Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Når du har afsluttet din behandling, vil du som regel blive tilbudt et opfølgningsforløb på dit lokale sygehus. Ved opfølgningsbesøg taler du med en læge om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Præcis hvordan opfølgningsforløbet kommer til at foregå afhænger af, hvilken behandling du har fået, og hvor udbredt sygdommen er.
Når du er blevet udskrevet fra kræftafdelingen, kan du gå til opfølgning og fortsat få behandling af symptomer på dit lokale sygehus.
Det er en god idé, inden du afslutter behandlingen på sygehuset, at du får talt med lægen om, hvordan opfølgningsbesøgene vil forløbe, hvor ofte du skal komme, og hvilke undersøgelser der vil blive foretaget.
Få afklaret, om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår.
Opfølgningsbesøgene foregår ambulant, dvs. at det ikke er nødvendigt at blive indlagt.
Ved besøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener, der er opstået efter behandlingen.
Du kan f.eks. blive scannet eller få fortaget andre undersøgelser, så lægen kan vurdere effekten af behandlingen.
Du kan også få tømt væske ud fra lungehinderne eller anden symptombehandling, hvis du har behov for det.
Det kan være en idé at skrive dine spørgsmål op undervejs og samle dem sammen til dine kontrolbesøg hos lægen.
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt lægen. Symptomer på tilbagefald kan være:
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det kan f.eks. være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen, som lægen kan søge at behandle og lindre.
Ved besøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det. Der kan evt. være behov for henvisning til specialiseret genoptræning eller videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling.
Ved opfølgningsbesøgene har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis du har fået en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det ligeledes vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.
Her kan du få inspiration til, hvordan du kan forberede dig til mødet med lægen:
Forbered dig på opfølgningsforløb
Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt
Læs mere om hverdagsliv og få gode råd til at håndtere eventuelle senfølger efter behandlingen for lungehindekræft:
Læs mere om bivirkninger og senfølger og hvad der kan gøres ved dem:
Kan jeg selv gøre noget?
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet:
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Mød andre i samme situation
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum:
Cancerforum.dk
Ved tilbagefald af lungehindekræft
Risikoen for, at sygdommen bliver aktiv igen, afhænger blandt andet af, hvilken type lungehindekræft du har, og hvilken behandling du tidligere har fået. For de fleste er det overvældende at få besked om, at kræften er kommet igen, men er det tilfældet, er der flere muligheder for lindrende behandling.
Langt de fleste patienter med lungehindekræft får kemoterapi som den primære behandling. Behandlingen kan holde sygdommen i ro i kortere eller længere perioder.
Ud af de patienter som er blevet opereret, får flere end tre ud af fire desværre tilbagefald på et eller andet tidspunkt, men der kan godt gå en længere periode.
Hvis sygdommen kommer igen, er der flere muligheder for lindrende behandling.
Risikoen for fornyet vækst er størst ved den sarcomatoide type lungehindekræft, som er den mest aggressive type.
Lungehindekræft af typen epiteloid vokser langsomst, og her kan man ofte holde behandlingspauser af tre til seks måneders varighed, nogle gange længere, før der eventuelt kommer fornyet vækst af sygdommen. Læs mere:
Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning.
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.