Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Undersøgelser for næse- og bihulekræft

Ved mistanke om kræft i næse- eller bihule, får du foretaget en kikkertundersøgelse af næsen, og samtidig tager lægen en vævsprøve. Hvis vævsprøven viser, at der er kræftceller til stede i næse- eller bihuler, bliver du undersøgt for, om kræften har spredt til andre steder i kroppen.

Formål med undersøgelserne

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Hvis din egen læge eller tandlæge får mistanke om, at der kan være kræft i næse- eller bihuler, bliver du henvist til en speciallæge i øre-næse-halssygdomme. Speciallægen henviser dig videre til den lokale øre-næse-halskirurgiske afdeling, hvis der er tale om kræft i næse- eller bihuler.

Hvis speciallægen ikke har en tid til undersøgelse samme dag eller dagen efter, kan du blive henvist direkte til en øre-næse-halskirurgisk afdeling på hospitalet.

På øre-næse-halskirurgiske afdeling får du først foretaget en grundig øre-næse-halsundersøgelse. Det sker med en kikkertundersøgelse af næsen og svælget. Hvis lægen finder et sår eller en knude, bliver der taget en vævsprøve til nærmere undersøgelse. Derefter bliver du scannet og får foretaget flere kikkertundersøgelser, hvis der er behov for det.

Hvis undersøgelserne viser, at der er kræft i næse- eller bihule, bliver du henvist til behandling på et af landets fem centre for hoved-halskræft.

Fra du starter på at blive undersøgt for kræft i næse- og bihuler på hospitalet, til du har fået diagnosen, bør der maksimalt gå 15 dage. Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece om pakkeforløb for hoved-halskræft:

Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for hoved- og halskræft, 2020

Undersøgelse af almen tilstand

For at lægen kan vurdere din almentilstand, får du taget blodprøver og får foretaget en øre-næse-halsundersøgelse. Lægen føler også efter eventuelle knuder og hævede lymfeknuder på halsen.

Hvis lægens undersøgelse eller CT- og/ eller MR-scanning tyder på, at kræften kan have spredt sig til øjenhulen eller kraniet, bliver du også undersøgt af en øjenkirurg og neurokirurg. Disse undersøgelser er vigtige før en eventuel operation.

Øre-næse-halsundersøgelse med kikkert (fiberskopi)

Lægen foretager også en grundig undersøgelse af øre, næse og hals med en såkaldt fiberskopi. Fiberskopi er en kikkertundersøgelse af næsehulen og til dels bihulerne. Ved kikkertundersøgelsen fører lægen en tynd bøjelig slange med lys og en lille kikkert i spidsen gennem det ene næsebor. Hvis der er mistanke om næse-bihulekræft tager lægen vævsprøver til nærmere undersøgelse for kræft. Undersøgelsen kan blive foretaget i fuld bedøvelse.

Tandundersøgelse og røntgen af kæberne

Hvis du skal have strålebehandling i hoved- og halsområdet, er det vigtigt at få foretaget en grundig undersøgelse af tænder og en særlig røntgenundersøgelse af begge kæber (ortopantomografi), før strålebehandlingen begynder. Undersøgelserne kan vise, om det er nødvendigt at få foretaget tandbehandlinger forud strålebehandlingen for at undgå, at kæberne tager unødig skade.

Hvis det viser sig, at du skal have udført tandbehandlinger, skal der være mindst 10-14 dage imellem tandbehandling og start på strålebehandling, da det nedsætter risikoen for bivirkninger ved strålebehandling (osteoradionekrose). Læs mere:

Tandlægeforeningens information om osteonekrose af kæben

Undersøgelser for spredning

Hvis du har fået konstateret kræft i næse- og bihule, kan forskellige billedundersøgelser vise præcist, hvor kræften sidder, og om den eventuelt har spredt sig til lymfeknuderne eller andre områder i kroppen.

Kræft i næse- og bihule spreder sig oftest til lymfeknuderne på halsen og kun sjældent til lungerne.

Ultralydsundersøgelse for spredning til lymfebanerne

Kræft i næse- og bihule kan sprede sig via lymfebanerne til lymfeknuderne på halsen.

Derfor får man nogle gange undersøgt knuden i næse- og bihuler og de lokale lymfeknuder med ultralyd. I nogle tilfælde tager lægen også vævsprøver af lymfeknuderne.

Ultralydsscanning

MR- og CT-scanning af hovedet og halsen

MR- og CT-scanning af næse- og bihuler, halsens lymfeknuder og brystkassen bruger lægen til at stille diagnosen og til at vurdere, om sygdommen har spredt sig.

Begge undersøgelser bliver også anvendt til at planlægge operationen og/eller strålebehandling. Billederne fra CT- og MR-scanning er også nødvendige for, at lægen kan følge, hvordan sygdommen udvikler sig.

CT-scanning af lungerne

I sjældne tilfælde spreder kræft i næse- og bihule sig til lungerne. Derfor får du foretaget en CT-scanning af lungerne.

I nogle tilfælde vil du også få foretaget en PET/CT-scanning.

En MR-scanning er en billeddiagnostisk undersøgelse, men i modsætning til en CT-scanning anvendes ikke røntgenstråler, men i stedet elektromagnetiske stråler. Læs mere om de forskellige scanninger:

MR-scanning

CT-scanning

PET/CT-scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår.

Vævsprøve (biopsi)

Det er vigtigt at få taget en vævsprøve af enhver knude i næse- og bihuler for at få be- eller afkræftet, om der er tale om kræft, da godartede knuder til forveksling kan ligne kræft.

Når man skal have taget en vævsprøve i næse- eller bihuler, foregår det enten med lokalbedøvelse i næsen eller under fuld bedøvelse. Ved hjælp af en ultralydsscanning kan lægen med stor præcision tage en vævsprøve fra det væv, som skal undersøges.

Når lægen har udtaget vævsprøven fra knuden, bliver den undersøgt i mikroskop for at se, om der er kræftceller til stede, og i så fald hvilken type kræft det drejer sig om. Det tager som regel en uge, før der er endeligt svar.

Lægen kan først stille diagnosen kræft, når en vævsprøve af knuden (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede. Læs mere om vævsprøve:

Vævsprøve (biopsi)

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt for, at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.