Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Om knoglemarven

Myelomatose er en kræftsygdom i knoglemarven. Knoglemarven findes i hulrummet i vores knogler, og her dannes blodets forskellige celler.

Blodceller dannes i den røde knoglemarv, som findes i kraniet, ribben, brystben, ryghvirvler, bækken og i den øverste ende af overarms- og lårbensknoglerne. Den røde knoglemarv er her vist med rødt.

Knoglemarv består af forstadier til blodlegemer omgivet af bindevæv. Knoglemarven hos en voksen person vejer mellem 2 og 3 kilo.

I knoglemarven dannes tre forskellige slags blodlegemer (blodets celler), der har hver deres opgave:

Hvide blodlegemer
Røde blodlegemer
Blodplader

Knoglemarven producerer nye celler til blodet

Livet igennem er det knoglemarvens opgave at producere nye celler til vores blod, da cellerne i blodet har en begrænset levetid. Produktionen af nye celler sker fra stamcellerne, der deler sig og modnes via en række forstadier til forskellige typer af blodceller.

Man producerer ti millioner hvide blodlegemer, 170 millioner røde blodlegemer og 500 millioner blodplader hvert minut i knoglemarven. Fra fødslen producerer man blodceller overalt i knoglemarven. Når vi bliver ældre, er det kun knoglemarven i den centrale del af skelettet, der producerer blodceller (markeret med rødt på billedet). Det er i disse områder, at myelomatose som regel udvikler sig.

Hvide blodlegemer

De hvide blodlegemers opgave er at forsvare kroppen mod infektioner med virus og bakterier. De hvide blodlegemer består af en række undergrupper herunder plasmaceller.

Plasmaceller – en særlig type af de hvide blodlegemer

Plasmaceller er en særlig type af de hvide blodlegemer. De findes især i knoglemarven og lymfeknuderne. Deres normale funktion er at producere antistoffer mod virus og bakterier. Det er disse celler, som bliver til kræftceller ved myelomatose. Antistoffer er en særlig slags proteiner, der kan bindes til virus eller bakterier og uskadeliggøre dem.

Røde blodlegemer

De røde blodlegemers opgave er at transportere ilt rundt i kroppen fra lungerne. Hvis man har for få røde blodceller, lider man af blodmangel. Symptomer på blodmangel er træthed, bleghed, hjertebanken og åndenød især ved anstrengelser. Symptomerne er ikke nødvendigvis et udtryk for, at man har kræft, men kan skyldes meget andet.

Blodplader

Blodpladernes opgave er at få blodet til at størkne, så blødning standser, og sår kan heles. Har man for få blodplader, vil det vise sig ved, at man har svært ved at stoppe blødninger. Der kan optræde røde pletter eller blå mærker på huden, næseblødning eller tandkødsblødning.

Hvordan opstår myelomatose?

Myelomatose opstår i en type af hvide blodlegemer, som kaldes plasmaceller. Myelomatose medfører, at et stort antal unormale plasmaceller (myelomceller) samler sig i knoglemarven. Disse unormale plasmaceller hæmmer de normale plasmaceller, så produktionen af vigtige antistoffer bliver forhindret.

Mængden af normale antistoffer i blodet er derfor ofte nedsat ved myelomatose, mens den type antistof, der produceres i de syge myelomatoseceller, ofte er øget.

Dette unormale antistof kan måles i blodet, og de målinger kan bruges til at følge effekten af behandlingen.

Det unormale antistof hedder M-komponent, og mængden af M-komponent i blodet afspejler antallet af kræftceller i kroppen og falder derfor, når behandlingen er effektiv. Nogle patienter danner ikke M-komponent, så det kan påvises i blodet med sædvanlig teknik. I stedet kan man dog ofte påvise en del af M-komponenten i blodet, de såkaldte frie lette kæder (kan også findes som Bence Jones-protein).

Immunforsvaret svækkes, når man har myelomatose

Det, at der bliver dannet færre normale antistoffer ved myelomatose, gør, at man har en øget risiko for at få infektioner, især i lungerne (f.eks. lungebetændelse).

Her ses blodet fra et rask menneske. De store blå celler er hvide blodlegemer, og de mange brunlige celler er de røde blodlegemer. De små prikker er blodpladerne.