Årsager til livmoderkræft

Antallet af danske kvinder, der hvert år rammes af livmoderkræft, er relativt højt i forhold til andre europæiske lande, men lavt sammenlignet med USA.

Livmoderkræft rammer primært kvinder efter overgangsalderen med faldende hyppighed efter 70-årsalderen.

Kendte risikofaktorer, som i forskellig grad øger risikoen for livmoderkræft:

Lang tids østrogenpåvirkning

Risikoen for udvikling af livmoderkræft er afhængig af det kvindelige kønshormon østrogen. Langvarig og konstant påvirkning af østrogen uden samtidig tilførsel af progesteron (gestagen) øger risikoen for udvikling af kræft i livmoderslimhinden.

Menstruation i ung alder og sen overgangsalder

Risikoen øges ved tidlig første menstruation og sen overgangsalder.

Barnløshed

Kvinder, som aldrig har været gravide, har større risiko for at udvikle livmoderkræft sammenlignet med kvinder, som har fået børn. Dette kan være pga. manglende ægløsning og dermed forstyrrelser i hormonbalancen.

Længerevarende østrogenbehandling mod gener i overgangsalderen

Risikoen er betydeligt større for kvinder, som har fået længerevarende østrogenbehandling uden progesterontilskud, sammenlignet med kvinder, som ikke har fået østrogenbehandling.

Risikoen er størst, hvis man tager et præparat med et højt østrogenniveau. Den forøgede risiko varer mere end 10 år efter behandlingens afslutning.

Progesteron er det andet naturlige kvindelige kønshormon. Risikoen for at udvikle livmoderkræft nedsættes, hvis østrogenbehandlingen kombineres med progesteron. Det naturlige progesteron har svært ved at blive optaget i kroppen, når det gives som tabletter. Der er derfor udviklet hormoner med progesteroneffekt (gestagener), som kan anvendes til at behandle hormonmangel.

Den hormonbehandling, der i dag bliver anvendt ved gener i overgangsalderen, er en kombinationsbehandling, der indeholder begge de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron.

Den øgede risiko ved østrogen-progesteron sekvensbehandling afhænger af, hvor længe man får behandlingen, progesterontype, længden af progesteronfase og progesterondosis.

Mere om sekvensbehandling og kombinationsbehandling

Sekvensbehandling er hormonbehandling, hvor man først får østrogen i en periode og så progesteron og østrogen samtidigt i den efterfølgende periode. Ved kombinationsbehandling får man begge kønshormoner samtidigt i hele perioden.

Sekvensbehandling medfører regelmæssige blødninger og anbefales normalt ved behov for hormontilskud de første 2 år efter ophør af normale menstruationer. 

Efter 2 år kan man få kombinationsbehandling, hvor man får begge kønshormoner samtidigt i hele perioden og derved ingen blødninger.

Medicin, der påvirker østrogenreceptorerne i kroppen, øger risikoen let

Tamoxifen er et middel mod brystkræft, der kan blokere væksten af østrogenfølsomme brystkræftknuder. Men tamoxifen giver også en let risikoøgning for at udvikle livmoderkræft. Risikoen er større hos kvinder efter overgangsalderen. Risikoen hænger sammen med, hvor længe man bliver behandlet, og varer ved, efter behandlingens ophør.

Studier tyder på, at raloxifen, som er et lignende stof, ikke tyder på at medføre øget risiko for udviklingen af forstadier til eller øget risiko for livmoderkræft. Raloxifen er et middel mod knogleskørhed.

Tamoxifen og raloxifen virker ved at binde sig til de samme receptorer i cellerne som hormonet østrogen uden at have østrogens virkning på cellerne. I livmoderslimhindens celler har tamoxifen imidlertid en østrogenlignende effekt, hvilket formentlig kan forklare den let øgede risiko for at udvikle livmoderkræft blandt kvinder behandlet med tamoxifen.

Højt glykæmisk load (belastning) i kosten øger risikoen

Det har vist sig, at en kost med et såkaldt højt glykæmisk load sandsynligvis kan øge risikoen for at udvikle livmoderkræft. Glykæmisk load er et udtryk for, hvor meget kulhydraterne i maden øger blodsukkeret, i forhold til hvor meget kulhydrat vi har spist. Blandt de mulige mekanismer bag denne sammenhæng er, at en kost med et højt glykæmisk load kan føre til kronisk forhøjede insulinniveauer, der kan påvirke en række processer i kroppen, som kan føre til udvikling af livmoderkræft.

Overvægt øger risikoen

Overvægt øger risikoen for at udvikle livmoderkræft. Jo mere man vejer, jo større er risikoen. Det skyldes bl.a., at fedtvævet producerer og frigiver østrogener. Disse hormonforstyrrelser er med til at øge risikoen for celledelinger og skader i livmodervævet, som senere kan føre til kræft.

Meget overvægtige kvinder har to til tre gange så høj risiko for at udvikle livmoderkræft som normalvægtige. Den øgede risiko for overvægtige kvinder ses både før og efter overgangsalderen. Man har beregnet, at fedme og overvægt tilsammen er årsag til 39 pct. af alle tilfælde af livmoderkræft i Europa.

Fedme defineres som Body Mass Index (BMI) over 30 og overvægt som BMI mellem 25 og 30. Hvis man har et BMI mellem 18,5 og 25, er man normalvægtig.

Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) øger risikoen

Kvinder med PCOS har en øget risiko for at få livmoderkræft og sukkersyge. De fleste er samtidig overvægtige.

Polycystisk ovariesyndrom findes hos 5-10 pct. af alle kvinder i den fødedygtige alder og er således en hyppigt forekommende hormonforstyrrelse hos kvinder. Ved PCOS ses bl.a. en øget produktion af insulin og mandligt kønshormon (androgen).

Polycystisk ovariesyndrom er karakteriseret ved:

• Mange små cyster på æggestokkene
• Manglende ægløsninger og uregelmæssig menstruation
• Ufrivillig barnløshed
• Øget produktion af mandligt kønshormon
• Maskulin hårvækst i ansigtet og på kroppen
• Fedme og mandlig fedtfordeling

Patienter med både type 1 og type 2 sukkersyge har en øget risiko

Man kender ikke grunden til, at diabetespatienter har en øget forekomst af livmoderkræft, men forskellige mekanismer relateret til den dårligere blodsukkerregulering har været foreslået.

Hvis man har sukkersyge, anbefales man som alle andre at:

• Følge de generelle råd om at leve sundt
• Være opmærksom på symptomer på kræft og gå til læge ved mistanke

Og desuden følge de tilbudte sukkersygekontroller og undersøgelser.

Øget risiko for livmoderkræft kan være arvelig

Lynch Syndrom (også kaldet Hereditær Non-Polypose Colorektal Cancer, HNPCC) er en arvelig sygdom, der medfører en høj risiko for at udvikle tyktarms- eller endetarmskræft. Kvinder, som har arvet den genetiske disposition, har også en større risiko for at få livmoderkræft og en let øget risiko for at få æggestokkræft.

Danske opgørelser viser, at 12 pct. af kvinder med Lynch Syndrom udvikler livmoderkræft, men nogle udenlandske undersøgelser har vist en langt højere risiko. Lynch Syndrom-patienter får ofte kræft i en ung alder.

Livmoderkræft kan også ses ved Cowdens sygdom og ved Hereditær Leiomyomatose, hvor der i familier ses øget forekomst af tumorer i livmoderen på grund af en gendefekt (i genet fumarat hydratase).

Cowden syndrom er en arvelig tilstand karakteriseret ved mange godartede tumorer (hamartomer), et stort hoved og en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, nyren og tyk- og endetarmen. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen. Syndromet skyldes gendefekter i genet PTEN og andre mere sjældne gener.

Læs mere:

HNPCC-registerets hjemmeside

Læs mere om arvelige cancersyndromer: 

Arvelige cancersyndromer

P-piller mindsker risikoen

Risikoen for at få livmoderkræft er nedsat hos kvinder, der tager p-piller regelmæssigt. Jo længere tid, man har taget p-piller, jo større er den beskyttende virkning. Effekten varer ved i årtier efter, at man er stoppet med at tage p-piller.

Stress mindsker risikoen

En undersøgelse kaldet Østerbroundersøgelsen har fulgt 6.760 kvinder gennem 20 år. Den viste, at jo mere stressede kvinderne var ved undersøgelsens start, jo mindre var deres risiko for senere i livet at blive ramt af livmoderkræft.

Kroppens produktion af østrogen falder hos kvinder, der er stressede. Man mener, at dette er forklaringen på, at kvinder med en stresset hverdag har nedsat risiko for at udvikle livmoderkræft.

Man skal dog ikke stræbe efter et højt stressniveau, da stress kan have andre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, som f.eks. større risiko for hjerte-karsygdomme.

Motion mindsker sandsynligvis risikoen

Kvinder, der er fysisk aktive, har sandsynligvis en lavere risiko for at udvikle kræft i livmoderen. Forklaringen kan være, at fysisk aktivitet sænker produktionen af østrogen i kroppens fedtvæv blandt andet ved at øge muskelmassen i forhold til fedtvæv. Et lavt østrogenniveau i blodet mindsker risikoen for at udvikle livmoderkræft. En eventuel effekt kan også skyldes fravær af overvægt.

Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:

For lidt fysisk aktivitet

Kaffe mindsker sandsynligvis risikoen

En rapport fra World Cancer Research fra 2013 viser, at kaffe sandsynligvis mindsker risikoen for at udvikle livmoderkræft. Effekten findes både, når man drikker kaffe med koffein, men også koffeinfri kaffe, og derfor kan den beskyttende faktor ikke være koffeinindholdet. Effekten kan skyldes flere ting, f.eks. indeholder kaffe bioaktive komponenter, der måske kan have en positiv effekt, eller det kan tænkes, at kaffen påvirker ens insulinfølsomhed i en gavnlig retning.

Amning nedsætter måske risikoen

Amning kan muligvis nedsætte risikoen for at udvikle livmoderkræft.

Læs alt om livmoderkræft

Livmoderkræft – forsiden