Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Diagnosen kræft i næse- og bihuler kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Der findes flere forskellige typer af kræft i næse- og bihuler. Sygdommen bliver inddelt i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er.
Resultatet fra undersøgelserne af vævsprøven kan vise, hvilken type kræft i næse- og bihuler der er tale om. Hvilken kræfttype og hvor udbredt kræften er har betydning for, hvilken behandling du får tilbudt.
Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Man kan også få kræft i næse- og bihulerne, som er spredning fra andre kræftformer, f.eks. lymfekræft, modermærkekræft eller sarkom. Behandling af disse kræftformer er ikke omtalt her.
Ud fra alle undersøgelserne vurderer lægen sygdommens stadium. Sygdommens stadium beskriver, hvor udbredt kræften er. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.
Kræft i næsehulen eller bihulerne kan sprede sig til det omkringliggende væv, lymfeknuderne eller andre dele af kroppen.
Lymfeknudemetastaser kan være lokaliseret på halsen eller i svælget, men det ses ikke så tit. Det er sjældent at have spredning af kræft i næse- og bihuler til andre dele af kroppen på diagnosetidspunktet.
Stadieinddelingen siger også noget om mulighederne for at blive sygdomsfri. Mulighederne er størst, når sygdommen bliver opdaget tidligt og ikke har spredt sig.
Stadieinddeling følger internationale retningslinjer, og TNM-systemet er det mest brugte.
Med TNM-systemet kan lægen klassificere knudens størrelse og eventuel spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
Der findes kun stadieinddelingssystemer til kræft i:
Hvis du har kræft i en af de andre bihuler, vil lægerne vælge den bedste behandling ud fra kræftknudens størrelse, hvor den sidder, og hvilken kræfttype der er tale om.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient
Kæbehulerne |
Næsehulen og sibenscellerne |
Næseindgangen |
|
T1 | Knuden er kun på indersiden af bihulen og uden spredning til knoglen | Knuden er kun i næsehulen/sibenscellen, men kan være vokset ind i knoglen | Knuden er kun i enten næseindgangens gulv, loft eller på sidevæggen |
T2 | Knuden er begyndt at vokse ind i knoglen | Knuden er begyndt at vokse ind i andre bihuler eller næsehulen. Kan også være i knoglen | Knuden er i næseindgangens gulv, loft, næseskillevæg eller på sidevæggen eller i tilstødende område |
T3 | Knuden er begyndt at vokse ind i bagvæggen eller ind i en af de andre bihuler | Knuden har spredt sig til øjenhulen, ganen eller kæbehulen | Knuden er vokset ind i det omgivende væv |
T4 | Knuden har spredt sig til omkringliggende områder, f.eks. øjet | Knuden har spredt sig til andre omkringliggende områder | Knuden har spredt sig til andre omkringliggende områder |
N0 | Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder | Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder | Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder |
N1 | Der er spredning til en lymfeknude på den samme side af halsen. Knuden er under 3 cm | Der er spredning til en anden lymfeknude på den samme side af halsen. Knuden er under 3 cm | Der er spredning til en lymfeknude på samme side af halsen. Knuden er under 3 cm |
N2a | Der er spredning til en lymfeknude på samme side af halsen. Knuden er 3-6 cm | Der er spredning til en lymfeknude på samme side af halsen. Knuden er 3-6 cm | Der er spredning til en lymfeknude på samme side af halsen. Knuden er 3-6 cm |
N2b | Der er spredning til flere end en lymfeknude på samme side af halsen. Knuderne er mindre end 6 cm | Der er spredning til flere end en lymfeknude på samme side af halsen. Knuderne er mindre end 6 cm | Der er spredning til flere end en lymfeknude på samme side af halsen. Knuderne er mindre end 6 cm |
N2c | Der er spredning til lymfeknuder på begge sider af halsen eller på den modsatte side, og knuden er mindre end 6 cm | Der er spredning til lymfeknuder på begge sider af halsen eller på den modsatte side, og knuderne er mindre end 6 cm | Der er spredning til lymfeknuder på begge sider af halsen eller på den modsatte side, og knuderne er mindre end 6 cm |
N3 | Én eller flere lymfeknuder er større end 6 cm | En eller flere lymfeknuder er større end 6 cm | Spredning til en lymfeknude, der er større end 6 cm |
M0 | Der er ingen fjernmetastaser (til andre organer) | Der er ingen fjernmetastaser (til andre organer) | Der er ingen fjernmetastaser (til andre organer) |
M1 | Der er fjernmetastaser, f.eks. til lungerne | Der er fjernmetastaser, f.eks. til lungerne | Der er fjernmetastaser, f.eks. til lungerne |
Stadie I | T1 | N0 | M0 |
Stadie II | T2 | N0 | M0 |
Stadie III | T3 | N0 | M0 |
T1 | N1 | M0 | |
T2 | N1 | M0 | |
T3 | N1 | M0 | |
Stadie IV A | T4a | N0 | M0 |
T4a | N1 | M0 | |
T | N2 | M0 | |
Stadie IV B | T | N3 | M0 |
T4b | N | M0 | |
Stadie IV C | T | N | M1 |
Olfaktorius neuroblastom er en sjælden kræftsygdom, der udgår fra nerveceller i slimhinden opadtil i næsen (det olfaktoriske epithel).
Sygdommen kan opstå i alle aldre og kaldes blandt andet også olfaktorius neuroepitheliom og esthesioneuroblastom.
Der er ofte få symptomer tidligt i sygdomsforløbet. Symptomerne kan være tilstopning af det ene næsebor gennem måneder. Senere kan der optræde hovedpine, smerter, tåreflod, næseblod, manglende lugtesans, hyppig bihulebetændelse og synsforstyrrelser.
Kræftknuden kan ses ved CT-scanning med brug af kontrast, ved MR-scanning og PET-CT scanning. Diagnosen stilles ved at undersøge en vævsprøve fra knuden under mikroskop med specialfarvninger. Olfaktorius neuroblastom kan sprede sig til bl.a. bihulerne og til hjernen.
Behandlingen er en specialistopgave og kan bestå af både operation, strålebehandling, kemoterapi eller en kombination.
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har haft mistanke, at noget ikke var, som det skulle være.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, planlægningen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Læs mere:
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum:
Netværk henvendt til patienter, der har eller har haft kræft i hals- og/eller mundhule samt deres pårørende: