Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Den rette behandling kan ofte holde myelomatose i ro i lange perioder. Når du har afsluttet en behandling for myelomatose, skal du gå til opfølgning på hospitalet. Ved de regelmæssige opfølgningsbesøg vil lægen undersøge, om der er tegn på, at sygdommen blusser op igen. Hvis der er tilbagefald, er der flere muligheder for ny behandling.
Med myelomatose vil man typisk skulle gå til opfølgning resten af livet. I starten går man til regelmæssig opfølgning med få måneders mellemrum og siden med længere intervaller. Kontrollen foregår ambulant, dvs. uden at du skal indlægges.
Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Lægen vil ofte foretage en almen undersøgelse og herefter supplere med forskellige undersøgelser:
Et tilbagefald viser sig i blodprøver ved en faldende blodprocent, stigende M-komponent og frie lette kæder, stigende kalk i blodet eller dårligere nyrefunktion.
Ved mistanke om tilbagefald kan lægen foretage en røntgenundersøgelse, CT- eller MR-scanning for at se efter nye eller større pletter i knoglerne. PET-scanning kan også komme på tale.
Hvis du får tilbagefald, kan det være nødvendigt, at du skal have en ny behandlingsserie. Det kan være gentagelse af tidligere behandling eller en helt ny form for behandling.
Det kaldes tilbagefald (relaps), hvis sygdommen udvikler sig igen, efter at alle sygdomstegn har været borte (komplet remission). Det kaldes progression (sygdomsudvikling), hvis der hele tiden har være diskrete tegn til sygdom, og sygdommen igen viser tiltagende aktivitet.
De fleste patienter vil få tilbudt ny behandling, når der er ny sygdomsaktivitet. Hvis myelomatosen har påvirket knoglerne, bliver du desuden igen behandlet med bisfosfonater eller denosumab.
Lægen vil i det enkelte tilfælde vurdere, hvilken behandling, der vil være bedst for dig. Læs om de forskellige behandlingsmuligheder her:
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt din læge. Symptomer på, at sygdommen vender tilbage kan være:
Opfølgningsbesøgene er også en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god ide at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende eller en ven med til samtalen.
Formålet med opfølgning er nemlig også, at du kan få behandlet eventuelle bivirkninger og gener. Du har mulighed for at fortælle om dine behov, bekymringer og om din hverdag med sygdommen. Du kan også tale med lægen om, du har behov for rehabilitering.
Lægen vil fortælle dig, hvordan du holder øje med tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Hvis sygdommen vender tilbage, er det nemlig vigtigt at få behandling igen så hurtigt som muligt.
Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen. Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum:
Sidst ændret:30.03.2021
Overlæge, dr.med. Torben Plesner, Dansk Myelomatose Studie Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17