Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Årsager til myelomatose

I de fleste tilfælde kendes årsagen til myelomatose (knoglemarvskræft) ikke.

Myelomatose har ofte spredt sig til hele knoglemarven, når diagnosen stilles. I sjældne tilfælde er sygdommen lokaliseret til kun ét sted i kroppen (solitært myelom).

Kræft kan opstå ved et tilfælde

Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.

Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.

Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.

Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.

Hvordan opstår myelomatose?

Myelomatose opstår i et særligt hvidt blodlegeme, som kaldes en plasmacelle (myelomcelle).

Plasmaceller findes især i knoglemarven. Myelomatose medfører, at et stort antal unormale plasmaceller samler sig i knoglemarven. De unormale plasmaceller gør, at der ikke er plads til de normale plasmaceller, så produktionen af vigtige antistoffer bliver forhindret.

Mængden af normale antistoffer i blodet er derfor ofte nedsat ved myelomatose, mens den type antistof, der produceres i de syge myelomatoseceller, ofte er øget.

Dette unormale antistof i blodet kan måles og kan bruges til at følge effekten af behandlingen. Det unormale antistof kaldes også M-komponent og lette kæder.

Det, at der bliver dannet færre normale antistoffer ved myelomatose, gør, at man har en øget risiko for at få infektioner, især i lungerne (f.eks. lungebetændelse).

Tilstanden MGUS kan øge risiko

MGUS er betegnelsen for en tilstand, ikke en sygdom, hvor der findes en lille koncentration af et protein; en såkaldt M-komponent (abnormt antistof); i blodet. Hvis man får påvist tilstedeværelsen af M-komponent i blodet, kan det rejse mistanke om myelomatose. MGUS er ikke sjælden, men langt de fleste med MGUS har kun en meget lille risiko for at udvikle myelomatose. MGUS er en forkortelse for Monoclonal Gammopathy of Unknown Significance

Ethylenoxid

Længerevarende udsættelse for ethylenoxid øger sandsynligvis risikoen for myelomatose (IARC gruppe I). Ethylenoxid er en farveløs gas, der i Danmark især bruges til at sterilisere medicinsk udstyr. Stoffet bruges også i den kemiske industri. Tidligere brugte man også ethylenoxid til at sterilisere krydderier, hvilket har været forbudt i EU siden 1980’erne.

Udsættelse for benzen kan sandsynligvis øge risikoen

Risikoen for at udvikle myelomatose øges, hvis man over mange år udsættes for opløsningsmidlet benzen. Benzen findes i benzin og blev tidligere brugt i gummiindustrien, i kemisk industri og på laboratorier. Det har nu i flere årtier været forbudt at bruge det uden for særlige analyselaboratorier.

Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier