårørende. Det kan vi kun på grund af vores medlemmer. Vi får nemlig kun tre procent af vores indtægter fra det offentlige. Det er vores medlemmer, der gør det muligt.
Sidst ændret:24.08.2020
Overlæge, dr. med. Lisa Sengeløv (onkolog) og professor, overlæge, dr.med.Jørgen Bjerggaard Jensen (urinvejskirurg).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17